Erhvervsliv slipper billigere med rødt energiudspil

Af notatet fremgår det, at regeringen har fundet yderligere besparelser for 745 millioner kroner, så de samlede udgifter nu er nede på 3,9 milliarder kroner. Og det er særligt erhvervslivet, der får glæde af de færre omkostninger.

Erhvervslivets samlede udgift frem mod 2020 er nemlig faldet med en milliard siden "Vores Energi" blev fremlagt i november, og regeringens udspil er dermed blevet billigere for det danske erhvervsliv, end VK-regeringens udspil til en energiaftale var - selv hvis man medregner den meget omtalte NOx-afgift fra finansloven, så vil regeringens udspil ikke ramme erhvervet hårdere end udspillet fra VK-regeringen.

Nyt pres på Venstre
Og det lægger et yderligere pres på særligt Venstre, der i forvejen er hårdt presset af DI, landbruget og jyske borgmestre i baglandet. Det vurderer Altingets kommentator Erik Holstein.

"Venstre har tydeligvis været stærkt opmuntret af regeringens vanskelige start og er blevet belønnet i meningsmålingerne for sin hårde måde at være oppositionsparti på. Men det er indlysende, at det nye udspil fra regeringen øger presset på Venstre i energiforhandlingerne," siger Erik Holstein.

Afstanden mellem VK-regeringens og den nye regerings udspil er efterhånden så lille, at det kan blive ret svært for Venstre at blive ved med at argumentere for, hvorfor partiet ikke ønsker at være med.

"Det kan pludselig blive meget tydeligt, at det alene er på grund af taktiske hensyn, hvis Venstre ikke vil overveje det nye udspil seriøst og igen bare blankt afviser at se nærmere på udspillet," siger han.

Det kan pludselig blive meget tydeligt, at det alene er på grund af taktiske hensyn, hvis Venstre ikke vil overveje det nye udspil seriøst og igen bare blankt afviser at se nærmere på udspillet.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget.dk

Lille fald i ambitionsniveau
Regeringens nye besparelser bliver hentet ved at udskyde dele af kabelhandlingsplanen, regulering af netselskaberne og nye besparelser hos Energinet.dk, hvor regeringen også hentede en del i deres første "billiggørelsespakke".

Samlet betyder besparelserne, at regeringen faktisk rykker sig marginalt på ambitionerne: For eksempel falder CO2-reduktionen fra 35 til 34,6 procent i 2020, og vindandelen falder fra 52 til 51 procent.

Desuden viser notatet, at den samlede belastning - altså for både erhvervsliv og husholdninger - er lavere frem til 2014 med regeringens udspil end den tidligere regeringens udspil. Fra 2015 bliver udgifterne i gennemsnit dog 50 millioner kroner højere om året med regeringens udspil.

Stadig hårde forhandlinger
Umiddelbart ligner forskellen ikke at være særlig stor mellem Venstre og regeringen, hvilket kunne pege på et snarligt forlig. Det skal dog med, at en ting er, at partierne nærmer sig hinanden omkring udgiftsrammen - derefter begynder et andet forløb om prioriteterne inden for rammen, lyder det fra Erik Holstein.

Venstre har endnu tøvet med at imødekomme regeringens nye udspil og ønskede heller ikke mandag at kommentere på, hvad det betyder, at regeringens udspil nu er billigere for erhvervslivet end deres eget.

I stedet har Venstre, siden udspillet blev kendt for partiets forhandlere i slutningen af sidste uge, været i medierne med krav om at få udspillet gjort billigere for husstande - i praksis ved at få udsat kravet om udskiftning af oliefyr. Regeringens udspil er nemlig stadig dyrere for almindelige hustande.

Dertil skal klima- og energiminister Martin Lidegaard måske også finde noget til Enhedslisten, der netop har advaret imod, at regeringen brugte besparelserne på erhvervslivet.

"Det er rigtig vigtigt for os at sige, at de besparelser, som kommer nu, de skal gå til dem, som var udset til at betale ekstra. Og det er de almindelige forbrugere," sagde Per Clausen i et interview med Altinget | Energi & Klima i sidste uge.

Det forventes, at ordførerne inviteres til nye forhandlinger i denne uge.