Erhvervsliv kritiserer spareplan for skoler

Det er ikke kun sure gymnasielærere og hujende gymnasieelever med kanonslag og bannere, der protesterer over regeringens spareplan for ungdomsuddannelserne.

Erhvervslivets store organisationer som Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Håndværksrådet er dybt bekymrede over, at regeringens grønthøster også går ud over indsatsen for at sikre flere og dygtigere faglærte, som arbejdsmarkedet i stigende grad får behov for.

Alene næste år står landets erhvervsskoler til at miste 130 millioner kroner – netop som de er i fuld gang med at implementere den store reform af erhvervsuddannelserne, der netop blev vedtaget for at kunne dække det voksende behov for faglærte. 

"Det giver ingen mening"
”Det er jo bagstræberisk, og det må du gerne citere mig for. Venstre står jo bag aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, og de er med i den gruppe af partier, der nu også har fundet finansiering til reformen. Og så hiver man nu samtidig flere penge ud af skolerne. Det giver jo ingen mening,” siger chefkonsulent Heike Hoffmann fra Håndværksrådet.

Det bremser vores muligheder for med troværdighed og overbevisning at sige til vores medlemsorganisationer og virksomheder, at vi synes, de skal tage flere lærlinge.

Heike Hoffmann
Chefkonsulent i Håndværksrådet

Hun frygter, at det går ud over virksomhedernes interesse for at oprette nye praktikpladser, når den store reform skydes i gang uden at sikre de fornødne midler ”til den kvalitet, vi har manglet”.

”Det bremser vores muligheder for med troværdighed og overbevisning at sige til vores medlemsorganisationer og virksomheder, at vi synes, de skal tage flere lærlinge," siger chefkonsulent Heike Hoffmann og fortsættter:

"Vi har jo hele tiden peget på, at hvis de elever, der kommer ind på skolerne, er dygtige nok, så kommer praktikpladserne trillende stille og roligt af sig selv, efterhånden som folk finder ud af, at der er sket et kvalitetsløft. Men vores dialog med skolerne viser, at de med deres økonomiske virkelighed har rigtig svært ved at løfte alle de intentioner, der ligger i reformen.”

Faglærte er rygraden i den private sektor
Også Dansk Arbejdsgiverforening (DA) beklager, at besparelserne også sættes ind over for erhvervsuddannelserne.

”I stedet for at tage en grønthøster og spare over hele linjen, kunne vi godt have ønsket, at regeringen havde prioriteret de uddannelser, der retter sig mod den private sektor, altså især erhvervsuddannelserne. Vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte i de kommende år, og de faglærte udgør rygraden i den private sektor, der finansierer det offentlige,” siger chefkonsulent i DA, Simon Neergaard-Holm.

”Det betyder selvfølgelig, at man ikke kommer uden om at spare noget mere på andre områder. Vi foreslår regeringen, at man blandt andet kigger på vejledningen og for de forskellige overgange, der i dag findes fra grundskole til ungdomsuddannelse – her burde der kunne effektiviseres,” siger Simon Neergaard-Holm.

Massiv mangel på faglærte truer
Både AE-Rådet og Dansk Industri har fremlagt analyser, der viser, at der i løbet af få år vil være massiv mangel på faglærte især inden for de tekniske områder - og  har derfor konkluderet i lighed med politikerne, at der er behov for, at langt flere unge tager en erhvervsuddannelse med et højt fagligt niveau.

Dansk Industri (DI) ærgrer sig over, at regeringen har valgt grønthøstermetoden, oplyser erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen.

”Og herudover bliver man altså nu særligt udfordret på et af de områder, hvor vi efterlyser mere arbejdskraft. Vi er i godt i gang med en stor reform af erhvervsuddannelserne, og derfor kan vi godt forstå, at skolerne er bekymrede, når de oplever, at de også skal spare – samtidig med at nogle skoler oplever en nedgang i antallet af elever. Vi glæder os dog over, at skolerne melder om mere motiverede elever. For det giver håb om, at flere også gennemfører,” siger Lone Folmer Berthelsen, siger Lone Folmer Berthelsen.

Hun påpeger, at det nu er vigtigt, at skolerne fastholder kvalitetsdagsordenen og i langt højere grad begynder at samarbejde med hinanden – for eksempel om talentspor og udstyr - for at være så effektive som overhovedet muligt.

”Så man ikke skal lave den helt store maskinpark alle steder og bruger udstyr og lærerkræfter hensigtsmæssigt,” siger hun.

"Der kan spares på efterskolerne"
Underdirektør i DI Charlotte Rønhof har tidligere påpeget, efterskolerne har været fuldstændig overset i diskussionen om besparelser og ville være ”et fremragende sted at spare”.

”Når man nu mener, at man skal spare på uddannelsesområdet, så bør man da gøre sig den ulejlighed at kigge hele budgettet efter i sømmene frem for at sende grønthøsteren på arbejde uden om de grønneste arealer,” skrev Charlotte Rønhof i Altinget for nyligt.