Forskere: Pas på offentlig ledelse ikke bliver glemt i Skatteministeriet

DEBAT: Lotte Bøgh Andersen og Caroline Howard Grøn glæder sig over, at offentlig ledelse også ser ud til at stå højt på den nye regerings politiske dagsorden. De to forskere er dog bekymrede over to ting, herunder om der er politisk opmærksomhed tilovers til offentlig ledelse i Skatteministeriet.

Ansvaret for offentlig ledelse er med den ny regering rykket fra Finansministeriet til Skatteministeriet. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lotte Bøgh Andersen og Caroline Howard Grøn
Henholdsvis professor og lektor ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet

Der er investeret mange gode kræfter i arbejdet med at sætte offentlig ledelse på dagsordenen på tværs af den offentlige sektor, siden Ledelseskommissionen kom med sine anbefalinger. Ledelseskommissionen hentede input fra over 10.000 offentlige ledere og medarbejdere og resulterede i et styrket samarbejde om offentlig ledelse på tværs af den offentlige sektor, senest med en aftale om ”Ledelse og kompetencer i den offentlige sektor” mellem den daværende regering, KL og Danske Regioner.

Vi håber, at den nye regering holder fast i fokusset på offentlig ledelse og det brede samarbejde om temaet. Udmeldingerne inden valget tyder på det. Som Benny Engelbrecht udtrykte det i Mandag Morgen d. 20. maj, så planlægger regeringen at se, hvad der kommer ud af de skibe, der er sat i søen. Det vil vi gerne bakke op om.

Sæt retning
For os handler ledelse om at sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre. Den ledelse, der bliver udøvet i den offentlige sektor, er særlig vigtig, fordi det sker på vegne af os alle sammen og forhåbentligt til gavn for fællesskabet. Bundlinjen for offentlig ledelse er med andre ord, om vi lykkes med at skabe værdi både for samfundet og for hver enkelt borger – lille Peter i børnehaven, Fru Hansen på plejehjemmet, og Iben, der har brækket et ben.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi ved, at ledelse er en afgørende brik, når vi skal sikre (og fremtidssikre) en velfungerende offentlig sektor. Det ved den nye regering heldigvis også. Ledelse bliver nævnt i hele tre sammenhænge i den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten (Retfærdig retning for Danmark).

Ny regerings visioner
Ledelse bliver nævnt første gang i forhold til at påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Sammenlignet med vigtigheden af denne opgave forekommer denne artikels fokus på ledelse af den offentlige opgaveløsning måske næsten triviel, men uden stærke lederkompetencer hos vores offentlige ledere kan vi heller ikke lykkes med at sætte retning på den internationale scene.

Der hersker næppe nogen tvivl om vigtigheden af opgaven med at sikre en retfærdig finansiering af velfærdssamfundet, men vi håber, at offentlig ledelse ikke kommer til at stå i skyggen af genopbygning af Skat.
Lotte Bøgh Andersen og Caroline Howard Grøn
Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet

Anden gang, ledelse bliver nævnt, er i forhold den langsigtede investeringsplan på børneområdet. Argumentet er, at ledelse skal samtænkes med normeringer, uddannelse og kvalitet. Det illustrerer en kobling mellem henholdsvis strukturer/styring (eksemplificeret ved normeringer), den offentlige værdiskabelse (her kvaliteten) og de handlinger, der skal til for at skabe værdi.

Selvom ledelse er en vigtig delmængde af sidstnævnte handlinger, skal vi ikke glemme den dedikerede faglig opgaveløsning, og her kommer vores forskningsbaserede viden om ledelse og motivation på banen: God ledelse er nemlig også vigtig i forhold til medarbejdernes fortsatte motivation og dermed for kvaliteten, som for eksempel kobler sig til børnenes trivsel i daginstitutionerne.

Den tredje gang, ledelse nævnes, bliver det genstand for en samlet diskussion af styring og ledelse. Der er næppe uenighed om behovet for at reducere unødigt bureaukrati og kontrol, ligesom overflødige krav om dokumentation også blev kritiseret af Ledelseskommissionen. Vores forskning understøtter vigtigheden af at møde de offentligt ansatte med tillid og sørge for, at den styring, de møder (og som er essentiel i et demokrati), også er meningsfuld for dem. Det giver nemlig højere motivation og bedre kvalitet for borgerne.

To bekymringer
Vi glæder os over at se, at ledelse fylder på den nye regerings dagsorden, og vi kan berolige den nye minister med, at vi dagligt taler med offentlige ledere i alle dele af den offentlige sektor, som er godt i gang med at realisere Ledelseskommissionens anbefalinger og såmænd også mange af den nye regerings prioriteter.

Vi har dog to små bekymringer. I forståelsespapiret pointerer parterne betydningen af at finde decentrale løsninger. Det synes vi grundlæggende er fornuftigt. Men vores håb er, at decentraliseringen ikke betyder, at vi forsømmer den fællesoffentlige dialog om god ledelse.

Dygtige ledere og medarbejdere kan nemlig lære meget af hinanden på tværs, og ofte afhænger kvaliteten for borgerne af tværgående samarbejde. Vores første opfordring til den nye regering er derfor at holde fast i den vigtige – landsdækkende – dialog om god ledelse. Der findes ikke nogen ”one size fits all” løsninger indenfor offentlig ledelse, men vi kan og skal lære af hinanden.

Og så skal ledere øve sig. Vores forskning viser, at det kræver kontinuert træning at lykkes med ledelse. Derfor håber vi, at de fællesoffentlige ledelsesinitiativer videreføres. Her tænker vi især på tiltag, der kan støtte lederne i deres udvikling. Det gælder blandt andet udvikling af et fleksibelt redskab til at sikre, at ledere løbende kan få feedback på egen ledelse, ledelsesugen samt initiativerne til at sikre praksisnær ledelsesudvikling. Pointen er, at ledelse trænes bedst i et samspil mellem viden, refleksion og handling, der er meget tæt på praksis og bygger på den bedste viden om, hvad der virker i forskellige kontekster. Her kvalificerer det fællesoffentlige perspektiv refleksionen.

Med ressortfordelingen bliver ansvaret for de fællesoffentlige ledelsesudviklingstiltag placeret i Skatteministeriet. Der hersker næppe nogen tvivl om vigtigheden af opgaven med at sikre en retfærdig finansiering af velfærdssamfundet, men vi håber, at offentlig ledelse ikke kommer til at stå i skyggen af genopbygning af Skat.

Vores anden bekymring er derfor, om ledelsesdagsordenen også fremover vil få den opmærksomhed den fortjener. Det håber vi. Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse bidrager meget gerne til arbejdet.

Politik har aldrig været vigtigere