Debat

Familieretshuset efter debat om udfordringer: Vi er langt hen ad vejen lykkedes

Familieretshuset er lykkedes med at nedbringe sagspuklerne og har samtidig etableret en faglig tilgang. Men vi kan blive endnu bedre. Blandt andet til at samarbejde med andre myndigheder, skriver Anette Hummelshøj.  

Vi må forvente, at ventetiden på første tilbudte møde på børne- og forældreområdet vil stige på den korte bane efter de kommende fyringer, skriver Anette Hummelshøj.
Vi må forvente, at ventetiden på første tilbudte møde på børne- og forældreområdet vil stige på den korte bane efter de kommende fyringer, skriver Anette Hummelshøj.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Anette Hummelshøj
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Familieretshuset har vi, siden vi slog dørene op 1. april 2019, haft fuld fokus på at implementere den faglige tilgang og nye indsatser og redskaber, som man politisk vedtog med den familieretlige reform.

Det har været både en meningsfuld og krævende opgave. Vi er kommet ganske langt, og har ikke mindst løftet vores faglighed og etableret tilbud og ydelser, som tager afsæt i barnets perspektiv.

Temadebat

Hvordan håndterer vi udfordringerne i Familieretshuset?
En ny rapport peger på en række retssikkerhedsbrister i Familieretshusets sagsbehandling. Samtidig er Familieretshuset er ramt af en stor fyringsrunde. 

Derfor spørger Altinget Social og Altinget Børn nu: Hvordan sikrer man et familieretligt system, der passer på børnene, når de kommer i klemme i en skilsmisse?

Om Altingets temadebatter
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Det er og bliver børnene, som er det centrale i vores tilgang. Og det har betydet, at børnene kan bruge deres egen stemme samtidig med, at vi arbejder med konfliktdæmpende tiltag med forældrene i individuelt tilpassede forløb.

Da vi i foråret 2022 kom i mål med at få sagspuklerne afviklet og de alt for lange ventetider på børn og forældreområdet nedbragt, nåede vi en milepæl. Det er helt afgørende for familierne, at de både kan komme ind inden for rimelig tid og få hjælp til at kunne varetage et forældreskab sammen i tiden efter et samlivsbrud.

Betyder det, at vi hviler på laurbærrene? Det gør vi på ingen måde. Vi har en ambition om at fortsætte udviklingen af den høje faglighed, som vi har fået etableret gennem de seneste år, og om at gøre det lettere at være i kontakt med os, uanset årsag.

Familieretshuset møder mennesker, når deres liv forandres. Fra fødsel til alderdommen, og vi løser opgaver om alt fra adoption, værgemål, navne til skilsmisse og forældremyndighed, samvær og bopæl.

Skal blive bedre til at samarbejde

I dette debatindlæg vil jeg fokusere på børn- og forældreansvarsområdet, som også har været omdrejningspunktet for flere af de øvrige indlæg, der har været bragt på Altinget de seneste måneder. 

Det er afgørende, at vi alle i det familieretlige system – kommunerne, Familieretshuset og domstolene - spiller tæt sammen.

Anette Hummelshøj, direktør, Familieretshuset

I Familieretshuset har vi en vision om at samarbejde, dele og udvikle viden til gavn for familierne og samfundet generelt. Derfor er vi også meget optaget af samarbejde og vidensdeling med interessenter og samarbejdspartnere inden for Familieretshusets fagområder.

Den dialog er utrolig vigtig. Også med interesserenter, der har et kritisk blik eller bidrager med andre perspektiver på Familieretshuset og vores opgaveløsning. Det giver os værdifuld viden, som vi kan bruge i udvikling af vores opgaver, så de giver mest mulig effekt for borgerne.

For en offentlig, civilretlig myndighed, som Familieretshuset, er der rammer for, hvilke opgaver vi kan og skal løse. For at sikre at familierne kan få den hjælp, som de har brug for, er det derfor i min optik afgørende, at vi alle i det familieretlige system – kommunerne, Familieretshuset og domstolene - spiller tæt sammen.

Dette er vi delvist lykkes med. Men vi har et stykke vej endnu. Vi skal blive endnu bedre til at sikre, at overgangene mellem "systemerne" sker så gnidningsfrit som muligt, så vigtig viden om de enkelte familiers situation ikke går tabt.

Læs også

Vi har derfor en løbende konstruktiv dialog med domstolene om, hvordan vi bliver endnu bedre til at skåne børnene for at blive inddraget gennem børnesamtaler i både Familieretshuset og i domstolene. Samtidig har vi også fokus på, hvordan vi kan styrke samarbejdet med kommunerne.

Vigtigheden af samarbejde på tværs bliver blandt andet bekræftet af Vives seneste undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder. Den viser, at selvom familier, som har brug for hjælp i Familieretshuset er forskellige, har flere af de familier, vi møder færre socioøkonomiske ressourcer end andre ikke-samboende forældre. Ofte er de i kontakt med flere myndigheder, heriblandt kommuner og domstole.

Det stiller krav til os som myndigheder, da en del af de familier, som skal have hjælp, ikke har ressourcer til selv at skabe sammenhængen.

Vi er helt enige i vigtigheden af, at den samme sagsbehandler møder begge forældre

Anette Hummelshøj, direktør, Familieretshuset

Vigtigt med samme sagsbehandler

I Familieretshuset møder vi de familier, der har de mest komplekse problemstillinger med en tværfaglig tilgang, hvor sagsbehandlere med juridisk og socialfaglig baggrund samt børnesagkyndig baggrund er involveret i familiens sag.

I de situationer, hvor der i familierne kan være tale om vold, misbrug eller psykisk sygdom, har medarbejdernes erfaring med og viden om disse risikofaktorers betydning for barnet og dets trivsel.

Samtidig er det en viden, som vi hele tiden skal udvikle på og følge med i udviklingen på området nationalt såvel som internationalt.

Lad mig også her bekræfte, at vi er helt enige i vigtigheden af, at den samme sagsbehandler møder begge forældre, som er en af de pointer, der har været fremme i tidligere debatindlæg.

Vi har allerede den praksis, at vi booker de samme medarbejdere til møder med begge forældre. På samme måde har barnet også sin egen kontaktperson og sagsbehandler, som en gennemgående person i et forløb i Familieretshuset.

Der har været fokus på Familieretshusets fremtid. Og ikke mindst om børn og forældre kan få den hjælp, de har krav på. Jeg vil understrege, at det kan de.

Anette Hummelshøj, direktør, Familieretshuset

Tager alle midler i brug

Vi oplever desværre nogle gange, at forældres konflikt fører til, at et barn mister kontakten til en forælder. Det er vores erfaring, at der kan være mange og komplekse årsager til det, og som regel er det ikke kun én faktor, der gør udslaget.

Børn kan få det rigtig svært, når forældrene ikke formår at samarbejde, eller hvis de kontinuerligt har konflikter med hinanden. Der er en problematik, som er meget vigtig at tage hånd om for børnenes skyld.

I Familieretshuset er vi meget optagede af, at der ikke udøves samarbejdschikane, og at vi som myndighed ikke understøtter, at den kan udøves. Her er hurtig hjælp til familierne vigtig, så problematikken ikke udvikler sig til et fastlåst mønster.

Læs også

I situationer hvor vi konstaterer, at der er tale om decideret samarbejdschikane, benytter vi alle de redskaber, vi har til rådighed. Eksempelvis arbejder vi med: Mødepligt så forældre ikke kan trække sager i langdrag, kontaktbevarende samvær mellem barn og forælder, overvåget samvær, børnesagkyndige undersøgelse og at inddragelse barnets perspektiv.

Familieretshuset kan løfte opgaven

Barnets perspektiv er helt centralt i vores arbejde med familierne. Vi er derfor meget enige i, at der helt generelt bør udarbejdes flere børnesagkyndige undersøgelser som et vigtigt redskab til at belyse den enkelte families situation herunder barnets perspektiv, som andre har efterlyst i deres debatindlæg.

Desværre er der fortsat stor mangel på eksterne psykologer til at gennemføre undersøgelserne. Det er en kendt udfordring, som vi er i gang med at prøve at finde løsninger på.

Læs også

I lyset af at vi kommer til at sige farvel til mange medarbejdere i den kommende tid, har der i debatten været ekstra fokus på Familieretshusets fremtid. Og ikke mindst om børn og forældre kan få den hjælp, de har krav på. Jeg vil understrege, at det kan de.

Vi står i dag på en stærk faglighed og professionaliseret opgaveløsning. Det danner et solidt grundlag for de justeringer i vores arbejdsprocesser og metoder, som blandt andet reduktionen i medarbejderstaben medfører.

Er jeg fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden? Ja, det er jeg.

Anette Hummelshøj, direktør, Familieretshuset

Vi kommer til at se på, hvordan vi kan effektivisere vores arbejdsgange og øge vores IT-understøttelse, så vi fastholder ydelser af høj kvalitet og sikrer, at borgerne oplever fremdrift i deres forløb i Familieretshuset.

Fremtiden er lys

Vi må dog forvente, at ventetiden på første tilbudte møde på børne- og forældreområdet vil stige på den korte bane. Men vi har bestemt ikke en forventning om, at vi vender tilbage til de lange ventetider, som Familieretshuset blev født med.

Vi vil også sikre, at børnene stadig inddrages og får tilbud om kontaktperson og børnegrupper. På samme måde vil forældrene fortsat kunne afprøve samværsordninger og få hjælp til at håndtere deres indbyrdes samarbejde.

Flere advokater har udtrykt ønske om, at vi bliver hurtigere til at beskrive de familiers situation, som skal videre til behandling i domstolen. Jeg er helt enig i, at det skal vi blive hurtigere til.

Er jeg fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden? Ja, det er jeg. Vi har i dag en økonomisk ramme, der er 130 millioner kroner højere, end da Familieretshuset blev etableret, og vi er lykkedes med at nedbringe de sagspukler og den ventetid, som vi fik en ekstrabevilling til.

Det er dermed en opgave, som vi ikke længere skal løse. Vi står på et højt fagligt niveau og kan igangsætte forskellige greb, så vi kommer igennem en overgang fra opbygning af Familieretshuset til stabil drift i de kommende år.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anette Hummelshøj

Direktør, Familieretshuset, formand, rådgivende udvalg i Familieretshuset
cand.jur. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00