Ensomheden vokser hos unge – alligevel afholder de sig fra at søge frivillig hjælp

Ensomhed er et stigende problem hos danske unge.

Hver tiende dansker mellem 16 og 30 år slås dagligt med ensomheden og de alvorlige konsekvenser som social isolation og depression, som desværre ofte bliver resultatet af ikke at have nogen at dele sine inderste tanker og følelser med.

"Det er for alle aldersgrupper tabubelagt at føle sig ensom. Men særligt for unge kan det være ekstra traumatisk, fordi ungdommen generelt beskrives som et tidspunkt i livet domineret af fester og sjove øjeblikke med vennerne. Og står man uden for fællesskabet, kan det være uoverskueligt at sætte ord på følelserne," forklarer sekretariatsleder hos Ventilen, Rillo Snerup Rud.

Tabu forhindrer unge i at søge hjælp
Vi vender tilbage til Ventilen og foreningens arbejde med at løfte unge ud af ensomhed.

Men først skal vi omkring en undersøgelse udført af analysebureauet Epinion for Frivilligrådet. Her viser tallene, at unge er den aldersgrupper, som er mindst tilbøjelig til at tage imod frivillig hjælp. Og særligt ensomme unges vrangvillighed til at gøre brug af frivilligt drevne tilbud som Ventilen bekymrer formand for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen.

"Jeg synes, at undersøgelsen viser, at der er behov for at vi får brudt med nogle tabuer, så de unge ikke oplever det som så svært at få hjælp. Det kalder på handling fra os i den frivillige sociale sektor. Hvis de unge har barrierer for selv at henvende sig, skal vi blive bedre til at række hånden ud," siger han.

Vi har ikke været gode til at fortælle de unge, hvad frivilligt socialt arbejde er for en størrelse. Hvis man ikke lige læser til pædagog eller sygeplejerske, er der stor risiko for, at man ikke bliver introduceret for den frivillige sociale sektor.

Rillo Snerup Rud
Sekretariatsleder, Ventilen

Analysebureauets tal viser blandt andet, at 17 procent af de unge svarer nej til selv at ville gøre brug af et frivilligt tilbud, hvis de blev ramt af ensomhed. Mens det kun er seks procent af den ældre befolkning, der svarer nej til samme spørgsmål.

"Nu har vi spurgt specifikt ind til ensomhed, men jeg tror egentlig også, at der er mange andre problemstillinger, som er tabuer for de unge. De unge vokser på mange måder op i en perfekthedskultur, hvor det kan være svært at turde sige højt, at man eksempelvis er ensom eller mistrives på andre måder," siger Mads Roke Clausen.

Hver tiende ung slås med alvorlig ensomhed
Netop et opgør med perfekthedskulturen er en af de vigtigste opgaver i forhold til at bekæmpe den voksende ensomhed i ungdommen.

Hos Ventilen forklarer sekretariatsleder Rillo Snerup Rud, at der florerer en fejlbehæftet fortælling om, at det som ung ikke er muligt at være ensom.

"Jeg er i mange år i mit arbejde blevet mødt med en undrende skepsis om, at det ikke kan være rigtigt, at unge føler sig ensomme. Næsten alle sammen har jo klasse- eller fodboldkammerater, som de er sammen med, så hvordan kan de føle sig alene? Heldigvis er den fortælling ved at ændre sig nu," siger hun.

Forandringen skyldes blandt andet, at nye tal fra regionerne viser, at antallet af ensomme unge er vokset fra 8 til 10-12 procent over de seneste år. Her skal det understreges, at vi taler om det, som forskningen benævner "alvorlig ensomhed". Folder man ensomhedsbegrebet ud til også at inkludere flygtigere følelser, beskriver mellem 25 og 50 procent sig i undersøgelser som ensomme inden for den seneste uge.

Madlavning, snak og social træning
Hovedåren i Ventilens arbejde er 300 frivillige, som i 18 danske byer på tværs af landet forsøger at lære ensomme unge sociale kompetencer. Her kan de unge mødes en gang ugentlig omkring forskellige sociale aktiviteter med hjælp fra frivillige, som ikke nødvendigvis selv har haft ensomheden inde på livet.

"Nogle gange sidder vi bare og snakker. Andre gange laver vi mad sammen eller går en tur. Det vigtige er at se centrene som sociale træningsrum. Hvor man kan tanke op på selvværdet. Og hvor man oplever, at der faktisk er nogen, der interesserer sig for, hvordan man har haft det i weekenden. Jeg talte blandt andet med en 17-årig pige, som ikke havde haft en fortrolig ven siden anden klasse. Her betyder det virkelig meget pludselig at føle sig set og hørt igen," forklarer hun.

Men hvordan kommer Ventilen så i kontakt med de ensomme unge?

Rillo Snerup Rud forklarer, at foreningen slet ikke har de fornødne ressourcer til at lave opsøgende arbejde på skolerne. Men at det gælder om at være på radaren hos studievejledere, praktiserende læger og andre med kontakt til målgruppen, som så kan gøre opmærksomhed på foreningens arbejde.

I alt samler Ventilen cirka 800 unge på årligt basis. Desuden er foreningen i kontaktet med en del flere ensomme. Desværre kun en dråbe i havet i forhold til de 120.000 unge, som ifølge statistikken døjer med alvorlig ensomhed.

Send skoleelever i praktik i civilsamfundet
Mads Roke Clausen fra Frivilligrådet mener, at foreningslivet kan bidrage til at løfte en større del af de unge ud af ensomheden.

"Det kunne have en stor værdi, hvis alle unge kom til at stifte bekendtskab med den frivillige sociale sektor. Jeg har tidligere foreslået en frivillighedspraktik for alle i folkeskolens ældste klasser. Hvis vi fik den, ville vi også få løsnet op på det her problem. Jeg tror, at det vil lette vejen til at bede om hjælp en dag, hvis man i forvejen har større kendskab til det arbejde, der foregår i de danske foreninger," siger formanden.

Et ønske, som han deler med Rillo Snerup Rud fra Ventilen.

"Vi har ikke været gode til at fortælle de unge, hvad frivilligt socialt arbejde er for en størrelse. Hvis man ikke lige læser til pædagog eller sygeplejerske, er der stor risiko for, at man ikke bliver introduceret for den frivillige sociale sektor. Og så vil man være mindre tilbøjelig til at søge om hjælp hos foreningerne. Men det betyder også, at chancen for selv at blive frivillig er lavere."