Forsvarschef: Politikere og Forsvaret skal blive bedre til forventningsafstemning

Politikerne var for ambitiøse, da de for fire år siden lavede det nuværende forsvarsforlig, og det bærer Forsvaret en stor del af ansvaret for, mener forsvarschef Flemming Lentfer, der udskyder fem planlagte initiativer fra forliget til næste forligsperiode.

Foto: Sara Skytte / Forsvarskommandoen
Andreas Krog

Ambitionsniveauet var urealistisk højt, da Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative folkeparti, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i januar 2018 indgik det nuværende 6-årige forsvarsforlig.

Det er budskabet fra forsvarschef Flemming Lentfer, der onsdag eftermiddag orienterede partierne bag forsvarsforliget om, at implementeringen af fem centrale initiativer (Se boks til højre) fra forliget udskydes til næste forligsperiode, der efter planen starter 1. januar 2024.

Udskudte initiativer fra forsvarsforliget 2018-2023

De fem udskudte initiativer handler om:

  • opbygning af en tredje kampvognseskadron i Hæren
  • anskaffelse af luftværnskapacitet til Hæren
  • etablering af en opklaringseskadron i Hæren
  • etablering af et let infanterikompagni i Hæren
  • samt udvidelse af Flyvevåbnets vedligeholdelseskapacitet til transportfly.

(Læs mere i denne artikel).


Kilde: Forsvarskommandoen
”Ambitionsniveauet har nok været lige til den skarpe side,” siger forsvarschef Flemming Lentfer til Altinget.

Det skal man tage ved lære af, når forhandlingerne om forsvarsforliget for 2024 og formentlig 4-6 år frem forventes at starte op i midten af næste år.

”Vi skal i Forsvaret blive bedre til at fortælle politikerne, hvad der er realistisk at kunne overkomme. Så vi ikke får skabt nogle forventninger, som vi ikke kan imødekomme,” siger Flemming Lentfer.

Mindst et år forsinket 

Udskydelserne får blandt andet konsekvens for opbygningen af den 4.000 mand store brigade, som var en af hjørnestenene og prestigeprojekterne, da forliget blev indgået.

Den skulle have stået klar i 2024, men bliver nu mindst et år forsinket. Det skyldes en kombination af fejlbehæftede kampvogne og en ambitiøs anskaffelsesproces, der har vist sig ikke at være realiserbar. (Læs mere i denne artikel).

Penge kommer til sidst 

En væsentlig forklaring på problemerne med at få implementeret forligsinitiativerne skal ifølge forsvarschefen findes i den måde, som finansieringen af forsvarsforliget for 2018-2023 blev skruet sådan sammen på, hvor 60 procent af pengene først er til rådighed i de to sidste forligsår.

Ud af forligets i alt 12,8 milliarder kroner kommer 2,8 milliarder kroner og 4,8 milliarder kroner først i henholdsvis 2022 og 2023. Det gælder blandt andet penge til luftværn til brigaden, som er et af de fem udskudte initiativer (Se boks til højre).

Tager syv år

Det nuværende forsvarsforlig løber over seks år. Men en anskaffelsesproces tager typisk syv år, pointerer Flemming Lentfer.

”Generisk tager det typisk syv år fra man får den fantastiske ide at anskaffe en kapacitet til, at den kan erklæres operativ i den anden ende. I det forløb afhænger det også af hvor pengene er på budgettet til at man kan betale for udbetalinger til byggeri, mekanik eller it,” siger Flemming Lentfer.

”Jeg kan ikke ændre på reglen med de syv år. Så den lektie vi har lært i Forsvaret er, at vi skal blive bedre til på forhånd at fortælle politikerne, hvad der er realistisk i forhold til den tidsmæssige implementering,” fastslår Flemming Lentfer. 

Indholdet er rigtigt

Udfordringerne handler alene om hvor hurtigt initiativerne realistisk kan føres ud i livet. Indholdet af forliget for 2018-2023 er der ikke noget galt med, understreger forsvarschefen.

"Det indholdsmæssige er rigtigt. Men jeg må erkende, at vi udskyder nogle af tingene,” siger Flemming Lentfer.

Han var indtil sin udnævnelse til forsvarschef for knap et år siden chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i mere end tre år. Styrelsen har hovedansvaret for alle Forsvarets indkøb.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Lentfer

Fhv. forsvarschef, general, forsvarsministerens militærfaglige rådgiver
Flyvevåbnets Officersskole (1985)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00