Fik borgerforslag vedtaget: "De der politikere er så egoistiske. De har glemt alt om os"

NÆRDEMOKRATI: Borgerforslag skulle udvide demokratiet, men idealet virker ikke i praksis, siger eksperter. Hver fjerde kommune har en borgerforslagsordning.

Faik Bilgiç stod bag det første borgerforslag, som en kommune vedtog. Siden oplevede han, at Albertslund Kommune ikke var opsøgende.
Faik Bilgiç stod bag det første borgerforslag, som en kommune vedtog. Siden oplevede han, at Albertslund Kommune ikke var opsøgende.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Straka SkjødtArthur Cammelbeeck

Den musikglade borger i Albertslund Faik Bilgiç stod for to år siden med en øl i hånden og smilede.

Landets første borgerforslag, som han tog initiativ til, var vedtaget af kommunens politikere.

Men i dag, hvor han er blevet 22 år, stivner hans smil.

Tilbage i 2017 talte Faik Bilgiç med sine jævnaldrende venner fra Albertslunds hiphopmiljø om, at der manglede et sted, hvor unge med kærlighed for bas og beats indspillede musik.

Fakta
Flere kommuner indfører borgerforslagsordninger, hvor en borger kan stille et forslag, som kommunalpolitikerne behandler, hvis andre borgere bakker forslaget op.

Her er et overblik over kommunerne, der har en ordning.

Overblikket er inddelt i, hvor mange borgere skal støtte et forslag, før kommunalpolitikerne behandler det, hvor mange af de behandlede forslag som politikerne har vedtaget, hvor længe borgerne kan stemme på et forslag, og hvornår kommunen indførte ordningen. 
  • Albertslund: 672 – 1 af 1 – 2 måneder – februar 2017
  • Allerød: 40 – 0 af 1 – ingen tidsbegrænsning – maj 2018
  • Assens: 50 – 0 af 1 – ingen tidsbegrænsning – november 2017
  • Esbjerg: 2.000 – 0 af 0 – 12 måneder – juni 2018
  • Fredensborg: 840 – 0 af 0 – 3 måneder – september 2018
  • Frederiksberg: 2.000 – 0 af 0 – ingen tidsbegrænsning – marts 2019
  • Frederikshavn: 1.196 – 0 af 0 – 12 måneder – september 2018
  • Gladsaxe: 600 – 0 af 0 – 6 måneder – marts 2019
  • Gribskov: 1.050 – 0 af 0 – 6 måneder – oktober 2018
  • Halsnæs: 750 – 0 af 0 – 12 måneder – maj 2018
  • Hillerød: 750 – 0 af 0 – ingen tidsbegrænsning – januar 2018
  • Holbæk: 710 – 0 af 1 – 2 måneder – august 2018
  • Horsens: 2.000 – 0 af 0 – 12 måneder – november 2018
  • Hvidovre: 500 – 0 af 0 – 12 måneder – december 2018
  • Lejre: 650 – 0 af 0 – 6 måneder – november 2018
  • Middelfart: 850 – 0 af 0 – 12 måneder – januar 2018
  • Nyborg: 787 – 0 af 0 – 12 måneder – oktober 2018
  • Næstved: 1.300 – 0 af 0 – ingen tidsbegrænsning – januar 2018
  • Odder: 358 – 0 af 0 – 6 måneder – november 2018
  • Odsherred: 785 – 0 af 0 – 3 måneder – marts 2018
  • Ringkøbing-Skjern: 1.148 – 1 af 1 – ingen tidsbegrænsning – januar 2018
  • Ringsted: 200 – 0 af 43 – 3 måneder – januar 2018
  • Roskilde: 1.500 – 0 af 0 – 12 måneder – november 2017
  • Rødovre: 500 – 0 af 0 – 12 måneder – september 2016
  • Skanderborg: 1.100 – 0 af 0 – 12 måneder – februar 2019
  • Varde: 1.141 – 0 af 0 – 12 måneder – august 2018
Ud over de 26 kommuner overvejer kommunerne i Glostrup, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Odense og Ærø at indføre ordningen.

De unge overvejede, hvordan de fik politikerne til at etablere det musikhus, som de drømte om. Det ville være svært, tænkte de.

Men så nævnte et medlem af kommunalbestyrelsen, Kenni Flink fra Alternativet, at kommunen havde åbnet for, at borgerne kunne fremsætte borgerforslag, som – hvis de fik 672 stemmer – ville blive taget op i kommunalbestyrelsen.

Politikeren foreslog dem at skrinlægge planerne om musikhuset. I stedet skulle de blive inspireret af initiativtagerne i Roskilde, der overtog et nedlagt skoleslagteri med 9.000 kroner på kontoen og skabte medborgerhuset Insp, der omsatte for knap syv millioner kroner i 2016.

De unge blev sammen Kenni Flink enige om at skabe Cre-A-Town. Et sted, hvor der i en ledig kommunal bygning var plads til musikere, graffitimalere og gastronomer.

Nu strømmede stemmerne ind.

"Vi fik underskrifterne samlet ind, og så var vi i Borgersalen, hvor politikerne vedtog forslaget. Jeg var spændt. Det kørte på skinner på det tidspunkt. Vi manglede kun et lokale. Men efterfølgende skete der ikke særlig meget," husker Faik Bilgiç.

Ordninger hitter i kommunerne  
Borgerne i Albertslund er ikke de eneste, som kan få deres lokale politikere til at tage bestemte forslag op.

26 af 98 kommuner, eller hver fjerde kommune, har indført borgerforslagsordninger, og yderligere syv kommuner overvejer at indføre ordningerne.

Det viser en rundspørge, som Altinget har foretaget.

Tendensen fortolker Jens Villiam Hoff, der er professor og forsker i borgerdeltagelse og bæredygtige fællesskaber ved Københavns Universitet, på to måder.

"Man kan anlægge et demokratiperspektiv nedefra og sige, at det er glædeligt, at kommunerne åbner denne nye kanal, så borgerne kan samle sig og få mulighed for at sætte en dagsorden for emner, som kan være forbigået," siger han.

Men tendensen kan også være et udtryk for, at kommunerne er blevet for store efter kommunalreformen i 2007, hvor antallet af kommuner gik fra 271 til 98.

"Borgerne burde kunne gå på rådhuset, hvor de kunne snakke med et kommunalbestyrelsesmedlem eller få et møde med borgmesteren. Det er hele raison d’être for at have mindre enheder som kommuner, der er selvstyrende langt hen ad vejen. Borgerforslag kan ses som lidt af en falliterklæring for det kommunale selvstyre," siger han.

Kommunernes ordninger minder om den nationale ordning, hvor 50.000 stemmer – svarende til 2,5 mandater ved folketingsvalget i 2015 – sikrer, at Folketinget skal debattere et borgerforslag.

Forskellen er, at en række kommunalbestyrelser tager borgerforslagene op, når antallet af stemmer svarer til, hvad et mandat til bestyrelsen koster ved et kommunalvalg. Derfor skal 1.141 borgere bakke et forslag op i Varde og 787 borgere i Nyborg.

Ud over Jens Villiam Hoff forholder Jacob Torfing sig også kritisk. Han er professor i politik og offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet og har forsket i samspillet mellem borgere og lokalpolitikere.

"Borgerforslag er et tveægget sværd," siger Jacob Torfing.

Selvom det er positivt, at kommunerne bekymrer sig for borgernes deltagelse og tillader dem at komme med indspark til den politiske dagsorden, virker ordningerne "ikke altid helt optimalt".

"Politikerne oplever, at de får en pistol for tindingen og skal stemme ja eller nej til et borgerforslag. Når det sker, ender de ofte med at stemme nej," siger han.

Få forslag kommer igennem nåleøjet  
Nejhatten sidder fast på kommunalpolitikerne. De har vedtaget 2 af 48 mulige borgerforslag, viser Altingets rundspørge.

Ud over Albertsund, hvor forslaget fra Faik Bilgiç gik igennem, har politikerne i Ringkøbing-Skjern stemt for at ændre parkeringstiden på en halv time i Østergade og Bredgade i Skjern. Mens borgerne ønskede en parkeringstid på tre timer, vedtog politikerne at hæve den til to timer.

Det viser, at "det ikke er den vej rundt, at borgerforslag har en demokratisk effekt," fortæller Roger Buch, der er kommunalforsker og forskningschef i statsvidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

"De her systemer sikrer helt sikkert ikke en direkte indflydelse for borgerne. Punkt et: De bliver brugt meget lidt. Punkt to: I det omfang, hvor de bliver brugt, kommer meget få forslag til behandling, og af de meget få forslag, der kommer til behandling, bliver endnu færre forslag til noget," siger han.

Men forslagene har en "selvstændig positiv funktion," da de igangsætter en offentlig debat.

"Bare det, at man får lavet et forslag, der bliver lagt op på internettet og måske bliver dækket af de lokale eller regionale medier, gør, at rigtig mange borgergrupper vil sige, at vi sådan set er i mål," siger Roger Buch.

At to borgerforslag er sluppet gennem nåleøjet, overrasker ikke forsker i borgerdeltagelse Jens Villiam Hoff.

"På nationalt plan er der ikke nogen borgerforslag, som er blevet vedtaget, og senest er forslaget om klimaloven blevet sat på standby, så det undrer mig ikke. De fleste kommunalbestyrelser har den idé, at de er valgt som borgernes repræsentanter og derfor bestemmer," siger han.

Eftersom kommunalbestyrelserne vedtager få forslag, får det konsekvenser, forklarer Jacob Torfing.

"Det har den ulyksalige konsekvens, at borgerne kan føle sig helt underkendt af politikerne," siger han.

En af de borgere, der endte med at føle sig underkendt, er Faik Bilgiç.

Foto: Arthur Joseph Cammelbeeck/Altinget

Tilbød lokale uden flugtveje 
I 2017 førte borgerforslaget med Cre-A-Town til, at DR og TV 2 interviewede Faik Bilgiç, som med stolthed i stemmen fortalte om projektet.

Men i 2018 blev han ligesom de andre unge bag projektet frustreret over kommunen, fortæller han.

Han oprettede Cre-A-Town som en frivillig forening gennem CVR-registreret og fik lovning på at låne 100.000 kroner af kommunen.

Efterfølgende inviterede Kenni Flink fra Alternativet og spillestedet Forbrændingen i Albertslund de unge til at se på et ellipseformet betonrum på første sal på spillestedet.

"Det var fuldstændig usandsynligt, at vi kunne være der. Lokalet var kæmpestort, men hvis du klappede en gang, kunne du høre det 20 gange efterfølgende. Vi ville skulle bruge mange penge på isolering," husker Faik Bilgiç.

Samtidig var lokalet, der blev brugt som opbevaringsrum, ikke godkendt af brandmyndighederne, fordi der manglede flugtveje. Det bekræfter Forbrændingens souschef, Niels Christian Geil.

"Man skulle arbejde med rummet, for at det kunne bruges, og det var ikke indflytningsklar på det tidspunkt. Det er et rum, der ikke er godkendt til ret mange mennesker ad gangen. Det er nok den største hæmsko til at starte med," siger Niels Christian Geil.

Også Kenni Flink bekræfter myndighedernes manglende godkendelse. Han tilføjer, at det ville koste "flere hundrede tusinde" kroner at renovere lokalet.

"Der skulle laves en helt ny trappe, og der var kun bevilget 200.000 kroner til borgerforslag det år," siger han.

Foto: Arthur Joseph Cammelbeeck/Altinget

Ingen tog førertrøjen på  
Efter besøget på Forbrændingen skrev Faik Bilgiç i marts 2018 til Kenni Flink på Messenger for at følge op på, hvor langt kommunen var.

"Hvad så," spurgte han kortfattet.

Kenni Flink så beskeden, men svarede aldrig. Det var sidste gang, de var i kontakt med hinanden.

"De der politikere er så egoistiske. De har glemt alt om os," siger Faik Bilgiç.

Vil du sige, at det var klart, at det var kommunen frem for jer, der skulle rykke på projektet og finde et ledigt lokale?

"Ja. Vi var unge. Vi var 20 år. Vi havde aldrig før prøvet at lave et så stort projekt, men det havde kommunen, så de burde have hjulpet os."

Kenni Flink har en anden opfattelse.

"Faik er en ildsjæl, men efter at han blev formand, var han ret umuligt at få fat i. Det tog fire måneder at få oprettet et CVR-nummer, og så løb det ud i sandet. Der sad en gruppe unge mennesker, som tænkte, hvad sker der, og hvem har opgaven? Er det mig eller Faik? Det var sådan set Faik. Min opgave var at hjælpe undervejs med praktiske ting. Han greb ikke den bold, som han selv havde kastet op i luften," husker han.

Kritikken genkender Faik Bilgiç ikke.

"Jeg synes ikke, at det er mig, som ikke har svaret. Vi var lidt langsomme med at få oprettet CVR-nummeret, fordi vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre. Vi havde ikke prøvet det før. Men ret umulig at få fat på? Det ved jeg ikke. Når Kenni ringede til mig, tog jeg telefonen – naturligvis. Men han var ikke særlig opsøgende," siger han.

Manglede at afstemme forventninger  
Chefkonsulenten for kommunikation og presse i Albertslund Kommune, Janus Enemark Nissen, skriver i en mail til Altinget, "at arbejdet med at finde et sted ikke blev til noget, da holdet bag forslaget ikke vendte tilbage til forvaltningen".

Både kommunen og borgerne bag forslaget var ansvarlige, fremgår det af mødereferatet fra 22. juni 2017, hvor politikerne vedtog forslaget.

"Borgmesteren stillede forslag om, at forvaltningen i samarbejde med forslagsstillerne udarbejder en eller flere modeller til realisering af projektet til budgettet for 2018. Forslag blev godkendt," står der.

Janus Enemark Nissen, der står i mødereferatet, at jeres forvaltning samt forslagsstillerne skulle samarbejde om at realisere projektet. Så havde I og forslagsstillerne ikke et lige stort ansvar for at finde et sted?

"Det kan du sige. Forvaltningen har haft en række møder med forslagsstillere og andre, som interesserede sig for projektet, men de vendte ad flere omgange ikke tilbage efter vores møder, hvor forskellige muligheder var i spil."

I 2018 endte betonrummet på Forbrændingen med at være det eneste sted, som de unge blev præsenteret for.

I dag – over et år efter – viser forløbet, at der manglede en "meget mere tydelig forventningsafstemning" mellem kommunen og de unge, mener Kenni Flink.

"På den ene side sidder der en gruppe unge mennesker med krudt i røven og vil i gang i morgen, og på den anden side sidder en forvaltning, der ikke har nogen ledige lokaler. Hvordan er det lige, at vi kommunikerer, at vi er i gang med en proces, men at det tager tid, uden at tiden brænder ud hos de unge? Der gik det galt," siger han.

Foto: Arthur Joseph Cammelbeeck/Altinget

Kommuner ændrer praksis  
50 kilometer fra Albertslund – i Ringsted – har kommunen ændret praksis for at skabe større stemmeglæde. Tidligere skulle 300 borgere støtte et forslag, men i dag er kravet 200 borgere.

Ringsteds store nåleøje har ført til, at byrådet som det eneste i landet har behandlet over 40 forslag. Det gør ordningen til en "succes", mener borgmester Henrik Hvidesten (V).

"Ordningen giver os i byrådet mulighed for at drøfte nogle andre typer forslag end dem, som administrationen eller vi politikere selv kommer med," siger han.

I har ikke vedtaget et forslag endnu, så hvordan kan du kalde ordningen for en succes?

"Den giver borgerne mulighed for, at vi drøfter forslagene. Det er heller ikke alle politiske forslag eller for den sags skyld administrative forslag, der bliver til noget. Det kommer an på, om man definerer det som en succes, nu når borgerne får det, som de gerne vil have, eller man definerer det som en succes på det tidspunkt, hvor man har en demokratisk drøftelse. Og jeg synes, at det er en succes, at vi har en demokratisk drøftelse".

Men sætter kommunerne grænsen lavt, frygter kommunalforsker Roger Buch, at "der kan gå cirkus og gøgl i det".

"Hvis det bliver for let for at få behandlet et forslag, kan pjattede grupper i samfundet finde på at benytte det. Det er jævnt hen lettere at stille op til kommunalvalget end at få et borgerforslag igennem, hvis du kigger på, hvor mange underskrifter det kræver, og vi ser ved hvert eneste kommunalvalg, at der er nogle lister opstillet, som er det rene pjat," siger Roger Buch.

Uanset hvor grænsen vil gå i Albertslund, er Faik Bilgiç ikke tvivl. Han kommer ikke til at stille et borgerforslag igen.

Som han siger, har forløbet ændret hans syn på de lokale politikere:

"Jeg er skuffet. Jeg har lagt mærke til efterfølgende på de sociale medier, at politikerne reklamerer for dit og dat. Nu har vi været ude for at gøre det og det, men jeg kan tydeligt se, at de ikke gør en forskel. Det er bare en facade. Det er ligesom en pige, der ser lækker ud på sine billeder, men ikke er det i virkeligheden."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Hvidesten

Fhv. borgmester (V), Ringsted Kommune, formand, IFFD (Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark), KommuneKredit
cand.oecon.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 2004)

Jacob Torfing

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
cand.scient.pol. (AU), Master og Ph.d. (University of Essex)

Jens Hoff

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.phil. i samfundsfag (Københavns Uni. 1980). ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 1990)

0:000:00