Forsker efter OK24: Sammenkædning kan være kommet for at blive
Gode konjunkturer og knofedt fra fagbevægelsens forhandlere har sikret usædvanligt mange ja-stemmer til de nye overenskomster, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker, som peger på, at særreglen om sammenkædning alligevel kan komme i spil igen ved kommende forhandlinger.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørDe færreste havde troet, at næsten 90 procent af de offentligt ansatte ville stemme ja til deres nye overenskomst blot tre år efter en omfattende sygeplejerskestrejke og fagbevægelse, der fremstod splittet som aldrig før.
Ikke desto mindre er det realiteten, efter forligsinstitutionen mandag offentliggjorde afstemningsresultaterne for OK24. 87,2 procent af FH’s medlemsforbund i kommuner og regioner stemte ja, mens de i staten nåede op på 92 procent ja-stemmer.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl har forhandlerne da også været heldige med de økonomiske konjunkturer. Allerede nu stiger lønnen for alle med fire procent, og oveni kommer de lønstigninger og andre goder, som de enkelte fagforbund hver især har hentet hjem til netop deres område.
Sygeplejersker og sosu-assistenter med nogle års erfaring får som følge af sidste års usædvanlige trepartsaftale mulighed for at tjene helt op til 5.000 kroner mere om måneden, hvis de tager flere vagter på skæve tidspunkter.
"Netop fordi overenskomsten løber over to år i stedet for tre som normalt, kan de ansatte få en stor lønstigning allerede nu. Det betyder selvfølgelig meget. Fagforeningerne har også været dygtige til at få medlemmerne i alle forbund til at føle sig hørt i forløb, der havde et meget svært udgangspunkt," siger arbejdsmarkedsforskeren med henvisning til trepartsaftalen, der gav netop sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger mere i lønposen som de eneste.
Arbejdsmarked
EU
Trepartsaftalen betød dog også, at samtlige overenskomstaftaler mellem kommunerne og fagforeningerne for første gang i over 20 år er blevet kædet sammen i ét samlet mæglingsforslag, så enkelte grupper på FH's område ikke har haft mulighed for at strejke ved at stemme nej.
Det var regeringens pris for trepartsmidlerne for netop at undgå konflikt med de grupper, der ikke blev tilgodeset. Ifølge arbejdsmarkedsforskeren har kommuner og regioner nu et stærkt ønske om at gøre den regel permanent.
"Selv om alle parter er enige om, at trepartsaftalen var en engangsforestilling, kan man ikke udelukke, at nogle politikere i en valgkamp vil finde det opportunt at love flere penge til løn, så debatten kan blusse op igen. Derfor har arbejdsgiverne en interesse i at beholde sammenkædningen for at undgå konflikt, og de store fagforeninger kan formentlig også se en fordel i det, så her venter en intern debat i fagbevægelsen," forklarer han.
