Fejlbehæftede kampvogne forsinker brigade
Den tunge brigade, som Danmark har lovet NATO at kunne opstille i 2024, bliver forsinket. Det er en af konsekvenserne af, at Forsvaret udskyder implementeringen af fem initiativer i det nuværende forsvarsforlig til næste forligsperiode. Brigadens moderniserede kampvogne er fyldt med fejl.
Andreas Krog
RedaktørForsvarschef Flemming Lentfer orienterede onsdag eftermiddag partierne bag forsvarsforliget for 2018-2023 om, at implementeringen af fem centrale initiativer (Se boks til højre) fra forliget udskydes til næste forligsperiode, der efter planen starter 1. januar 2024.
De fem udskudte initiativer handler om:
- opbygning af en tredje kampvognseskadron i Hæren
- anskaffelse af luftværnskapacitet til Hæren
- etablering af en opklaringseskadron i Hæren
- etablering af et let infanterikompagni i Hæren
- samt udvidelse af Flyvevåbnets vedligeholdelseskapacitet til C-130 transportfly.
Det skyldes først og fremmest massive problemer med Forsvarets 44 Leopard 2-kampvogne, som i øjeblikket er ved at blive opgraderet og moderniseret hos producenten Krauss-Maffei Wegmann i Tyskland. Forsvaret har fået knap 30 kampvogne tilbage. Men de er så behæftede med fejl, at kun ganske få er operative og kan bruges i den daglige træning.
Forsvaret og den tyske producent kæmper derfor hårdt for at få den første eskadron med 13-14 kampvogne klar, så de kan sendes til Baltikum i midten af 2022 som en del af Danmarks bidrag til NATO's Enhanced Presence Mission.
Den anden eskadron forventes klar i 2023. Den tredje og sidste eskadron med 13-14 kampvogne skal udgøre rygraden i den nye brigade. Implementeringen af den udskydes med et år.
”Det tager noget tid inden der er driftsstabilitet. Derfor har vi valgt at sige, at i stedet for at løbe efter at opbygge den tredje eskadron, så vil vi heller skyde den et år og koncentrere os om, at få de to andre eskadroner færdige først. Og få løst de materielmæssige udfordringer for de to første,” siger forsvarschef Flemming Lentfer til Altinget.
Det andet udskudte initiativ, som påvirker brigaden, handler om anskaffelse af et luftværnssystem til at beskytte brigaden mod fjendtlige kampfly, helikoptere og droner.
Her skal forklaringen ifølge forsvarschefen findes i den måde, som finansiering af forsvarsforliget for 2018-2023 blev skruet sammen på med forholdsvis små beløb de første fire år og to store klumper til sidst. Ud af forligets i alt 12,8 milliarder kroner kommer 4,8 milliarder kroner således først i 2023. Det gælder blandt andet penge til luftværn til brigaden.
Forsvar
Embedsværk
