Forsker vil kvalificere energidebatten med ny regnemodel

Artiklen blev bragt første gang på Altinget: Energi og klima d. 31. maj 2018. 

”Der har været en tendens til, at energimodeller minder om sorte bokse, hvor meget få kan gennemskue, hvad der kommer ud af dem.”

Med det klassiske eksempel lånt fra luftfarten motiverer DTU-forsker Kenneth Karlsson sit arbejde med en ny regnemodel.

”Derfor kan det være svært at diskutere, hvad der er rimeligt og rigtigt,” lyder resten af argumentet.

Med vores sammenligningsfunktion er det nemt at se, hvor forskellige udspil adskiller sig. Vi kan se, at der ikke er så stor forskel – at det er marginaler, der bliver diskuteret.

Kenneth Karlsson
Gruppeleder, Energisystemanalyse på DTU

Som gruppeleder for energisystemanalyse på DTU leder Karlsson arbejdet med den såkaldte Times-DK-model, som både de og Energistyrelsen anvender.

Det er en såkaldt optimeringsmodel, som finder den billigste løsning ud fra de forudsætninger, man fodrer den med.

Det har været svært at få et greb om det grønne, hvor man teknisk ikke har kunnet regne så meget, som vi gerne ville kunne.

Lea Wermelin (S)
Bæredygtighedsordfører

Ud fra blandt andet den har hans team lavet et værktøj, der kan vise effekterne af politiske udspil – og sammenligne dem på 12 parametre som CO2-udledning, fjernvarmeproduktion og afgiftsprovenu. Forskerens overordnede analyse er, at de forskellige udspil ikke er så forskellige igen.

”Med vores sammenligningsfunktion er det nemt at se, hvor forskellige udspil adskiller sig. Vi kan se, at der ikke er så stor forskel – at det er marginaler, der bliver diskuteret,” siger Kenneth Karlsson.

Prøv selv værktøjet Energiaftalen her.

Svært at få greb om
Ud over tre scenarier, som forskerne selv har stillet op, indeholder modellen lige nu energiudspil fra regeringen, Radikale, Socialdemokratiet og Alternativet.

Ud over at gøre forslag mere tilgængelige, håber Kenneth Karlsson også, at partierne vil bruge værktøjet i deres løbende arbejde på det grønne område.

”Især mange af partierne uden for regering har ikke adgang til værktøjer til at lave denne type beregninger. Så vi gør det nemmere for dem at få et overblik over, hvad de forskellige forslag betyder. Det vil gøre det nemmere for dem at diskutere, hvor der skal gøres noget,” siger han.

Den tanke bydes velkommen af Lea Wermelin, der er Socialdemokratiets bæredygtighedsordfører og næstformand for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

”Det har været svært at få et greb om det grønne, hvor man teknisk ikke har kunnet regne så meget, som vi gerne ville kunne,” siger hun.

Wermelin er også formand for Skatteudvalget, og hun mener generelt, at udvalgene skal blive bedre til at bringe fagligheden i spil.

”Vi skal selvfølgelig ikke sidde og nørde i selve beregningerne, men det er et spørgsmål om, hvordan vi kan indrette politikken, hvis vi ved mere om konsekvenserne af de forskellige politiske valg.”

Udløber af energiaftalen
DTU-forskerne har henvendt sig til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget i et brev for at præsentere modellen for politikerne. Lea Wermelin, der lige har været på barsel, kender dog ikke til det konkrete projekt. Det gør heller ikke udvalgets formand, Thomas Danielsen (V).

Det er på en vis måde ellers kommet til verden på politikernes initiativ. I energiaftalen fra 2012 blev der afsat 15,2 millioner kroner til at udarbejde ”en generel ligevægtsmodel til modellering af energisystem og samfundsøkonomi til identificering af effektive politiktiltag og fremtidige reguleringstiltag”, som det er formuleret i aftalen.

Energistyrelsen fandt hurtigt ud af, at det var nødvendigt også at lave en teknisk model, og at det gav mening at bruge den internationale Times-model. Her kom DTU ind i billedet, og det blev aftalt med Energistyrelsen, at universitetet måtte bruge modellen i sin forskning, og at der skulle være åbenhed om metoden.

Også til ngo’er
Den åbenhed indebærer også, at værktøjet skal stilles til rådighed for virksomheder og ngo’er, der måtte have interesse.

Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejder hos Det Økologiske Råd, kommer med et tøvende ja på spørgsmålet, om han er interesseret i redskaber, der gør det nemmere for organisationer som hans at foretage beregninger.

”Hvis det ligger i en form, som man kan gå til på det niveau, vi kan overkomme. Vi er jo ikke økonomer,” siger han og forklarer, at rådet i dag typisk kommer med analyser af andres beregninger frem for at lave sine egne.

Derfor er han begejstret over forskernes arbejde for at skabe en mere tilgængelig model. Efter at have kigget nærmere på modellen ser han dog også begrænsninger.

”Modellen regner sig frem til den billigste løsning. Men jeg kan ikke se, hvordan den gør det. Der er en del elementer fra de fire forslag, som ikke tages med. Derudover er forslagene kun til 2030, mens de store justeringer i modellen ligger i den efterfølgende periode,” siger Søren Dyck-Madsen.

Den anke afviser Kenneth Karlsson ikke. For ham er det med til at vise politikerne, at de skal tænke langsigtet, hvis de for alvor vil påvirke udviklingen.

”Vi fodrer modellen med prisfremskrivninger af teknologi og brændsler, og så lægger vi de politikker, de har lagt frem til 2030. Vi lægger ikke begrænsninger på modellen for, hvor meget vind og sol den kan bygge ud, og hvor mange elbiler den kan investere i,” siger han.

Han og kollegerne arbejder løbende på at medtage så mange af de konkrete forslag, som det er muligt at regne kvalificeret på.

Fortsat udvikling
Projektets næste fase er, at man selv skal kunne justere på forudsætninger og se, hvordan det påvirker elsektoren. I dag skal man tage kontakt til forskerne, hvis man vil have regnet på et forslag – noget, de opfordrer folk til at gøre.

For at gøre det nemmere at få regnet på et scenarie har de lavet en skabelon med de mest almindelige målsætninger og politikker, som brugerne kan udfylde, og som forskerne så direkte kan oversætte til en modelkørsel. Alle, som vil have kørt et scenarie, kan også få det præsenteret på hjemmesiden.

Men videreudviklingen vil altså give en ekstra dimension, som Søren Dyck-Madsen også efterspørger. Han anbefaler, at det bliver muligt at indlægge målsætninger om eksempelvis loft over biomasse eller et givent scenarie for forsyningssikkerhed.

Værktøjet bærer navnet Energiaftalen, og dets lancering er da heller ikke tilfældig. Kenneth Karlsson håber, at politikerne vil tage det i brug i forhandlingerne om en ny energiaftale.

Lea Wermelin er ikke afvisende, men understreger, at hun først skal kigge nærmere på det.

”Grundlæggende er min holdning, at vi hele tiden har brug for at opdatere vores regnemodeller. Hvis nogen har en god model, skal vi bestemt inddrage det. Ikke som en erstatning til de eksisterende modeller i ministeriet, men som et supplement,” siger hun.