EU i juli: Sommeren gav Middelhavsøkonomier solstik

Eksplosion sender Cypern i recession
Den første græske nabo, som måtte se økonomisk krise i øjnene, var Cypern. På en flådebase i byen Mari antændtes nogle containere med ammunition den 11. juli. Den følgende eksplosion forårsagede - ud over at dræbe 12 og såre 62 - så stor skade på et nærliggende el-kraftværk, at øen mistede ca. halvdelen af sine energileverancer.

Denne begivenhed var en katastrofe for Cyperns i forvejen skrantende økonomi, og som konsekvens fyrede præsident Christofias hele regeringen få uger senere. Flere internationale aviser har diskuteret behovet for en EU-hjælpepakke, men dette afvises af Kommissionen i første omgang.

Italien på kanten
Giulio Tremonti, Italiens finansminister, tildrog sig hele Europas opmærksomhed, da rygter sagde, at han ville fratræde sin stilling og dermed lade den italienske økonomi styrtdykke. Tremonti står for en kurs med besparelser, som Silvio Berlusconi satte spørgsmålstegn ved.

Aktiemarkederne reagerede kraftigt, og der var lynhurtigt tale om behovet for en italiensk hjælpepakke, som til gengæld gjaldt en af eurozonens vigtigste økonomier. Den 11. juni afholdt eurozonens statsledere møde, om hvordan man skulle reagere på situationen. Men Tremonti sidder stadig på sin ministerstol.

Hjælp  til Grækerne - igen
812 mia. kr. var beløbet på den hjælpepakke, som blev aftalt at give Grækenland i anden omgang. På et møde den 21. juli - igen imellem eurozonens topfolk - blev dette aftalt, men denne gang kommer pengene fra EU's krisefond EFSF frem for et ad hoc sammenskud af bilaterale lån som under den første lånepakke. IMF var dog igen med i aftalen. Samme dag varslede Kommissionen desuden, at et forslag om skat på transaktioner vil komme i løbet af efteråret.

Zapatero giver op
Krisen har ligeledes været til stede på den iberiske halvø. Økonomisk krise efter kollaps på boligmarkedet og en eksploderende arbejdsløshed for især unge (omkr. 40 %) har under foråret udløst massive protester og skabt bevægelsen "De indignerede" i Spanien. Den 29. juli resulterede dette i, at premierminister Zapatero meddelte, at han ville opløse parlamentet før tid, så en ny regering ville kunne tage fat på at løse de økonomiske problemer i god tid. Zapatero genopstiller ikke.

Kampen om grænserne
Et andet emne, som har vakt stor debat i Europa over sommeren, har været EU's indre grænser. Imens Bulgarien og Rumænien bander over ikke at få love til at deltage i Schengen-samarbejdet, ser Kommissionen og flere medlemsstater - Tyskland i særdeleshed - surt imod Kruså og Øresundsbroen, hvor Danmark har intensiveret toldkontrollen. I en rapport fra Kommissionen den 14. juli kritiseres Danmark for at bryde med Schengen-regler, og Tyskland er fornærmede over, at permanente tolderposter opføres til trods for, at Kommissionens analyse af det danske grænseinitiativ ikke er færdig.

Til gengæld blev Tyskland og Frankrig frikendt af Kommissionen den 25. juli i forhold til midlertidigt at indføre grænsekontrol i forbindelse med akut-situationer, som da tunesiske flygtninge overraskede Italien i foråret.

Serbien på vej
Efter den serbiske krigsforbryder Ratko Mladic blev anholdt, lykkedes det ligeledes den 20. juli at få fat i den sidste store fisk, Goran Hadzic. Dette betyder, at banen mod EU er kridtet op, da Serbien, ud over at have disse forhindringer skaffet af vejen, også har en statsadministration, som er meget tæt på at opfylde EU's krav.

Nærmest samtidig opstod en alvorlig krise imellem regeringen i Beograd og Pristina over bl.a. kontrollen af grænseovergang. Analyser peger på, at der kunne være en sammenhæng.