Foreningen Kunst og Mental Sundhed: I krydsfeltet mellem kultur og sundhed skal begge fagligheder respekteres

Vi har med stor interesse læst Christians Haves kronik med en velargumenteret bøn til politikere om at gribe chancen for at skabe en ny guldalder for dansk kulturliv ved at lave en national strategi for det lovende felt kultur og sundhed.

Der er flere af os, som har pointeret behovet for både strategi, et national center og politisk opbakning på området kultur og sundhed i en længere årrække. Dette er en kærkommen anledning for os til at bekendtgøre, at der med en toårig bevilling fra finanslovens reserve er udmøntet 8,7 millioner kroner til etablering af netop et Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed, som vi har fået æren af at opbygge.

Manglende videnskablig dækning
De lovende fund i både national og international forskning peger netop på de sundhedsfremmende effekter af både kultur og kunst, men feltet viser desværre også de mange problemer forbundet med at koble kunst, kultur og sundhed sammen.

Et iøjnefaldende problem er de mange kulturinitiativer, hvoraf Have nævner en række, som henvender sig til grupper af mennesker med dårligt helbred, både fysisk og psykisk. Men de gør dette uden at have sundhedsfaglig dækning for det underliggende postulat om, at kunst og kultur altid er gavnligt. Det er et stærkt og intuitivt indlysende argument, at kunsten og kulturen gør os bedre til at leve sammen. Som individer og som kulturbærere.

Men der er bare ikke historisk eller videnskabelig dækning for mange af dens hypoteser, der fungerer som tavse postulater bag mange af disse initiativer. Vi vil gennemgå et par her:

En lang række prominente kunstnere og forfattere - kendt med psykisk lidelse, som Van Gogh, Virginia Woolf og vores egen Tove Ditlevsen, der alle endte deres liv med selvmord - tyder på, at kunsten ikke nødvendigvis medfører mental sundhed, eller at sammenhængene i hvert fald er komplekse.

Og selv inden for sundhedsvidenskabens rækker kan man høre postulater om for eksempel skønlitteraturens gavnlige virkning på empati, hvor toneangivende sundhedsfaglige kan finde på at påstå, at man får mere empati af at læse skønlitteratur. Men historiske eksempler på belæste og kunstelskende mennesker som Goebbels, Mao og Stalin lader tvivl stå åben omkring den direkte kobling mellem kunstforbrug og empati.

Og hvis vi stiller skarpt på vestens store kulturbærende epos'er som Bibelen og Illiaden, så har disse ikke kun ført til øget empati og fredelig sameksistens.

Kunsten kan have en slagside
Vores argument er, at kunst og kultur har en stærk effekt på menneskers sind, kroppe og nervesystemer. At de påvirker vores alle sammens opfattelser af hvem vi og andre er, og af hvad vi skal her i verden. Og netop fordi kunsten virker, kan den også have en slagside, skabe ubehag og være skadelig.

At facilitere sundhedsfremmende effekter hos mennesker med somatisk og psykisk lidelse er sin egen faglighed, der kræver Sundhedsstyrelsens autorisation, og den kan ikke erstattes af kulturentreprenører og en pose penge. Sygdom og psykisk lidelse kan destabilisere hele grundlaget for ens væren i verden og resultere i anderledes perceptioner og opfattelser af en selv, andre og den verden, vi skal fungere sammen i.

Og en del af behandlingen af en psykisk lidelse handler for de fleste også om at genforhandle mange af disse forhold, der kan vanskeliggøres af indre processer, man ikke selv er herre over og som kræver professionel hjælp og støtte.

Fordi kunsten virker, kan den også have en slagside, skabe ubehag og være skadelig

bestyrelsen for Foreningen Kunst og Mental Sundhed

Hvis man lidt for frejdigt hævder, som mange kultur- og sundhedsprojekter gør, at man kan blive rask af at deltage i kulturtilbud om kunst målrettet sårbare grupper, kan man i stedet komme til at udløse ubehagelige og farlige processer i deltagerne uden at have sundhedsfaglighed til at hjælpe med disse.

Men vi ved også, at nogle gange handler det også bare om, hvordan kunst- og kulturaktiviteter kan fremme trivsel og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at kortlægge dette felt og skabe flere tværfaglige samarbejder for at sikre, at aktiviteter og interventioner på området altid varetages forsvarligt, og at viden om hvordan dette gøres formidles bredt til gavn for os alle.

Behov for national satsning
Vi ser ligesom Have et stort behov for en national indsats på kultur- og sundhedsområdet. Vi vil også gerne understrege vigtigheden af, at den hverken ligger i kultur- eller sundhedssektoren, men fødes som sit eget tredje sted, midt imellem de to sektorer, hvor kultur og sundhed vægtes ligeværdigt, uden at den ene instrumentaliseres af den anden. Og hvor de to fagligheder respekteres.

I vores tværfaglige team - af kulturproducenter, sundhedsfaglige og humanvidenskabelige forskere samt mennesker med levet erfaring fra psykiatrien, og i tæt samarbejde med Statens Museum for Kunst og Psykiatrien i Region Hovedstaden - vil vi bygge videre på det allerede eksisterende Center for Kunst og Mental Sundhed, der siden 2018 har udviklet kunstbaserede interventioner og forsket i deres sundhedsfremmende effekter.

Vi er i færd med at opbygge et nationalt videns- og kompetencecenter, der kan samle viden fra alle de fine lokale og nationale projekter, der vokser frem, og kvalificere dem på højeste internationale niveau både sundheds- og kunstfagligt. Vi er allerede i gang med at indsamle og producere akademisk viden for at udfærdige nationale guidelines og udvikle uddannelseselementer rettet mod både kultur- og sundhedssektoren. Og vi glæder os til det videre arbejde.