For Jan E. Jørgensen var øremærket barsel ikke bare ”en gratis omgang”, men en nødvendig samfundsudvikling

Jan E. Jørgensen (V) troede egentlig, at det ville ske af sig selv - at fædre i højere grad ville tage mere og mere barsel.

For dengang han selv gik på barsel med sin yngste i 2001 var Venstre-politikeren af den overbevisning, at familierne selv skulle bestemme, hvordan barslen skulle fordeles, men at det bare var et spørgsmål om tid, før fædrene kom efter det.

"Jeg mente, at udviklingen ville komme af sig selv, og der derfor ikke var nogen grund til yderligere initiativer," siger han.

Sådan har Jan E. Jørgensen anno 2023 det dog ikke. 

"Jeg har med tiden set, at udviklingen ikke har rokket sig ud af stedet. Der sker jo det, at jeg på et tidspunkt indser, at hvis vi skal videre og få flere mænd til at tage barsel, så er øremærket barsel en god idé."

Jeg vil ikke påstå, at hele folketingsgruppen syntes, det var en helt fantastisk idé, da vi træffer den beslutningen. 

Jan E. Jørgensen

Selvom Venstre først officielt har ændret holdning til spørgsmålet om øremærket barsel i forbindelse med EU-direktivet, som blev vedtaget i 2019 og gennemført i 2022, så fortæller Jan E. Jørgensen, at han selv har ændret holdning til øremærket barsel for flere år siden.

"I begyndelsen mente jeg, at familien skal have frihed til at lægge barslen, som de nu vil. Om det er mor eller far, der tager det hele, eller om de deler det. Det kan de godt selv finde ud af," siger han.

Holdningsændringen er noget, der er kommet gradvist.

Det liberale argument holder

Det er en sag for den enkelte familie - ikke for staten.

Sådan har Jan E. Jørgensens liberale argument været i mange år, men at han nu er tilhænger af øremærket barsel til mænd, gør ham ikke mindre liberal, siger han.

"Jeg mener jo, at du som liberal kan argumentere for begge synspunkter. Men hvis virkeligheden viser sig ikke at passe med din teori og din tese, så er du jo nødt til at ændre den." 

I de 20 år, der er gået siden Venstre-politikeren holdt barsel for første gang, har han ikke set de forandringer, som han troede, der ville ske organisk.

"Jeg indser indenfor de seneste fire eller fem år, at hvis vi skal få flere mænd til at tage barsel, så er øremærket barsel en god idé. Og som liberal spørger jeg mig selv, hvorfor er det her egentlig ikke en individuel rettighed?"

For Jan E. Jørgensen bliver det nye liberale argument i stedet, at alle forældre skal have en individuel rettighed, som der ikke skal gøres forskel på, lige meget om man er far eller mor. Det er ikke kun frihed, men også lighed for loven, siger han.

Jan E. Jørgensen mener desuden, at man som lovgivningsmagt kan være med til at skubbe til en udvikling, som vi har set med rygeloven i 2007, hvis formål var at begrænse passiv rygning.   

"Der er et underligt dilemma, for man bliver kritiseret for at skifte mening, men i sidste ende er det en nødvendig samfundsudvikling."

EU som katalysator?

I 2019 vedtog EU et nyt direktiv, der er skulle give både mænd og kvinder ret til fire måneders forældreorlov. Og kort tid efter blev Socialdemokratiet enige med Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet om at øremærke ni ugers barselsdagpenge til fædrene.

Eftersom Venstre tidligere har været imod øremærket barsel for mænd, blev der af politiske rivaler spekuleret i, hvorvidt holdningsskiftet egentlig skyldtes et egentligt skifte, eller om det bare var fordi, EU alligevel ville komme til at trække det ned over dansk lovgivning.  

I begyndelsen mente jeg, at familien skal have frihed til at lægge barslen, som de nu vil. Om det er mor eller far, der tager det hele, eller om de deler det.

Jan E. Jørgensen

Men Jan E. Jørgensen fortæller, at det har været diskuteret flere gange internt i Venstre, og det derfor ikke bare var "en gratis omgang".

"Nogle gange skal der bare lige det yderligere pres på. Men jeg havde faktisk hellere set, at vi var kommet frem til det her synspunkt før."

Ifølge Jan E. Jørgensen havde det også været bedre for Venstre, hvis partiet efterfølgende havde vinklet holdningsskiftet på en anden måde.

"Jeg tror sådan set, at vi havde stået stærkere, hvis vi i højere grad havde fortalt, hvorfor øremærket er en god idé. I stedet for at det lyder som om, at nu gør vi det her - men vi vil egentlig hellere være fri for det."

Venstre bagland stejler

Da Venstre indgik i aftalen, boblede baglandets kritik frem i flere af de store medier. Samtidig stillede flere blå partier også spørgsmålstegn ved, om Venstre fortsat kan betegnes som et liberalt parti.

Det mener Jan E. Jørgensen selvfølgelig stadig.

"Jeg vil ikke påstå, at hele folketingsgruppen syntes, det var en helt fantastisk idé, da vi træffer den beslutningen. Men der har været flere, der internt har prøvet at få det ændret i løbet af årene. Både Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs har taget emnet op for år tilbage."

Jan E. Jørgensen husker godt den massive kritik, som Venstre blev udsat for, efter partiet gik med i aftalen. Men det er ikke noget, han umiddelbart er mærket af.

 Venstre-politikeren mener ikke, at det nødvendigvis behøves at være et stort problem, hvis en politiker mener noget andet, end det man har gjort før.

"Jeg har haft den fordel, at jeg mente det, og derfor betragtede jeg det som en sejr. Hvis jeg havde ment det modsatte, så ville jeg syntes, at det var mere pinefuldt."