Filosof: Covid-19 har givet konspirations­teoretikerne noget nyt at samles om

KRONIK: Det er for nemt at affeje konspirationsteorierne om coronakrisen som irrationelle eller paranoide. Tværtimod må vi prøve at forstå dem og indse, at de peger på noget meget grundlæggende i samfundet, nemlig at samfundet er umuligt, skriver filosof Silas Marker. 

Af Silas Marker
Cand.mag. i filosofi og tilknyttet forsker ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

Selvom borgfreden på Christiansborg er ved at være slut, og regeringens krisestrategi udfordres af både opposition, journalister og eksperter, er Socialdemokratiet alligevel lykkedes med at bruge coronakrisen til at skabe et relativt omfangsrigt ”vi”, der står sammen imod pandemien.

Danskere, der ellers er uenige om mangt og meget, forenes under Mor Mette, ”fællesskabet” og det tomme udtryk ”samfundssind” i en fælles kamp mod virussen.

Samfundet er dog umuligt, som den argentinske filosof Ernesto Laclau engang skrev. Samfundet findes ikke, hvis vi forstår det som en objektiv, selvindeholdt, harmonisk og lukket enhed, der eksisterer i kraft af sig selv.

Det vil altid være præget af interne modsætninger (for eksempel mellem samfundsklasser), splittelser (for eksempel over politiske spørgsmål) og eksklusioner (for eksempel af flygtninge eller minoriteter).

Der vil altid være stridende grupper af ”os” og ”dem”, der vil slås om at få deres interesser anerkendt som hele samfundets universelle interesser. Der vil derfor aldrig være ét ”vi”, der favner alle, og det er konspirationsteorier et godt eksempel på.

Intet kan imidlertid skabe og styrke et stort ”vi” som en ydre fjende – for eksempel en udefrakommende virus. Vi kender det bedst, når fodboldlandsholdet spiller en vigtig kamp mod Sverige.

Uanset om der er tale om fastlåste overenskomstforhandlinger, hårdkogte identitetspolitiske konflikter eller polariserede uenigheder om indvandringspolitik, er det glemt for en stund, når Danmarks drenge går på grønsværen.

Coronakrisen har gjort det samme. Hvorfor? Fordi det bringer os sammen, at der er nogen, vi er imod, og som er imod os. 

Selvom coronakrisen har givet samfundet noget at være sammen om at være imod, giver den en bestemt type mennesker anledning til at være imod samfundet. Ifølge mange konspirationsteorier er coronakrisen skabt af 5G-stråling, eller også er den en sindrig plan fra politikernes side for at kontrollere befolkningen.

I USA, Tyskland og Brasilien holder konspirationsteoretikere og højrepopulister protester imod nedlukningen af samfundet. I Storbritannien og Holland sætter lignende typer ild til 5G-master, fordi disse, lyder teorierne, spreder corona eller svækker vores immunforsvar og gør os mere sårbare over for den. Og selvom der endnu ikke er rapporteret sabotage på danske master, melder flere danskere sig klar til at ”tage affære”.

Det danske parti JFK21 - Jorden Frihed Kundskab har holdt adskillige demonstrationer siden nedlukningen. De protesterer ifølge begivenhedsteksterne på Facebook imod 5G, ”fascisme,” ”diktatur”, ”tvangsvaccinering” og ”destruktion af økonomien”.

I en indkaldelse til en protest i april, der melder om 84 deltagere og 209 interesserede, kalder partiet pandemien for en ”plan-demi” og påstår, at ”Det hele blev planlagt på Event 201 den 18. oktober 2019 på John Hopkins University”, og videre:

”Samme dag mødtes vores nye diktator Magnus Heunicke med forbryderen Bill Gates. Ifølge lov 208 af 27. marts kan Magnus Heunicke diktatorisk beslutte at tvangsvaccinere den danske befolkning. Mens vi alle er lukket inde, sættes 5G master op på skoler. Microsoft har et patent på en digital valuta, som kan vaccineres ind i dig på en chip.”

Den slags teorier findes også på den danske nyhedsside Newspeek.info. Siden påstår i en artikel fra april, at coronanedlukningen er igangsat af en ældgammel og verdensomspændende sammensværgelse kaldet Netværket, der består af blandt andre Bilderberg-gruppen, den ungarske milliardær George Soros og den amerikanske centralbank.

For mange danskere danner staten rammen om et fællesskab, der skal løse problemerne. For konspirationsteoretikeren er staten en løgnagtig fjende, og det store flertal, der ikke har noget problem med den, er hjernevaskede og medskyldige får.

Politiske identiteter skabes i fællesskaber. Det drejer sig ikke bare om identiteter som liberalister og socialister – tænk også ”gode samfundsborgere” eller ”alle os, der bliver hjemme, vasker hænder og viser samfundssind”, der især er blevet styrket under coronakrisen.

Konspirationsteoretikeren er en mod-identitet, der samles med andre vækkede, der har også set lyset, om at være imod systemet og fårene, der følger strømmen og tror på politikernes løgne. Det er en identitet, der styrkes af at være i opposition til det etablerede. Det betyder, at konspirationsteoretikere blot bliver mere sikre på deres identitet, når de udskammes, grines af eller kaldes irrationelle.

Det forklarer også, hvorfor faktatjek og myth-busting sjældent overbeviser en konspirationsteoretiker. Konspirationsteoretikeren ser blot den slags som flere løgne fra systemets side.

Immanuel Kant udråbte ”Hav mod til at betjene dig af din egen forstand” til Oplysningstidens slogan, der kunne føre mennesket ud af dets selvforskyldte umyndighed. Sapere aude.

Det citeres ofte af de mere belæste konspirationsteoretikere for at sige, at de, og ikke den etablerede videnskab, er oplysningens virkelige frontkæmpere. Logikken er, at forskning finansieres af statslige og kommercielle fonde, det vil sige systemets penge.

Resultaterne er derefter nemlig systempositive, siden den, der betaler for musikken, som bekendt bestemmer, hvad der skal spilles. I hvert fald i sidste ende. Reel kritisk tænkning, som Kant ville have, må være uafhængig.

Vil man forstå konspirationsteoretikeren og dennes tilsyneladende faktaresistens, må man starte med netop dette ræsonnement.

Når nu latterliggørelse og faktatjek ikke virker, er den umiddelbare ”kur” imod konspirationsteorier at invitere konspirationsteoretikerne ind i et alternativt fællesskab og tilbyde dem en anden og bedre, fælles identitet.

Men hvad kan vi ikke-konspirationsteoretikere egentlig tilbyde?

Vi har jo ikke et fællesskab, hvor staten ikke har holdt ting hemmeligt for befolkningen gennem tiden. CIA havde jo en finger med i spillet i militærkuppet mod Chiles demokratisk valgte præsident Allende i 1973. Præsident Nixons administration var jo involveret i indbruddene hos Demokraterne i Watergate-skandalen. Der var jo ikke masseødelæggelsesvåben i Irak, som vi ellers fik fortalt inden invasionen i 2003. Og Edward Snowden afslørede jo massiv masseovervågning af borgere fra statens side.

Disse sager, som blev kaldt konspirationsteorier, inden de blev afsløret, peger på samfundets umulighed. De viser, at selv demokratiske stater ikke nødvendigvis altid vil det bedste for alle borgere. Tværtimod holder de ting hemmeligt, de lyver, og de gavner særinteresser.

Det giver konspirationsteoretikerne et godt kort på hånden, nemlig spørgsmålet: Når den amerikanske regering løj om Chile og Irak, hvorfor skulle den så tale sandt om 9/11, månelandingen og mordet på Kennedy? Og hvorfor skulle coronakrisen ikke også bare være et endnu påskud for at styrke kontrollen med befolkningen?

Det mest effektive, det etablerede system kunne gøre for at bekæmpe konspirationsteorier, er at lade være med at holde ting hemmeligt for dets borgere. At forvente det af verdens ledere er selvfølgelig naivt ud over det rimelige, for det ville være det samme som at kræve, at de repræsenterede alles interesser, hvilket som sagt ikke kommer til at ske.

Men så må vi også regne med, at der vil være borgere, hvis skepsis, nysgerrighed og kritiske bevidsthed slår over i ekstrem paranoia og bliver en mod-identitet.

Forrige artikel Lektor: USA er ikke ved at købe Grønland Lektor: USA er ikke ved at købe Grønland Næste artikel Rasmus Prehn og Anna Frellsen: Fødende kvinder er særligt udsatte under coronaepidemien Rasmus Prehn og Anna Frellsen: Fødende kvinder er særligt udsatte under coronaepidemien
Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

SAMRÅD: Regeringen løfter nu sløret for beregningerne bag finanslovens klimaeffekt. Det sker et halvt år efter, at aftalen blev indgået med politisk pres på for at få konkrete tal på bordet. Regeringen anerkender, at svaret har været usædvanligt længe undervejs.