Flemming Chr. Nielsen: Egon Excel og hans topskat

Nu havde jeg ellers forberedt mig på at gøre en ekstra indsats i 2017. Jeg ville arbejde mere og bidrage til, at hjulene snurrede exceptionelt hurtigt. Alt sammen for fædrelandets skyld og opmuntret af Liberal Alliances ultimative løfte om at ville nedsætte topskatten med 5 procentpoint. Modsat en oksebøf, der vurderes efter, hvor stor den er, smager topskatten nemlig bedre, desto mindre den er.

Jeg havde allerede sendt afbud til en række fødselsdage og jubilæer i 2017. Min kommende ferie var afkortet til en forlænget weekend, og jeg havde øvet mig i at sige diplomatisk ”nej, hold jer endelig væk”, når gode venner ringede og foreslog en hyggelig aften.

Nænsomt havde jeg forklaret mine børnebørn, at fælles biografture, Tivoli- og Dyrehavsbakke-besøg blev der ikke noget af i 2017. Min private vandrutschebane var langt vigtigere end afslappet samvær, småsnak og anden uøkonomisk sludder. Sågar et par egne avisruter og lidt Uber-kørsel indgik i mine lommeregner-overvejelser.

Så smadrede den ny regering af 28. november 2016 effektivt alle mine håb om flere kroner til mig selv. Og jeg mener siden den ulykkelige dag at have kunnet spore en vis arrogance hos både venner og børnebørn. Det er, som om de nu har vendt mig ryggen og lader mig sejle på mit eget ensomme hav. Møder jeg dem tilfældigt, kigger de den anden vej. Bag min ryg snakker de tilmed om mig. Og jeg bilder mig ind, at de hoverer.

Jeg har altså fået masser af tid til at analysere alle de strandede arbejdsprojekter, og for nu ikke at være økonomisk selvcentreret har jeg i stedet kigget på min vellønnede og godt aflagte nabo, som bærer det eksotiske navn Egon Excel. Han har en overordnet og ansvarsfuld stilling i erhvervslivet, og hans månedsløn er på kr. 83.333. Hans årlige arbejdsindkomst er dermed en million kroner. For nemheds skyld ses der i det følgende bort fra hr. Excels rentefradrag og renteindtægter, diæter, kørselsgodtgørelse, børnepenge, fryns og hvad han ellers måtte have af misundelsesgoder.

Modsat en oksebøf, der vurderes efter, hvor stor den er, smager topskatten nemlig bedre, desto mindre den er.

Flemming Chr. Nielsen

Uden den 5 procentpoints reduktion i topskatten, som Liberal Alliance gav løfte om, skal Egon Excel også i 2017 døje med en topskatteprocent på 15. Han tjener så meget, at han ikke engang kan nyde godt af den såkaldte grønne check på kr. 940, der gives i kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Til gengæld betyder hans svimlende indkomst, at han får det maksimale beskæftigelsesfradrag på kr. 30.000. Kirkeskat betaler han ikke, for han har af økonomiske årsager meldt sig ud af Folkekirken.

Alt i alt: da Egon Excel bor i min kommune, beløber hans årlige indkomstskat for 2017 sig til kr. 451.425.

Af sin arbejdsindtægt på en million har Egon Excel således tilbage til sig selv kr. 548.575.

Hvis vi så et øjeblik skuer ind i Liberal Alliances forjættede, men nu tabte land, hvor hr. Excels topskatte-procent var blevet nedsat til ti, ser det tilsvarende regnestykke sådan ud:

Hans indkomstskat for 2017 ville være på kr. 429.405, og af sin løn kunne han selv beholde kr. 570.595.

Altså ville han få kr. 22.020 mere til sig selv end ellers (den overskydende tyvekrone indbetaler han galant til en velgørende organisation).

Jamen, hånden på hjertet eller Bibelen. Tør nogen sværge på, at fordi Egon Excels årlige rådighedsbeløb ville vokse med 22.000 i forhold til de oprindelige ca. 550.000, så ville han arbejde endnu mere? Ville han ikke bare læne sig mageligt tilbage og sige held den, som har en god hyre, og en snes tusind mere om året er jo da ganske behageligt, men er det nu også den politiske ståhej værd?

I øvrigt har hr. Excel en kollega, der ’kun’ tjener en halv million om året. Men samme topskattenedsættelse ville denne kollega slet ikke få del i nogen skattelettelse. Hans arbejdsmarkedsbidrag og hans beskæftigelsesfradrag forhindrer det.

Nej, der skal tages anderledes drastisk fat, hvis hjulene for alvor skal i gang. Først som sidst kan vi lige så godt indføre det omvendte indkomstskattesystem som alternativ til alle lapperier og forlorne politiske løfter. Desto mere du tjener, desto lavere skal din trækprocent naturligvis være. Ingen skat af din indkomst, når du har nået en million. En trækprocent på 99 for alle indkomster under en kvart million og gradvist aftrappet mod det løfterige NUL, så snart du runder millionen.

Med en naturkrafts nødvendighed vil et skattesystem, der på den måde vendes på hovedet, tvinge de dovne og de arbejdsledige til at spytte i næverne og tage fat.

Forude ligger for alle danskere det skattefrie mål, og jobcentre og arbejdsanvisningskontorer kan nedlægges, hvilket vil give en supplerende offentlig besparelse. Begreberne bistandsklient og kontanthjælpsmodtager vil udgå af sproget. Den indbildt Syge vil kun være kendt som titlen på et ældgammelt skuespil af Molière.

Proletariat og underklasse vil blive en antikveret terminologi. Gratis hospitaler og plejehjem vil være for folk, der vitterligt har brækket et ben eller et par arme. At skulke fra arbejdsmarkedet og alligevel stå og bage småkager og endda lægge et billede af dem ud på Facebook vi blive opfattet som en vittighed for de få. Hvis du kan bage, kan du nemlig også arbejde.

Når mit parti med det ene program har samlet underskrifter nok til at erobre Folketingets flertal, vil vi straks skride til handling.

Indtil da: Godt Nytår.

-----

Flemming Chr. Nielsen (født 1943) er journalist, forfatter og oversætter af flere klassiske værker. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.