Er du kvinde og funktionær? Så har du nok lavere løn end din mandlige modpart

Der er knap 20 procents forskel på lønnen mellem mandlige og kvindelige privatansatte funktionærer. 

Det viser nye tal fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, der har udført danmarkshistoriens første måling af løngabet mellem de biologiske køn blandt privatansatte funktionærer på vegne af HK Privat.

Det er ærgerligt, at kvinder og mænd ikke får lige løn for lige arbejde.

Christoffer Aagaard Melson
Beskæftigelsesordfører, Venstre

Og de nye tal afslører hidtil usete udfordringer, lyder det fra formanden for HK Privat, Simon Tøgern. 

"Undersøgelsen har vist, at der er en stor blind plet som vedrører funktionærerne på det private arbejdsmarked,” siger han. 

Simon Tøgern bakkes op af Venstres beskæftigelsesordfører Christoffer Aagaard Melson (V). 

“Det er ærgerligt, at kvinder og mænd ikke får lige løn for lige arbejde. Det illustrerer, hvorfor det stadig er relevant at snakke om hvilke tiltag, der kan fremme ligestillingen,” siger han. 

Altinget har rakt ud til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men det var ikke muligt at få hverken en skriftlig eller mundtlig kommentar. 

Dansk Arbejdsgiverforening havde ikke mulighed for at give en mundtlig kommentar, men giver et skriftlig svar på Altingets henvendelse.

”Generelt er det rigtigt, at der er lønforskelle mellem kønnene i Danmark, og det er ikke overraskende, at denne undersøgelse bekræfter dette billede,” skriver vicedirektør Steen Müntzberg.

Dansk Arbejdsgiverforening vurderer ikke, at lønforskellene er som følge af diskrimination på baggrund af køn. Alligevel vil de arbejde for at ændre kønsnormerne i deres medlemmers virksomheder.

”Vi skal fokusere på de reelle årsager til lønforskellene og arbejde hårdt på at ændre kulturer, normer og vaner for mænd og kvinders adfærd på arbejdsmarkedet,” lyder det fra Steen Müntzberg.

Uligeløn uanset job

Udover at løfte sløret for selve løngabet, viser undersøgelsen, at kvinder konsekvent får mindre i løn på tværs af jobfunktioner - også hvis de har de samme kvalifikationer som mænd.

“Der er samlet set stor lønforskel, og kun cirka halvdelen af det kan forklares med forskellige uddannelsesbaggrunde, ansvar og funktioner. Der er en lønforskel, der ikke kan forklares,” siger Simon Tøgern. 

Her henviser formanden for HK Privat til de 10,7 procent af det samlede løngab, der til en vis grad kan tilskrives kønsnormer såsom at kvinder traditionelt får mindre i løn.

Udover den uforklarlige del af undersøgelsen, er der også andre tal, der springer i øjnene.

Der er nemlig konsekvent løngab mellem de biologiske køn (i mændenes favør) på tværs af både brancher og arbejdsfunktioner.

For førstnævnte er der størst lønforskel inden for engros- og detailhandel med en lønforskel på 23,7 procent.

For arbejdsfunktioner er lønforskellen størst inden for ledelsesarbejde – 19,1 procent – hvor der forresten også er dobbelt så mange mænd som kvinder i ledelsespositioner (13,8 mod 6,4 procent).

Selvom lønforskellen bekymrer Christoffer Aagaard Melson, er han ikke sikker på, at det kræver handling fra Christiansborgs side.  

Traditionelt set ordnes lønvilkår nemlig under overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedsparterne. 

“Det er ikke på vores bord, hvordan man lønner og prioriterer i overenskomstforhandlingerne,” siger Christoffer Aagaard Melson. 

Men en stor del af funktionærerne jo ikke dækket af overenskomst, men af funktionærloven, der er politisk bestemt. Skal man så til at ændre på den? 

“Hvis det ikke er for uoverskueligt i forhold til de byrder, der pålægges små virksomheder, kan jeg ikke afvise det. For der er ingen tvivl om, at man skal have den samme løn for det samme arbejde – uanset ens køn.”

Kulturen om lønhemmelighed skal brydes. Det håber vi, den nye EU-lov for løngennemsigtighed kan hjælpe med.

Simon Tøgern
Formand, HK Privat

Og HK Privat har da også to bud på, hvordan Christoffer Aagaard Melsons ønske om ligeløn kan opfyldes.  

Det første forslag er en overimplementering af et nyt EU-direktiv om gennemsigtige lønvilkår. Helt kort går EU-loven ud på, at virksomheder med over 250 ansatte skal have løngennemsigtighed - hvilket du kan læse mere om her. 

HK Privat foreslår, at Danmark skal sætte grænsen ned, så kravet om løngennemsigtighed gælder for virksomheder med over 30 ansatte. 

“Kulturen om lønhemmelighed skal brydes. Det håber vi, den nye EU-lov for løngennemsigtighed kan hjælpe med. Hvis loven ikke bare skal se pæn ud, men faktisk have effekt i Danmark, skal grænsen længere ned,” siger Simon Tøgern. 

Trods denne opfordring til politisk handling, vil Christoffer Aagaard Melson ikke lægge sig fast på, om grænsen skal ned. 

“Jeg afviser ikke at kigge på strengere regler end i direktivet. Men jeg kan heller ikke sige, det er en god ide på nuværende tidspunkt. Uanset er det vigtigt, at der tages en snak om undersøgelsens resultater,” siger han. 

Lille teknikalitet, stor forskel

HK Privats anden anbefaling er, at alle medarbejdere får oplyst deres DISCO-koder på deres ansættelseskontrakter eller lønsedler. 

DISCO-koder er en måde at kategorisere jobs efter arbejdsfunktion. Groft sagt bestemmes din kode af de opgaver, du udfører på arbejde. Dernæst kan du sammenligne på tværs af koder, om din løn er fair i forhold til dine arbejdsopgaver.

Og den kode vil HK Privat altså have skrevet på ansættelseskontrakten eller lønsedlen, så du kan tjekke dit lønniveau. 

“Det vil sikre højere grad af gennemsigtighed i lønnen mellem folk, som har det samme job. Så kan man vide, hvad man har krav på, fordi man kan se, hvad andre får i løn,” siger Simon Tøgern og understreger, at det ikke vil kræve meget arbejde at implementere: 

“Det er en lille teknikalitet, som kan have meget stor betydning.” 

Og netop den teknikalitet bliver måske lidt for teknisk til at implementere, mener Christoffer Aagaard Melson. 

“Det lyder teknisk, og der skal man også have overvejelsen om at pålægge virksomhederne ekstra bureaukrati - særligt når de gælder de små virksomheder,” siger han. 

Kaffeaftale i kalenderen?

En del af forklaringen bag uligelønnen for funktionærerne er manglende politisk fokus, mener Simon Tøgern.

Ifølge ham er det private arbejdsmarked tvunget i baggrunden som konsekvens af, at politikerne på Christiansborg har fokuseret for meget på små dele af det offentlige arbejdsmarked.

Det er ærgerligt, at der ikke er politisk fokus på det private arbejdsmarked.

Simon Tøgern
Formand, HK Privat

”Det er ærgerligt, at der ikke er politisk fokus på det private arbejdsmarked – og særligt de privatansatte funktionærer. Det område kunne godt tåle mere opmærksomhed,” siger han.

Den analyse kan Christoffer Aagaard Melson godt bakke op om – særligt efter at have læst VIVE-undersøgelsen.

Derfor inviterer han gerne HK Privat til kaffe på Christiansborg, så de sammen kan finde løsninger, der kan give ligeløn for de privatansatte funktionærer.

“Jeg tager det meget alvorligt, når arbejdsmarkedets parter kommer med de her tal og forslag. Jeg vil meget gerne mødes med dem og tage en dialog om deres forslag,” siger Christoffer Aagaard Melson.