Finansieringsklemmen strammer til

På KU blokerer de studerende på humaniora flere institutter i protest over få undervisningstimer. Samtidigt har dekanen opsagt de ansattes arbejdstidsaftale og vil tvinge dem til at forske mindre og undervise mere.

Flere økonomer har påpeget, at universitetsuddannelserne risikerer at havne i en finansieringsklemme. En klemme som allerede begynder at stramme til nu.

Kvaliteten risikerer at skride
"Sådan som jeg ser det, er de offentlige budgetter nu så pressede, at det ikke er realistisk, at man kan investere i kvalitetsforbedringer eller kapacitetsforbedringer på universiteterne. Så man bliver nødt til at skaffe penge andre steder fra," siger Helena Skyt Nielsen, professor i uddannelsesøkonomi ved Aarhus Universitet.

Alternativet til at finde flere penge er ifølge hende, at kvaliteten af uddannelserne stille og roligt vil dale.

Fonde og virksomheder er en god mulighed, men der er tvivlsomt, om det alene kan skaffe de penge, der er brug for. Vi har ikke tradition for, at fonde og virksomheder bidrager til at finansiere uddannelse.

Helena Skyt Nielsen
Professor i uddannelsesøkonomi ved Aarhus Universitet

"Man kan forestille sig, at kvaliteten allerede er ved at skride flere steder. Og det bliver især et problem, hvis man fortsætter med at øge optaget, sådan som alle partierne ønsker. Hvis vi skal helt derop, hvor 50 procent eller mere af en årgang skal have en videregående uddannelse, så er der brug for flere penge, hvis ikke kvaliteten af uddannelserne skal skride," siger Helena Skyt Nielsen.

Regeringen afviser at øge bevillingerne
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) slog for nyligt fast i en tale ved Dialogforum, at universiteterne ikke skal regne med, at de offentlige bevillingerne bliver ved med at stige.

"Stigningen i bevillingerne er der ikke samfundsøkonomisk mulighed for at fortsætte," sagde Charlotte Sahl-Madsen ved den lejlighed.

Hun vil gerne rejse en diskussion om, hvordan vi skal finansiere den fremtidige drift af universiteterne. Men hun anerkender ikke præmissen om, at flere penge er en tvingende nødvendighed. Heller ikke, når regeringens besparelser i genopretningspakken for alvor træder i kraft fra 2013.

"Vi kan godt sikre den nuværende kvalitet med statens midler. Derfor ser jeg ikke nye midler som en absolut nødvendighed. Staten ligger et solidt fundament med basismidler, taxameterpenge og målsætningen om at bruge 1 procent af BNP på forskning. Men vi har alle sammen en stor interesse i at se på, om vi derudover kan tilvejebringe yderligere ressourcer til forskning og uddannelse," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Minister vil have flere bidrag fra fonde og virksomheder
Hun afviser både muligheden for brugerbetaling og øgede offentlige bevillinger. I stedet vil regeringen have private fonde og virksomheder til at medfinansiere uddannelserne i øget grad.

"Internationalt set er den private medfinansiering af uddannelse langt større end i Danmark, og der bør vi se på, om der er et potentiale, vi kan udnytte endnu bedre. Der vil jeg gerne undersøge, om der er nogle barriere for, at det kan ske i øget omfang. Desuden er CBS og andre ved at etablere interessante relationer til virksomheder, som også er med til at finansiere uddannelse," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Ekspert tvivler på ministerens plan
Fin ide, men det er formentlig ikke nok, lyder det fra professoren i uddannelsesøkonomi.

"Fonde og virksomheder er en god mulighed, men det er tvivlsomt, om det alene kan skaffe de penge, der er brug for. Vi har ikke tradition for, at fonde og virksomheder bidrager til at finansiere uddannelse. Derfor er det også nødvendigt at introducere en eller anden form for brugerbetaling fra de studerende," siger Helena Skyt Nielsen.

Men tanken om brugerbetaling afvises af videnskabsministeren.

"Det har regeringen ingen planer om," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Rød blok vil flytte penge fra forskning til uddannelse
Socialdemokraterne afviser også tanken om brugerbetaling. Mens partiet er åben over for videnskabsministerens planer om at forsøge at hente flere midler hos private fonde og virksomheder.

"Det vil vi ikke udelukke på forhånd, hvis man sikrer sig, at de ikke kan købe sig til indflydelse på, hvordan tingen skal af foregå," siger forskningsordfører Rasmus Prehn (S).

I modsætning til videnskabsministeren mener han, at det er nødvendigt at finde flere penge, hvis uddannelsernes kvalitet skal fastholdes.

"Der er ingen tvivl om, at vi har brug for flere penge for at fastholde den kvalitet, vi har nu. Derfor har vi også afsat flere penge til uddannelse. Eksempelvis i vores udspil til globaliseringspuljen," siger forskningsordfører Rasmus Prehn.

Sammen med SF og de Radikale lavede Socialdemokraterne i efteråret et udspil i forbindelse med globaliseringsforhandlingerne, hvor uddannelse skulle opprioriteres på bekostning af forskning.

De tre partier vil ifølge udspillet øge taxametrene til uddannelse med 500 millioner kroner årligt i 2013 ved at bruge ikke-udmøntede forskningsreserver og sløjfe besparelserne i regeringens genopretningspakke.

Samtidig vil oppositionen ifølge udspillet flytte 250 millioner kroner fra strategisk forskning til basismidler på universiteterne.