Forsker: Er Danske Regioner bange for faglighed?

Af Torben Jørgensen
Professor, dr.med. og formand for Dansk Selskab for Folkesundhed

Tak til formand for Lægevidenskabelige Selskaber Henrik Ullum for kritikken af Danske Regioners udspil til en prioriteringsmodel. 

Det er glædeligt, at debatten om prioritering er kommet i gang. Men jeg vil foreslå, at vi udvider debatten, så det ikke blot drejer sig om, hvorvidt der skal bruges den ene type medicin/teknologi eller den anden, men også om i hvilken grad der overhovedet skal behandles.   

Der finder både overdiagnostik og overbehandling sted i det danske sundhedsvæsen, og det er med til at gøre væsenet unødvendigt dyrt. 

Mere, flere og dyrere
Vi har haft drøftelserne om screening for eksempelvis højt blodtryk og kolesterol, hvor der ikke mere er tvivl om, at jo mere vi undersøger raske mennesker enten systematisk eller opportunistisk, jo flere såkaldte syge finder vi. 

Læser vi de internationale retningslinjer om medicinsk forebyggende behandling for at undgå hjertekarsygdom, skal en uhyggelig stor del af befolkningen i behandling. Det har randomiserede undersøgelser dokumenteret ikke vil have effekt på folkesundheden. Noget kunne endda tyde på, at vi kan skade nogle. 

Gad vist om vi ikke har råd til alle de relevante behandlinger, hvis et velfungerende Videnscenter kunne afstikke retningslinjer, så unødige behandler og ditto metoder blev skåret væk?

Torben Jørgensen
Formand for Dansk Selskab for Folkesundhed

Et andet eksempel er teknologien inden for kirurgi. Det er vist fortsat ikke dokumenteret, at laparoskopisk kirurgi er bedre end åben kirurgi, og den nye robotkirurgi ser også ud til at komme snigende som en tyv om natten. 

Læg dertil, at indikationer for både galdekirurgi og ortopædkirurgiske indgreb har en tendens til at skride. Hvor er evidensen? Alt sammen er det med til at fordyre sundhedsvæsenet.

Fagligheden skal i fokus
Hvem har fordel af disse skred? I hvert fald medico- og farmakoindustrien, som får større indtægter, men hvor er den overordnede lægefaglige vurdering? 

MTV-instituttet er blevet nedlagt. Vi har et Cochrane Center, men benyttes den enorme viden som ligger der? Det mener jeg ikke, den gør. Der er brug for en central uafhængig instans, hvor man som myndighed kan finde råd.

LVS foreslår et selvstændigt videnscenter, hvilket jeg som formand for Dansk Selskab for Folkesundhed hilser velkomment. Et videnscenter vil kunne besvare spørgsmålene, om vi behandler for mange - gør vi for mange raske borgere til patienter? Og gør vi det med evidensen i hånden? 

De faggrupper, der kan give et nogenlunde kvalificeret svar på, om en behandling er nødvendig eller ej, og hvilken type behandling der er den mest rationelle, er fagpersoner inden for det medicinske område. 

I et kommende videnscenter bør disse faggrupper være de centrale. Administratorer og sundhedsøkonomer kan bidrage, men skal ikke være centrale. 

Skær unødige behandlinger væk
Vi ser i Danmark en forunderlig udvikling i retning af at undlade at inddrage fagpersoner i centrale beslutninger omkring vores sundhedsvæsen. En prioritering af mængden eller arten af forskellige behandlinger kan ikke foretages af administratorer og økonomer, da de ikke har den fornødne faglige indsigt.

Hvorfor er Danske Regioner så bange for at lukke fagligheden ind? Det er nødvendigt, hvis vi skal kunne styre udgifterne til vores sundhedsvæsen. 

Disse fagpersoner bør være uden interessekonflikter, og specielt bør de ikke være involveret i de pågældende industrier. 

Gad vist om vi ikke har råd til alle de relevante behandlinger, hvis et velfungerende videnscenter kunne afstikke retningslinjer, så unødige behandler og ditto metoder blev skåret væk?