Erhvervsdirektører: Turistkedlen eksploderer, hvis vi ikke samarbejder

DEBAT: Voksende turisme bliver mødt med lokale protester, der risikerer at blive en sprængfarlig kedel. Regeringen, lokale og nationale aktører må lave en strategi for bæredygtig turisme, mener to direktører.

Af Torben E. Hoffmann Rosenstock og Carlos Villaro Lassen
Direktør, Danmarks Restauranter og Caféer, og direktør, Feriehusudlejernes Brancheforening

Over sommeren har en række frustrerede borgere luftet deres kritik af turismen i Danmark, som en slags mennesketsunami, der skyller ind og ændrer lokalmiljøer for bestandigt.

Samtidig er der jubelartikler fra hele landet om, hvor godt det går med at skaffe flere turister. Spændingen stiger, og hvis vi ikke passer på, eksploderer kedlen.

I kritikken bliver byer som Venedig og Barcelona ofte hevet frem som skræmmeeksempler på, hvor dansk turisme er på vej hen – i øvrigt eksempler, som med al respekt for Blåvand og Strøget i København ligger langt over den turisme, vi ser herhjemme.

I disse byer er frustrationen ofte et resultat af nationale planer for turisme, der satser på flere krydstogtskibe, flyruter og turistbusser til i forvejen belastede knudepunkter, hvorefter lokalpolitikere ender med at modvirke turismeindsatserne som følge af lokale protester.

I Danmark og særligt i hovedstaden er det formentlig det scenarie, som vi har kurs mod. Derfor er det nu og i den nærmeste fremtid, at den nye regering skal lægge skitserne til en bæredygtig turisme med inddragelse af kommuner, erhvervsliv og borgere.

Turismen betaler til fælleskassen
For mens vi ærgrer os over, at metroen fra lufthavnen i København er for fyldt, eller turen til bageren i Blåvand tager fem minutter mere end normalt, så glemmer vi, at antallet af flyruter fra Danmark og gode veje i hele landet i høj grad er skabt og betalt gennem indtægter fra turismen, mens restauranter og butikker over hele landet afhænger af turismen.

Mens man hører fra andre lande, at få bagmænd skummer fløden fra turisme uden at dele indtægter og betale skatter, har vi i Danmark en turismeindustri, der betaler til fælleskassen og beskæftiger mange danskere.

Hvert år bliver der lagt knap 50 milliarder kroner i skatteindtægter til Danmark fra turismen og skabt over 160.000 job. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi udvikler turismen, så lokalbefolkningerne i de få hotspots, som vi har, ikke modarbejder turismeindustrien.

Flere aktører må samarbejde
Et øget samarbejde mellem lokale og nationale aktører vil kunne sikre mere muskelkraft til netop at tage hånd om problemerne lokalt. For S-regeringen har et udtalt ønske om at øge turismen og sikre gode rammevilkår for erhvervet.

Her er det vores råd og ønske, at den nye regering ikke blot udskriver en ønskeliste, der senere hen bliver modvirket lokalt.

I stedet skal samarbejdet mellem kommuner, turismeindustri og stat styrkes, så de bæredygtige rammer sikres, og så vi ikke ender som Barcelona eller Venedig.

Kun på den måde undgår vi, at lokale kræfter til sidst eksploderer i frustration over flere besøgende til by og land.

Forrige artikel Kvinden bag #enmillionstemmer: Handicappedes retssikkerhed sejler Kvinden bag #enmillionstemmer: Handicappedes retssikkerhed sejler Næste artikel Digital strateg til S: I skal på banen med teknologisk politik Digital strateg til S: I skal på banen med teknologisk politik
Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

SOCIAL ØKONOMI: For 150 år siden var Danmark en socialøkonomisk supersprinter. Vi stiftede kooperativer, andelsvirksomheder og forbrugerejede butikker, indtil det hele blev så selvfølgeligt, at vi glemte det, konkluderer ny forskning fra CBS. Nu genbesøger erhvervsdemokrater deres fortid.