EU-fravær mindsket siden Lene-sag

Siden februar har der været 65 rådsmøder for de danske ministre at deltage i. 13 gange har den danske fagminister ikke deltaget. Det vil sige et fravær på 20 procent.
Selvom fagministeren ikke har været der, har der været dansk repræsentation. Det er dog enten sket ved embedsmænd eller en anden minister.
Siden sommerens mange historier om Lene Espersens udeblivelse, har hele regeringens ministre hævet EU-deltagelsesniveauet væsentligt. Siden juli har der nemlig kun været to afbud fra danske ministre til EU-møder. Men det samlede mødefravær fra EU's rådsmøder siden ministerrokaden i februar ligger alligevel på 20 procent. Det viser en optælling, som Altinget | EU har foretaget.
Lene Espersen-sag med effekt
Lene Espersen trækker stadig ned i gennemsnittet med 33 procent manglende mødedeltagelse siden februar. Hun har dog været tilstede ved alle EU-møder siden juli, hvor hendes afbud til EU-udenrigsministermødet i Bruxelles ramte alle de danske medier.
Men de andre ministre i regeringen har tilsyneladende taget kritikken af Lene Espersen til sig. I hvert fald er der kun blevet til to udeblivelser fra danske ministre siden udenrigsministerens afbud i juli.
Det ene stod finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for, da han udeblev fra et rådsmøde den 7. september for at fremlægge førstebehandlingen af regeringens finanslovsforslag for 2011. Desuden var økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ikke tilstede til et uformelt rådsmøde om transport til søs.
20 procents mødefravær
Trods den høje mødedeltagelse siden juli, er den samlede mødedeltagelse for de danske ministre på 20 procent, når man ser på deltagelsesniveauet siden ministerrokaden i februar.
Udenrigsminister Lene Espersen er dog ikke ene om at få mødefraværet i vejret. Indenrigsminister Bertel Haarder (V) har endnu ikke deltagel i et EU-rådsmøde, og både socialminister Benedikte Kiær (K) og justitsminister Lars Barfoed (K) har hver et EU-fravær på 50 procent. De har dog kun haft meget få EU-møder at deltage i, hvilket gør, at deres fraværsprocent hurtigt bliver meget stor.
Overlappende minister-emner
For der er meget stor forskel på ministrenes EU-aktivitet. En minister som Lene Espersen har haft 15 møder over de sidste otte måneder i udenrigs- og generelle rådsmøder, mens kulturminister Per Stig Møller (K) blot har haft et enkelt møde at gå til i EU-sammenhæng.
Dertil er der overlap mellem ministerne, hvilket betyder, at til et rådsmøde er to danske ministre inviteret, men det er kun den ene, der møder op. For eksempel har Rådet for beskæftigelse, social politik, sundhed og forbrugeranliggender op til fire danske ministerier overlappende ansvarsområder i forbindelse med et møde.
Mange lande har sendt deres indenrigsminister til disse møder, men på grund af ministeriernes kompetencer overlapper, har der ofte været andre danske ministre, der har deltaget på vegne af den danske indenrigsminister i disse rådsmøder. Dermed har indenrigsminister Bertel Haarder (V) ikke deltaget i et eneste rådsmøde siden februar.
Optællingen af Altinget | EU er foretaget 27. oktober.
Rettelse: Der stod tidligere i artiklen, at transportminister Hans Christian Schmidt (V) ikke deltog i et uformelt rådsmøde. Ministeriet har oplyst, at "transport til søs" ikke ligger under det danske Transportministerium. Hans Christian Schmidt har derfor i stedet 100 procent deltagelse til rådsmøderne.
Redaktionen.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne








































