Erik Brøgger Rasmussen har håndteret krise på krise: ”Hvis du selv panikker, så panikker din organisation også”

August 2021. Taliban vinder frem. Hurtigere end nogen havde forestillet sig.

Erik Brøgger Rasmussen er på ferie, da opkaldene om Afghanistan bliver hyppigere. Kort tid efter sidder han på sit kontor på Asiatisk Plads i Udenrigsministeriet. Det er ikke ualmindeligt, at den 54-årige direktør for Organisation og Borgerservice må droppe familielivet for arbejdet, men august sidste år er noget særligt.

”Den weekend, Kabul faldt, var meget voldsom. Det, at se et land falde fra hinanden på den måde og træffe nogle beslutninger, hvor du ikke har fuld information, er meget ubekvem, når du ved, at du eksponerer kolleger. Men du gør det for at beskytte dem bedst muligt.”

En mand med en oliekande, sådan beskriver Erik Brøgger Rasmussen selv den del af sit job, der dækker over at sørge for, at alle de små og store tandhjul, der udgør Udenrigsministeriets organisation i København og på 100 forskellige destinationer rundt om i verden, er velsmurte. Nu takker Erik Brøgger Rasmussen af for at blive dansk FN-ambassadør pr. 1. september 2022. 

Men de seneste 3,5 år på posten har budt på andet end velsmurte tandhjul.

Når der opstår en krise af en vis størrelse, er det nemlig Erik Brøgger Rasmussen, der bliver kaldt ind som kriseindsatsleder. Dem har der været flere af.  

Kabul klarer den ikke

Fra et hastigt oprettet operationscenter i Udenrigsministeriet følger flere ministre, Erik Brøgger Rasmussen og hans kolleger med i situationen i Afghanistan samtidig med, at de prøver at danne sig et overblik over deres medarbejdere i Kabul.

De skal sørge for at få ambassadøren og ambassadens medarbejdere ud.

Undervejs lukkes for ambassadens og de udsendte medarbejderes adgang til Udenrigsministeriets IT-systemer. Som er den måde Erik Brøgger Rasmussen og hans medarbejdere normalt kan få kontakt til medarbejderne i Afghanistan på.

”Vi prøver hele tiden at lægge et puslespil, hvor der mangler brikker,” fortæller han og tilføjer:

”Hovedparten af beslutningerne bliver truffet, uden du har fuld information. Meget af det er mavefornemmelse.”

Mennesker på landingsbanen. Desperate skrig. Taliban, der skyder op i luften. De nervepirrende billeder gik verden rundt. 

Jeg sidder jo ofte med oversigter med tal. Men bag hvert eneste tal, er der jo individer. Det skal man altid være bevidst om. Det er ikke maskiner, vi flytter rundt på. Det er kolleger, familier med børn eller danske borgere, som er i knibe.

Erik Brøgger Rasmussen

Medarbejderne i Udenrigsministeriet og de udsendte kolleger i Kabul forsøger gennem dialog på WhatsApp at guide de repræsentationsansatte til lufthavnen på en sikker måde.

”Det er jo aldrig helt trygt at træffe de beslutninger, når man ikke har fuld information. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der bryder sig om,” fortæller Erik Brøgger Rasmussen. 

Men en beslutning er bedre end ingen.

”Vi har et entydigt ansvar for vores medarbejdere. Først når de er nogenlunde sikre, kan vi begynde at bistå andre. Det er helt klassisk i en redningstjeneste. Man kan ikke redde andre, hvis man ikke har styr på egen sikkerhed.”

Brøggers balance

Det lykkedes i alt at hjælpe mere end 1.100 personer ud af Afghanistan i løbet af de ti dage, evakueringen varede. En god indsats i en svær situation, som Erik Brøgger Rasmussen selv beskriver det.

Men når han ser tilbage på de næsten 3,5 år på posten, så er det ikke kun evakueringen i Afghanistan, der har været ekstraordinær. 

Terrorangrebet i Sri Lanka, militærkup i Burkina og Mali, borgerkrig i Etiopien, evakueringen i Afghanistan, invasionen af Ukraine og coronakrisen.

Bliver det nogensinde hverdag for dig at opleve så mange kriser?

”Coronakrisen blev i en eller anden forstand dagligdag, selvom det alligevel var ret dynamisk. De andre kriser opstår og er mere kortvarige. Som for eksempel Afghanistan. De mest intense forløb er måske 14 dage, og så finder det et andet leje. Ukraine var også utrolig intens i perioden op til, russerne gik ind, og vi evakuerede ambassaden. Men efter et par uger har det også fundet et leje. Selvom ambassaden er genåbnet, har vi fortsat langtfra en normal situation,” siger Erik Brøgger Rasmussen og fortsætter:

”Jeg sidder ofte med oversigter med tal. Men bag hvert eneste tal, er der jo individer. Det skal man altid være bevidst om. Det er ikke maskiner, vi flytter rundt på. Det er kolleger, familier med børn eller danske borgere, som er i knibe.”

Nogle af historierne er meget voldsomme, fortæller Erik Brøgger Rasmussen, og derfor har organisationen krisepsykologer, der debriefer. Det er desuden blevet fast rutine, at man kan blive afløst, hvis man pludselig synes, at det bliver for voldsomt at sidde med.

”Efter Afghanistan var vi for eksempel meget opmærksomme på, at de, der havde været allermest udsat og udfordret, mens det stod på, ikke bare blev sendt tilbage til butikken for at passe deres normale arbejde. De blev debriefet, sendt hjem for at hvile sig og bearbejde deres oplevelser. Både individuelt og i gruppesamtaler.”

Det samme gør Erik Brøgger Rasmussen, der ellers nogenlunde ved, hvad han fysisk kan holde til. Men det er langt sværere, når det kommer til det, der foregår inde i hovedet.

Fantastiske kolleger og en rummelig og meget forstående kone giver ham et sted at kunne læsse af og blive samlet op. Frisk luft, søvn, sund mad og nogenlunde fysisk og mental form.

”Alle de der parametre skal man som topleder være opmærksom på, ellers kan du ikke lede en krise. Hvis du selv panikker, så panikker din organisation også.”

Fra en virkelighed til Genève

Fredag den 13. marts 2020 meddelte Udenrigsministeriet, at alle danskerne skulle komme hjem. Det skabte panik hos danske borgere både i og udenfor landet. Nu havde coronakrisen virkelig nået Danmark.

Vi har et entydigt ansvar for vores medarbejdere. Først når de er nogenlunde sikre, kan vi begynde at bistå andre. Det er helt klassisk i en redningstjeneste. Man kan ikke redde andre, hvis man ikke har styr på egen sikkerhed.

Erik Brøgger Rasmussen

”Den weekend brød alt vores IT ned, vores hjemmeside blev lagt ned og vores telefonsystemer kunne ikke følge trop. Alle ville vide, hvad de skulle stille op.”

Erik Brøgger Rasmussen blev i forbindelse med coronahåndteringen et kendt ansigt for Udenrigsministeriet efter talrige pressemøder. For at kunne håndtere det store pres oprettede Udenrigsministeriet en kriseorganisation, der blev udvidet fra den normale beredskabsbemanding på 20-25 mennesker til over 200 da der var flest i marts 2020.

”Det har været ret crazy. Den interne organisatoriske del har været presset, og at holde maskinen kørende under de her vilkår har været udfordrende.”

Almindeligvis har Udenrigsministeriet masser af krisestyringsmanualer, men Erik Brøgger Rasmussen fortæller, at ingen af disse havde forudset noget så voldsomt som coronakrisen. Men han fortæller, at ministeriet heldigvis har masser af dygtige medarbejdere, der har kunnet finde løsninger i kaosset.

”Jeg har været enormt imponeret over, hvor parate medarbejderne i det her hus er til at gå mange ekstra skridt, når det brænder på. Og der har vitterligt været brand i rigtig meget.”

Erik Brøgger Rasmussen har ikke sovet inde på kontoret på noget tidspunkt, men der var i denne periode dage, hvor han kun lige var hjemme og vende. Men nu er han også klar til at komme videre.

”Jeg har som direktør for Organisation og Borgerservice haft, hvad jeg selv mener, er det sjoveste job i Udenrigsministeriet. Det ændrer ikke på, at jeg som langt de fleste andre startede i ministeriet, fordi jeg gerne vil ud i verden.”

Erik Brøgger Rasmussen starter 1. september som dansk FN-ambassadør i Genève. Det kommer efter syv år med fødderne plantet i Danmark. Den længste periode, han har været i Danmark siden midten af 90’erne. Ude, hjemme, ude.

Erik Brøgger Rasmussen er vant til skiftene mellem udland og hjemland, så han glæder sig til at komme ud. Det er han ikke den eneste, der gør.

”Jeg ved, at min kone glæder sig helt umådeligt meget til, at jeg forhåbentligt får lidt mere forudsigelige weekender, så vi kan lave noget sammen. Uden konstant at risikere at blive ringet op med en ny krise og skulle stille op på Asiatisk Plads indenfor en time.”