10. september 2023 kl. 06.00

For ti år siden mødte stofbrugeren Krølle en politiker. Nu sættes hans idé om småjob til udsatte permanent på finansloven

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil troede oprindeligt ikke på, at det sociale frikort ville blive en succes. Men muligheden for småjob har bragt en gruppe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet, og derfor vil regeringen nu gøre ordningen permanent.

Simon Lessel

Redaktør

Hjemløse, stofbrugere og personer med psykiske lidelser kan også i de kommende år regne med at kunne tjene lidt ekstra i en presset hverdag, uden at blive trukket i ydelser.

Regeringen vil nemlig som en del af finansloven gøre det sociale frikort permanent.

Ordningen giver udsatte mulighed for at tjene op til 40.000 kroner på forskellige småjobs uden at blive trukket i eksempelvis kontanthjælp.

Ifølge tal fra Social- og Boligministeriet har i alt 9.000 udsatte borgere et aktivt socialt frikort. 4.300 har brugt det til én eller flere småansættelser, og ordningen har blandt andet fået 10 procent af borgerne i fleksjob.

Det giver dem en kæmpe livsglæde og stolthed. Men det giver dem også en idé om, at det kan lade sig gøre om at få bidt sig fast på arbejdsmarkedet.
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister, Socialdemokratiet

”Det giver dem en kæmpe livsglæde og stolthed. Men det giver dem også en idé om, at det kan lade sig gøre om at få bidt sig fast på arbejdsmarkedet, som de aldrig havde forestillet sig,” siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Ministeren erkender, at hun i starten ikke troede, ordningen ville blive en succes.

”Jeg troede ikke på, at der var nogle arbejdsgivere, der ville gå ind i det, og det halter stadig lidt. Og så troede jeg bare, at det var endnu et smart i en fart initiativ, hvor man forsøgte noget, uden at det kunne lade sig gøre,” siger hun og fortsætter:

”Det har bare vist sig, at jeg tog fejl.”

Krølles idé

Historien om det sociale frikort startede med, at en hjemløs stofbruger kaldet ’Krølle’ foreslog Liberal Alliances daværende beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen at indføre et tiltag, der skulle give udsatte mulighed for at tjene nogle penge på en ubureaukratisk måde uden at skulle betale skat af indtjeningen.

Det skulle give de udsatte en følelse af at kunne gøre en forskel både for dem selv og andre, selvom de i udgangspunktet ikke var klar til leve op til de krav, der kendetegner det ordinære arbejdsmarked.

Senere bar Liberal Alliance sammen med Radikale forslaget ind på Christiansborg. VLAK-regeringen omfavnede også idéen, som fandt vej til regeringsgrundlaget.

I 2019 blev frikortet en realitet finansieret af penge fra satspuljen og senere SSA-reserven. Her har den levet en midlertidig tilværelse med to-årige forlængelser og et par justeringer undervejs. Senest er beløbet, der må tjenes med kortet, blevet hævet til 40.000 kroner.

Når puljefinansieringen udløber ved udgangen 2024, står regeringen med finanslovsudspillet klar med lidt mere end 30 millioner kroner årligt til, at den kan fortsætte.

Undervejs har både en arbejdsmarkedsforsker og flere aktører peget på, at der er behov for at udbrede kendskabet til frikortet yderligere. Den udfordring mener socialministeren kan blive løst, når ordningen nu bliver permanent.

”Det er det, der gør, at kommunerne med årene vil få kendskabet til det og have prøvet det, så det bliver en forankret del af den måde, man arbejder socialpolitisk på,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

SSA-reserven som testlaboratorium

Der har i årevis på socialområdet været et fokus på at flytte flere tiltag fra puljefinansiering til mere permanente bevillinger. Og ministeren fremhæver frikortet som eksempel på, hvordan satspuljen og nu SSA-reserven kan bruges til at teste nye idéer af og gøre dem permanente, hvis man synes, de virker.

”Regeringen kommer til at gøre mere i den sammenhæng. Det fremgår også af regeringsgrundlaget. Vi kommer til at tage udgangspunkt i det grundige stykke arbejde, som en masse interessenter har lavet i forhold til at få mere stabil finansiering af civilsamfundsområdet, og det her er et af skridtene," siger hun.

Lovforslaget, der skal gøre frikortet permanent, forventes at blive fremsat i februar 2024. Regeringen har ikke taget stilling til, om lovforslaget kommer til at indeholde ændringer af ordningen.

Pernille Rosenkrantz-Theil har allerede modtaget bud på justeringer af frikortet, og erklærer sig lydhør over for eventuelle nye justeringer.

”Men umiddelbart skal permanentgørelsen ind og virke hurtigst muligt, så man kan se, at ordningen nu har mere fast grund under fødderne. Det er det vigtigste her og nu.”

Umiddelbart er der dog ikke planer om at hæve grænsen for, hvor meget man må tjene med frikortet yderligere.

”Jeg tænker, vi lige lader det trille derudaf i nogle år og ser, hvordan det går med fordoblingen, før vi justerer på den igen,” siger ministeren.

Politik har aldrig været vigtigere