Holstein om støttepartiernes krav: Frederiksen har sikker finanslov i sigte

OPTAKT: Det vil være en ekstremt stor overraskelse, hvis finansloven ikke køres i hus sammen med det parlamentariske grundlag. De vigtigste krav er allerede i forståelsespapiret, og ingen af partierne har lyst til et forhandlingssammenbrud, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Støttepartierne og regeringen indleder snart forhandlingerne om årets finanslov. Forhandlingerne vil ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ikke foregå udramatisk. Men han er 99 procent sikker på, at de bliver uden nedbrud.
Støttepartierne og regeringen indleder snart forhandlingerne om årets finanslov. Forhandlingerne vil ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ikke foregå udramatisk. Men han er 99 procent sikker på, at de bliver uden nedbrud.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jeppe Sahlholdt

Artiklen er rettet 23.9.19, se uddybning nederst.

Når støttepartierne og regeringen om et par uger skal mødes og forhandle næste års finanslov, er det med en lang række krav til regeringen på bordet.

Der skal blandt andet forhandles om klimaloven, minimumsnormeringer i daginstitutionerne og børnefamilier på Sjælsmark.

Men regeringen kan ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, være ganske rolig.

”Jeg kan ikke få øje på noget som helst, der berettiger, at finanslovsforhandlingerne vil trække ud,” siger Erik Holstein.

Den lander til tiden
Han husker aftalerne de sidste to år, som faldt på plads historisk sent. Finansloven plejer som regel at blive vedtaget midt i november, men i 2017 og 2018 havde VLAK-regeringen vanskeligheder, og der kom først et færdigt udspil i december.

Men i år er Erik Holstein ”stensikker” på, at finansloven nok skal komme i hus til tiden. Men der kan sagtens opstå drama undervejs.

”SF og Enhedslisten vil sikkert være hårde i retorikken, men de er i virkeligheden ret pragmatiske. Det er mest Radikale, der kan skabe lidt ravage. Det er jo vigtigt for partierne at vise baglandet, at de kæmper for deres krav. Der kan sagtens komme et rituelt forhandlingssammenbrud undervejs,” siger Erik Holstein.

De Radikale har et mere borgerligt økonomisk grundlag og vil have en politik, der øger det økonomiske råderum. Men Enhedslisten afviser en ”asocial økonomisk politik”. Så der er mulighed for ballade undervejs.

"På et enkelt område kan der måske slås bro mellem det radikale ønske om at øge arbejdsudbuddet og Socialdemokratiets ønske om en stram udlændingepolitik. Det drejer sig om at skærpe kravene for at få indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Det vil øge arbejdsudbuddet, som Radikale er så optaget af, samtidig med at det vil ske på en måde, der ikke generer de socialdemokratiske kernevælgere,” siger Erik Holstein.

Ny klimalov på plads
Det er ifølge Erik Holstein særligt den nye klimalov, som skal gøre finansloven spiselig for støttepartierne.

De Radikale vil sammen med SF og Enhedslisten binde Danmark til en reduktion af CO2 på 70 procent i 2030.

”Der skal følges op på forståelsespapiret, og finansloven skal vise, at man er ambitiøs på den grønne politik. Det er det, der skal bære det igennem for alvor,” siger Erik Holstein.

Og det ser ifølge Erik Holstein ikke ud til, at der på det grønne område vil opstå problemer for partierne.

”Socialdemokratiet bryder ingen valgløfter ved at gå med til støttepartiernes klimaambitioner. Tværtimod får de bedre kontakt til de yngre vælgere. Altså, de fleste af kravene er jo en direkte forlængelse af forståelsespapiret,” siger Erik Holstein.

I en tale hos Dansk Industri slog statsminister Mette Frederiksen (S) den 17. september fast, at regeringen ønsker en klimalov på plads inden jul. Også Socialdemokratiet har altså ambition om en reduktion på 70 procent i 2030, selv om de gik til valg på 60 procent.

Minimumsnormeringer
Den næste finanslov skal være børnenes finanslov, har SF-formand Pia Olsen Dyhr udtalt.

I det 18 sider lange forståelsespapir, som danner grundlag for S-regeringen, er SF, Enhedslisten, De Radikale og Socialdemokratiet enige om, at der skal indføres minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne. De indebærer, at der minimum skal være en voksen til seks børn i børnehaverne.

Hvis det står til SF, skal minimumsnormeringerne allerede indfases fra 2020. Og det er ikke usandsynligt.

”Det skal der nok blive givet noget på. Om man så i praksis kan få ansat nok pædagoger på det tidspunkt, er et andet spørgsmål," siger Erik Holstein.

Støttepartier vil presse regeringen på cigaretpriser
SF, Radikale og Enhedslisten vil kæmpe for en markant prisstigning på cigaretter ved de kommende finanslovsforhandlinger. Her vil regeringen gradvist hæve prisen på en pakke cigaretter med 10 kroner frem mod 2021.

Men regeringens tre støttepartier vil hæve prisen på en pakke cigaretter til mindst 60 kroner. 

”Socialdemokratiet bryder sig ikke om at hæve priserne alt for meget, fordi de ved, at det rammer socialt skævt. Det er jo ikke nødvendigvis de godt stillede fra Østerbro, der køber tonsvis af cigaretter. Men en kontanthjælpsmodtager vil kunne mærke det, hvis cigaretpriserne stiger med 20 kroner. Men det er en indrømmelse, regeringen godt kan give, hvis det bliver nødvendigt,” siger Erik Holstein.

Milliardindsprøjtning til skattevæsenet
Det ser ikke ud til, at skatteminister Morten Bødskov (S) får store problemer med at få flere milliarder fra næste år til genopretningen af det kriseramte skattevæsen.

Både Enhedslisten, SF og De Radikale vil lede efter penge til skattevæsenet ved finanslovsforhandlingerne.

”Jeg ved snart ikke, hvem der ikke vil give flere penge til skattevæsenet i øjeblikket. Det er jo ligesom indlysende, at den ruin, som skattevæsenet er endt med at blive, skal genopbygges. Alle vil nok mene, at det er en god investering,” siger Erik Holstein.

En mere human udlændinge- og integrationspolitik
Pernille Skipper siger, at Danmark skal føre en "mere human udlændingepolitik". Det indebærer blandt andet, at Danmark igen skal tage kvoteflygtninge, og at de afviste asylbørn, der bor på Udrejsecenter Sjælsmark, skal ud derfra.

Alle tre støttepartier er enige om, at Danmark igen skal tage kvoteflygtninge. Spørgsmålet er blot, hvor mange. Enhedslisten siger 2.000 om året, mens SF og Radikale Venstre indtil videre har sagt 500 om året.

Det er aftalt, at børnene skal ud af Sjælsmark.

”Spørgsmålet er bare, hvor de så skal hen. Det skal man lige have på plads,” siger Erik Holstein. 

Afskaffelse af kontanthjælpsloftet sparket til hjørne
De tre støttepartier har alle foreslået at afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Men de ultimative krav er droppet igen.

”Man har det stadigvæk som krav, men man har sparket det lidt til hjørne. Man har jo for ganske kort tid siden forbedret integrationsydelsen, og videre vil man ikke gå nu,” siger Erik Holstein.

Socialdemokratiet har besluttet, at ydelserne først skal vurderes af en kommission, før der træffes en beslutning.

”Når man skal forhandle om kontanthjælpsloft og andre sociale ydelser ved senere finanslove, kan der opstå nogle hidsige slagsmål,” siger Erik Holstein.

Rettelse mandag 23.9.19 klokken 15: Artiklen indeholdt i en tidligere version en oversigt over krav, støttepartierne har meldt ud i medierne i de seneste måneder. Oversigten indeholdt imidlertid enkelte fejl, og der var beklageligvis både nævnt krav til finansloven og krav til S-regeringen generelt. Figuren er derfor fjernet, og artiklens overskrift er ændret fra "Sjælsmark og cigaretpriser: Se alle støttepartiernes krav til finansloven" til "Holstein om støttepartiernes krav: Frederiksen har sikker finanslov i sigte". Det fremgik blandt andet af listen, at R kræver højere pensionsalder for ikke-nedslidte, og kravet var også omtalt i artiklens brødtekst. Højere pensionsalder er dog ikke et finanslovskrav fra R, og derfor er afsnittet fjernet fra artiklen. Altinget beklager.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00