Debat

Forfatter: Staten udsætter titusindvis af syge for strukturel vold

KRONIK: Det er på høje tid, at regeringen stopper den strukturelle vold, som finder sted over for syge i beskæftigelsessystemet. Tag nu initiativ til at rehumanisere lovgivningen og forvaltningen, mener forfatter.

Som beskæftigelsesminister præsenterede Mette Frederiksen (S) i 2012 en vidtgående reform af førtidspension og fleksjob. I dag er forholdene for syge alvorlige, mener forfatter.
Som beskæftigelsesminister præsenterede Mette Frederiksen (S) i 2012 en vidtgående reform af førtidspension og fleksjob. I dag er forholdene for syge alvorlige, mener forfatter.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Forholdene for de syge i social- og beskæftigelseslovgivningen og i den kommunale forvaltning er meget alvorlige og har været det igennem de senere år.

Mere nøjagtigt skete der et afgørende paradigmeskifte med daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) vidtgående reform af førtidspension og fleksjob med ikrafttrædelse 1. januar 2013, herunder indførelsen af det meget kritiserede ressourceforløb.

Tendenserne fra denne reform blev videreført af tilsvarende lovgivninger af kontanthjælp og sygedagpenge af Mette Frederiksen og siden af endnu en reform af kontanthjælpen af daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Mangel på retssikkerhed er normen
Derudover har der været alvorlige reformer af det sociale klagesystem og af refusionsordningen mellem stat og kommuner.

Det beskrev jeg i en kronik i Weekendavisen om nogle af de samlede konsekvenser af reformpolitikken på disse områder.

Manglende retssikkerhed er blevet normen for de syge.

Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Alle disse lovgivninger og forvaltningen deraf spiller negativt sammen på en sådan måde, at det går imod alt, hvad vi normalt forestiller os om et retssamfund, og alt, hvad vores politikere tidligere ville have været bekendt.

Manglende retssikkerhed er blevet normen for de syge.

Tusindvis af eksempler på uværdig behandling
I løbet af disse mange år har vi set titusindvis af eksempler på uværdig og umenneskelig behandling af mennesker, alene af den grund at de er blevet syge eller på anden vis har fået funktionsnedsættelser, der nedsætter deres arbejdsevne.

Det er deres liv, der står på spil her.

Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, har for eksempel skrevet i Politiken, at det er, som om de mest syge i ressourceforløb bliver "idømt den strengest mulige straf – tidsubestemt sagsbehandling, invasion af privatheden af skiftende sagsbehandlere, mistænkeliggørelse og ingen kontinuitet eller fremdrift i deres sager. At blive bragt i en sådan situation af total uvished og udmattelse kan sammenlignes med elementer i avanceret psykisk tortur og vil kunne bringe enhver i tvivl om retten til at være til".

Mange har ansvar for uacceptabel retstilstand
En sådan retstilstand er fuldstændig uacceptabel, og mange bærer et stort ansvar for den. Det gælder først og fremmest ministre, beskæftigelsesordførere og partier i Folketinget, som var involveret i lovgivningen af de nævnte reformer, eller som efterfølgende har ignoreret reform- og forvaltningskritik eller endog forværret lovgivningen.

Det gælder kommunalpolitikere, som har besluttet bestemte måltal for de enkelte ydelsestyper, og det gælder kommunalchefer, sagsbehandlere, lægekonsulenter, andre aktører og virksomheder, der har medvirket til kommunal mishandling eller udnyttelse af sygdomsramte.

Vi er mange, der har dokumenteret disse torturlignende forhold igennem nu en årrække, herunder i direkte nødråb til politikere i både Folketinget og kommunerne.

Men de lader stadig de syge vente på hjælp.

Nu må den strukturelle vold stoppes. Nu må regeringen med Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) i spidsen erkende, at disse lovgivninger har skadet titusindvis af mennesker og derfor må lempes.

Det er regeringens ansvar at rehumanisere lovgivningen og forvaltningskulturen i kommunerne.

Her er, hvad der bør gøres:

Lovgivningen om førtidspension skal lempes
Kriterierne for tilkendelse af førtidspension skal lempes og præciseres.

Minifleksjobordningen skal være frivillig, ressourceforløb skal afskaffes, og lægeattester skal respekteres.

Den kombinerede løn- og ydelsesmodel for fleksjobbere skal tilbagerulles til den lønmodtagermodel, som fandtes med den tidligere fleksjobordning frem til 2012, herunder skal produktivitetsaflønningen og den hermed forbundne løndumping stoppes. Derudover skal fastholdelsesfleksjobbet genindføres.

Lovgivningen om sygedagpenge skal lempes
Tidsbegrænsningen for sygedagpenge på de 22 uger skal fjernes, og de tidligere 52 uger skal genindføres som normalen.

Forlængelsesregler skal præciseres, så kommunerne ikke kan undlade at forlænge alvorligt syge borgeres sygedagpengeret, og så de respekterer lægeattester.

Det nuværende jobafklaringsforløb er uhensigtsmæssigt og kontraproduktivt i forhold til borgernes behandling i sundhedsvæsenet. Det ligger på et tidspunkt, hvor de slet ikke er færdigbehandlede, og hvor fremtids- og arbejdsudsigter er uklare.

Det skal derfor erstattes med en forlænget sygedagpengeret uden krav om alle mulige aktiviteter og på samme ydelsesniveau som ydelsen i de første 22 uger.

Folk med handicap bør fritages fra kontanthjælpssystem
Mennesker, der har funktionsnedsættelser som følge af sygdom eller handicap, herunder nedsat arbejdsevne, skal slet ikke parkeres under kontanthjælpslovgivningen.

Og de skal ikke risikere fem eller ti år på kontanthjælp, fordi kommuner ikke vil tilkende dem forlængede sygedagpenge, revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Som udgangspunkt skal mennesker med kroniske sygdomme og varige handicap på baggrund af lægeattester helt fritages fra kontanthjælpssystemet, herunder fra 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet, økonomiske regler om maksimal opsparing, regler for antal års ophold her i landet for danske statsborgere.

De skal i stedet få sygedagpenge, revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Man burde til en start skynde sig at overføre alle kontanthjælpsmodtagere med varig sygdom eller handicap til en helt ny sygedagpengeydelse uden tidsbegrænsninger og aktiveringskrav.

Når deres sager så er færdigbehandlede, kan de tilkendes den varige ydelse, som er mest adækvat.

Retssikkerheden skal genrejses
Ubestemt kommunal ventetid på sagsbehandling år efter år er meget nedbrydende og associeres direkte med psykisk og fysisk nedbrydning, hvilket Psykiatrifonden dokumenterede med deres jobcenterundersøgelse fra maj 2019.

Derfor skal der indføres en direkte afklaringsgaranti i lovgivningen, for at sagsbehandlingstiden skal afgrænses til ét-to år.

Reformen af det sociale klagesystem fra 2013 skal ændres, så de sociale ankenævn bliver genindført, og Ankestyrelsen igen kan blive til borgerens advokat.

Hertil hører, at Ankestyrelsen skal bruge flere repræsentanter fra handicapområdet og ansætte flere socialmedicinske læger til at deltage i klagebehandlingen, og at sagsbehandlingstiden i styrelsen skal nedsættes.

Der skal derudover indføres mærkbare økonomiske sanktioner over for kommuner, der laver ulovlige afgørelser.

Det indebærer, at der indføres skadeserstatninger til borgerne for ulovlige afgørelser, hvor de får ret til en passende kompensation plus beløbet af den ydelse, som de burde have haft, hvis sagen var blevet afgjort korrekt i første omgang.

Der skal endvidere indføres en forvaltningsdomstol som dén, advokat i socialret Mads Krøger Pramming har beskrevet.

Kommunal økonomi skal genrejses
For at alt dette kan lade sig gøre, er der brug for, at kommunerne igen får en større andel af deres udgifter til mennesker med kroniske sygdomme og handicap refunderet.

Derfor skal refusionsreformen fra 2015 ændres, og den tidligere refusionsordning genindføres.

Før det sker, vil kommunerne fortsætte med at spekulere i måltal og økonomi frem for i den enkelte borgers behov og retssikkerhed.

Derfor er det regeringens ansvar at genrejse den kommunale økonomi. I sammenhæng hermed er der også brug for et opgør med budgetloven og finanspagten.

Respekter Handicapkonventionen
Derudover er det nødvendigt, at regeringen og forligspartierne bag de enkelte lovgivninger begynder at respektere Handicapkonventionen som en ligeværdig retskilde, der skal efterleves på lige fod med al anden lovgivning i Danmark.

Handicapkonventionen blev netop skabt for at gøre myndighederne og samfundet opmærksomme på, at mennesker med handicap har krav på respekt for deres menneskelige værdighed på lige fod med den, som alle andre borgere har som følge af menneskerettighederne. Den får de ikke i dag.

Flere myndigheder ville efterleve konventionen, hvis regeringen ville tage initiativ til at inkorporere den direkte i den almindelige lovgivning.

Ingen regering og ingen politikere bliver mindre af at indrømme fejl og ændre den politiske kurs.

Tiden vil vise, om S-regeringen består af små eller store mennesker, og om de tør undskylde og råde bod på andet end politik, som de er i mange års afstand til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Riisager Henriksen

Forfatter og debattør
cand.mag. (Aarhus Uni. 2003)

0:000:00