Europas nationalister gør fremskridt i arbejdet på en magtfuld ny politisk gruppe

BRUXELLES: Den røde løber var bogstavelig talt rullet ud, da Frankrigs nationalistleder og præsidentkandidat, Marine Le Pen, for tre uger siden besøgte Budapest.

Den ungarske nation og folket skylder nemlig ”fru præsidenten” meget stor tak, erklærede regeringschef Viktor Orban med henvisning til, at det franske nationalistparti altid har forsvaret Ungarn, når landet ”blev angrebet” i Europa-Parlamentet.

Formuleringen ”fru præsident” refererede til Le Pens position som partiformand. Men titlen kunne jo også betyde noget andet på et tidspunkt, hvor hun er i valgkamp og gerne vil fremstå som et muligt statsoverhoved.

I hvert fald hørte både tituleringen, politieskorten, frokosten og det fælles pressemøde alt sammen til i en diplomatisk scenografi, der normalt er forbeholdt møder mellem stats- og regeringsledere. På trods af, at Marine Le Pen jo aldrig har været så meget som minister.

Dermed forærede Orban, der også selv er på valg i Ungarn nogenlunde samtidig med det franske præsidentvalg i april, hende et skær af betydningsfuldhed hos en del af det franske vælgerkorps. En måneds tid før havde den ungarske leder haft besøg af Le Pens potentielle rival på Frankrigs yderste højrefløj, den tidligere tv-debattør Éric Zemmour, men han fik ikke lov at sole sig i den samme aura af internationalt statsbesøg.

Der var en bestemt grund til, at den ungarske leder tog særlig godt imod Le Pen. De to kan nemlig inden længe blive medlemmer af den samme politiske familie.

Forvarsel om nationalistledernes store planer

Begivenheder som rejsen til Ungarns hovedstad er vigtige for Marine Le Pen og for hendes parti, Rassemblement National (det tidligere Front National), siger en af hendes nærmeste rådgivere, europaparlamentarikeren Philippe Olivier.

Det her er tydelige tegn på, at det går fremad med vores planer om at skabe en stor ny politisk gruppe i Europa-Parlamentet sammen med regeringspartierne fra både Ungarn og Polen.

Philippe Olivier
Rådgiver for Marine Le Pen og MEP for Rassemblement National

”Politik handler ofte om symboler. Når man ser, hvor yderst respektfuldt Marine blev modtaget i Budapest, så skal man se det som symbolet på en ny politisk udvikling,” siger Olivier, der sidder i både partiets landsledelse og Le Pens kabinet, hvor han har titel af særlig rådgiver.

Få dage før Marine Le Pens besøg hos Viktor Orban 26. oktober havde hun haft et møde med Polens regeringsleder, Mateusz Morawiecki, fra partiet Lov og Retfærdighed (PiS).

For Le Pen havde begge møder i høj grad til formål at få hende til at se ’præsidentiel’ ud hjemme i Frankrig. For lederne af de to Visegradlande var det en lejlighed til at vise trods over for den kritik, de har været udsat for fra EU’s institutioner og mange medlemslande. Det var en demonstration af, at der eksisterer alternativer til den politiske midte i Europa.

Men det var ikke det eneste, der foregik.

”De to besøg er også et forvarsel. Det her er tydelige tegn på, at det går fremad med vores planer om at skabe en stor ny politisk gruppe i Europa-Parlamentet sammen med regeringspartierne fra både Ungarn og Polen,” siger Philippe Olivier til Altinget.

Samtidig har polske medier i de seneste dage berettet, at PiS-formand Jaroslaw Kaczynski (som er landets egentlige magthaver bag kulissen) har inviteret Orban, Italiens Matteo Salvini og en række andre nationalkonservative og nationalistiske ledere til en slags topmøde i Warszawa i begyndelsen af december.

En ny chance for at finde sammen

Det er langt fra første gang, at parlamentets nationalistiske, populistiske og EU-skeptiske kræfter på højrefløjen taler om at skabe bredere alliancer for at få mere indflydelse. Tidligere har det vist sig svært for de største ”suverænistiske” partier (som de er begyndt at kalde sig selv) at finde sammen.

Især i Ungarn, Polen, Frankrig og Italien fik den type partier virkelig mange stemmer ved valget til Europa-Parlamentet i 2019.

Men mens italienske Matteo Salvinis parti Lega og Marine Le Pens Rassemblement National fandt hinanden i gruppen Identitet & Demokrati (ID) sammen med blandt andre Tysklands nationalister i Alternative für Deutschland (AfD), så valgte polske PiS at dominere sin egen nationalkonservative gruppe ved navn Europæiske Konservative Reformister (ECR).

Viktor Orbans parti, Fidesz, hørte dengang stadig til i parlamentets store konservative gruppe, EPP. Men den forlod han i marts i år efter voldsomme interne konflikter – og dermed står de 11 europaparlamentarikere fra Fidesz i dag uden gruppe, hvilket stort set betyder uden indflydelse.

Det er netop det brud, der bliver set som en mulig gamechanger for mange på den yderste højrefløj. For hvor Orban før i tiden aldrig ville have vist sig offentligt med Marine Le Pen, så er hun nu pludselig værdig til et statsmandsagtigt besøg med pomp og pragt.

(artiklen fortsætter efter grafik)

”Orbans parti er blevet forældreløst i Europa-Parlamentet. Det har skabt ny fremgang for vores planer om samarbejde,” siger Philippe Olivier.

Under Marine Le Pens besøg i Budapest beskrev hun også selv, hvordan hun ser ”gode tegn for fremtiden” efter mødet med den ungarske regeringschef.

Hvis man seriøst og realistisk vil søge indflydelse i Europa-Parlamentet, så er det en god idé at bruge alle de mandater, man har til rådighed.

Peter Kofod
MEP, Dansk Folkeparti

”Formålet er, at vi i de kommende måneder kan se frem til måske at stifte en stor gruppe i Europa-Parlamentet. Det er fundamentalt vigtigt for os,” sagde hun til tv-stationen BFM:

”Så længe de patriotiske og suverænistiske kræfter ikke er allieret i Europa-Parlamentet, så har de naturligvis mindre vægt, end hvis vi kan lykkes med at stifte denne store gruppe.”

Viktor Orban betegnede på sin side sit parti som den nye ”ungkarl” på en europæisk højrefløj, der er i opbrud, og som har brug for ”fornyelse” også yderst til højre.

”Denne fornyelse kan kun finde sted, hvis vi laver alliancer med hinanden,” sagde han under et pressemøde med Le Pen:

”Derfor har vi en interesse i at danne en ny gruppe (…) vi vil gerne se denne proces tage fart i løbet af de kommende uger og måneder,” sagde Viktor Orban.

Dansk Folkeparti vil gerne være med

Dermed ser man nu de første klare signaler om fremdrift i forhandlinger mellem en række mere eller mindre nationalistiske partier, som for alvor begyndte i sommer.

Tilbage i juli måned underskrev i alt 16 partier en fælles erklæring om Europas fremtid, der i meget generelle vendinger advarede mod en ”europæisk superstat” og beskrev et samarbejde om at forsvare de europæiske nationers ”traditioner, kultur, historie og kristne arv.”

Det er den erklæring, der skal bygges videre på under det planlagte partiledermøde i Warszawa i næste måned, siger det polske regeringspartis talsmand for internationale forhold, Radoslaw Fogiel:

”Det er en fortsættelse af, hvad der begyndte med juli-erklæringen fra lederne af højreorienterede og konservative partier (…) Det bliver et forsøg på at udvikle vores vision for Europa og for Den Europæiske Union,” siger Fogiel til det konservative medie Niezalezna.

Blandt de partier, der underskrev erklæringen i juli, er Dansk Folkeparti.

”Vi arbejder stadig på at skabe sådan en bred alliance, som Dansk Folkeparti absolut gerne vil være med i. Hvis man seriøst og realistisk vil søge indflydelse i Europa-Parlamentet, så er det en god idé at bruge alle de mandater, man har til rådighed,” siger DF’s europaparlamentariker Peter Kofod.

”Jeg er ikke i tvivl om, at gruppen vil blive til virkelighed, for Orban har skabt en helt ny dynamik. Det er kun et spørgsmål om hvornår,” siger Kofod, der sidder i ID-gruppen sammen med blandt andre Lega og Rassemblement National.

Kofod tør dog ikke forudsige, om nyskabelsen kommer til at ske i denne eller næste valgperiode.

Drømmen om at skabe en af de største grupper

I dag har de to EU-skeptiske grupper på højrefløjen, ID og ECR, hver især henholdsvis 70 og 63 medlemmer. Opdelingen i to grupper svækker nationalisternes potentielle indflydelse, når der skal uddeles vigtige poster i parlamentets ledelse, formandsposter i udvalgene eller ordførerskaber for betydningsfulde lovpakker.

Der begynder at være samling om nogle politiske mærkesager på den yderste højrefløj. Det er noget, som regeringer og politiske partier på tværs af Europa bliver nødt til at forhold sig til. 

Sara Hagemann
Professor i europæisk politik, Københavns Universitet

Hvis alle disse mandater hørte til en og samme gruppe, og hvis de 11 løsgængere fra Fidesz blev føjet til, så kunne sådan en gruppe med 144 mandater næsten gøre socialdemokraternes gruppe (S&D med 145) rangen stridig som parlamentets andenstørste.

Det ville imidlertid kræve enighed mellem også en lang række små, ofte meget egenrådige partier fra op mod 20 lande, hvilket næppe er realistisk. Men mindre kan også gøre det.

Delegationerne fra nationalistpartierne i Italien (Lega), Frankrig (RN) og Tyskland (AfD) er så store, at de alene sammen med de nationalkonservative regeringspartier i Polen og Ungarn kunne mønstre mindst 95 medlemmer. I så fald en gruppe, der med enkelte tilføjelser (som for eksempel det østrigske Frihedsparti, belgiske Vlaams Belang og Dansk Folkeparti) kunne blive Europa-Parlamentets tredjestørste ved at overhale de liberale i gruppen Renew.

Det er en mulighed, som politikerne i den liberale gruppe (med 100 medlemmer) tager ekstremt alvorligt. Så meget desto mere, eftersom gruppen rummer præsident Macrons parti, La République en Marche, der ligger i åben krig med Marine Le Pen hjemme i Frankrig.

Bekymring hos præsident Macron og de liberale

En af Emmanuel Macrons tidligere nære rådgivere, Stéphane Séjourné, er netop blevet udnævnt som ny gruppeformand for Renew. Og der er ingen tvivl om, at gruppen lægger meget stor vægt på at bremse planerne hos Marine Le Pen og hendes venner.

”Siden sommerferien er vi nærmest blevet defineret som et modstykke til Le Pen og den nationalistiske udfordring. Den udfordring fylder det hele for politikerne fra Macrons parti,” siger et medlem af gruppen Renew.

De liberale politikere har god grund til at være bekymrede. Denne gang er det nemlig ikke urealistisk, at den nye samling på det yderste højre bliver til virkelighed, mener den internationale politolog Sara Hagemann.

”Det er jo ikke første gang, det bliver forsøgt, og nationalistpartier har notorisk svært ved at indgå kompromisser med hinanden. Så man skal være lidt forsigtig,” siger Hagemann, professor i europæisk politik og prodekan ved Københavns Universitet.

”Men der er helt klart sket en udvikling. Af forskellige grunde har lederne af Europas største nationalistiske partier nu et stort behov at skabe en fælles platform. Så jeg kunne godt forestille mig, at det kommer til at lykkes dem at danne en gruppe sammen denne gang,” siger hun.

Professor: Vigtig ny samling på højrefløjen

Professor Hagemann påpeger, at der stadig kan være tøven hos ikke mindst Polens regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), som har en meget kritisk holdning til Rusland. Tidligere har det derfor været et problem for Jaroslaw Kaczynski, at både Marine Le Pen og Matteo Salvini har bånd til den russiske præsident, Vladimir Putin.

Vi er slet ikke interesserede i at forlade EU. Så nemt slipper de ikke af med os.

Viktor Orban
Ungarns regeringsleder

Men politikere fra PiS har på det seneste vist tegn på, at denne modsætning ikke længere ses som en rød linje i Warszawa. Efterhånden betyder det mere at samles om fælles sager som indvandring, grænsekontrol og kampen mod europæisk centralmagt.

”Det her er en meget vigtig udvikling. Den viser, at fragmenteringen i Europa-Parlamentet har taget en ny drejning, fordi der begynder at være samling om nogle politiske mærkesager på den yderste højrefløj. Det er noget, som regeringer og politiske partier på tværs af Europa bliver nødt til at forhold sig til op til kommende valg,” siger Sara Hagemann.

Hendes analyse af en modningsproces blandt europæiske højrenationalister passer godt med den opfattelse, som Marine Le Pens fortrolige rådgiver og valgstrateg, Philippe Olivier, har af udviklingen.

”Den opmærksomme iagttager vil bemærke, at der er ved at ske noget nyt her. Ja, partierne har stadig forskellige holdninger til nogle ting. Men nej, det betyder ikke så meget mere,” siger han.

Nu er målet at ændre EU indefra

Ud over at være europaparlamentariker er Philippe Olivier en slags grå eminence i det franske nationalistparti og en del af Le Pen-klanen. Han er gift med Marine Le Pens storesøster; og han har i årenes løb spillet en rolle i de interne kampe, der endte med at skubbe grundlæggeren Jean-Marie Le Pen væk, gøre datteren Marine til partiets ubestridte leder og forvandle Front National (FN) til Rassemblement National (RN).

Derfor giver Philippe Oliviers udlægning et godt indblik i, hvordan de franske nationalisters ledelse ser på europæisk politik lige nu.

”Alene det, at alle disse partier taler med hinanden, er udtryk for en markant udvikling. Det er resultatet af et langvarigt diplomatisk og politisk arbejde. Vi nationalistiske partier har indset, at politik skabes på europæisk niveau, uanset om vi vil det eller ej,” siger han:

”Afgørende spørgsmål som indvandring, grænsekontrol og folkesundhed bliver besluttet på europæisk niveau. Derfor er vi nødt til at komme ind i kampen og påvirke de beslutninger i vores retning. Den gode nyhed er, at det kan vi faktisk. Vi er ikke alene eller marginaliserede mere. Tværtimod. Hvis vi står sammen, så kan vi blive en reel magtfaktor i EU.”

Da Ungarns regeringschef i søndags blev genvalgt som formand for partiet Fidesz, som Viktor Orban selv grundlagde for over 30 år siden, sagde han det samme på en lidt anden måde:

”Vi ønsker at beholde vores suverænitet, og vi har ikke lyst til at ende som en del af Europas Forenede Stater. Men vi er slet ikke interesserede i at forlade EU. Så nemt slipper de ikke af med os.”