Forskere: Regeringen mangler visioner for dansk forskning

DEBAT: Regeringen skal investere, ikke skære, i uddannelse og forskning. Ellers risikerer vi at sætte Danmarks førende position inden for viden og innovation over styr. Tre forskere råber vagt i gevær. 

Af Theodor Nielsen, Rasmus Larsen, og Marie-Louise B. Nosch. 
Theodor Nielsen er stifter af NIL Technology, Rasmus Larsen er institutdirektør på DTU Compute, og Marie-Louise B. Nosch er professor MSO på Centre for Textile Research, Københavns Universitet. 

Nu er forhandlingerne for Danmarks udvikling frem mod 2025 afbrudt. Men vi savner en vision, når det gælder et stærkt vidensdanmark, som kan levere både veluddannede unge og højtspecialiseret viden til gavn for vores samfund, virksomheder og vores fremtidige velfærd.

Og der er sandelig noget på spil: Dansk forskning ligger helt i top internationalt. Forskning fra danske institutioner og virksomheder er blandt den mest citerede i verden.

Det vidner om, at vores forskning er original, nyskabende og anvendelig. Danmark trækker også rigtig mange EU-midler hjem. Det skyldes, at vi har dybt professionelle, dygtige og innovative forskere. Det kan vi være meget stolte af.

EU-midler kan ikke kompensere for nedskæringer
Hvad vi kan være mindre stolte af, er at regeringen allerede har gennemført besparelser på uddannelses- og forskningsområdet – og oven i købet lægger op til yderligere beskæringer. Kan vi så ikke bare tiltrække flere EU midler som kompensation? Nej, det går desværre ikke. Danmarks hjemtag af EU-midler til forskning ligger allerede på fjerdepladsen i EU målt i forhold til vores BNP, og vi ligger på andenpladsen, hvis vi måler hjemtaget i forhold til indbyggertal.

Vi har med andre ord en unik position, som bestemt skal forsvares, men det indikerer også, at der ikke kommer mange flere midler af den vej. Tværtimod kigger andre lande mod Danmark for at aflure vores succes.

EU-midler er en fantastisk mulighed for at finansiere og innovere dansk forskning, og undertegnede skribenter af denne kronik lever alle på forskellig vis af store internationale forskningsprojekter betalt af EU-midler. Denne internationalisering og økonomiske saltvandsindsprøjtning til dansk forskning er fantastisk.

Den tvinger os ud i international konkurrence om de bedste kandidater og ideer, og den giver os et stort udsyn. EU’s eliteorienterende forskningsprogrammer er der nemlig benhård konkurrence om.

En meget stor del af EU's forskningsmidler retter sig mod de store samfundsmæssige udfordringer – grand challenges – og det kræver, at vi danner konsortier på tværs af Europa, samarbejder på tværs af faggrænser og forbinder universiteter, virksomheder, myndigheder, organisationer og borgere. Det er i mødet med de bedste uden for Danmarks grænser og vores egne faggrænser, vi opdager noget nyt. Og i det samarbejde kan vi fokusere vores indsatser på de store fælles udfordringer, som alle europæere står over for lige nu.

Offentlige investeringer er nøglen til succes
Hemmeligheden bag Danmarks succes i den internationale forskning er en stærk og ambitiøs national dansk offentlig forskningsinvestering. Den er nødvendig for at sikre velfungerede innovation og talentudvikling herhjemme. Danske forskningsinvesteringer stimulerer samarbejde på tværs af institutioner og firmaer i Danmark.

Offentlige forskningsinvesteringer betyder, at vores uddannelser er baseret på den nyeste forskning og ikke på gamle lærebøger eller på undervisere, der har mistet følingen med verdenen uden for uddannelsesinstitutionerne. Danske forskningsinvesteringer støtter uddannelsen af PhD-studerende og grundforskningen på et langt højere niveau, end hvad EU kan levere i eliteforskerprogrammet ERC og forskeruddannelsesprogrammet MSCA.

Andre lande investerer, mens Danmark sparer
Danske forskningsinvesteringer sikrer også stærke danske universiteter, der dels kan uddanne globalt konkurrencedygtige kandidater til det danske arbejdsmarked, dels opbygge viden, der danner grundlag for, at samfundet kan tage afgørende beslutninger på et oplyst grundlag.

Sidst, men ikke mindst, skaber danske forskningsinvesteringer innovation i danske virksomheder – en opgave, som for eksempel i USA i langt højere grad varetages af venturebranchen og militæret. Vi har slet ikke en lignende investeringsvillig venturebranche i et højteknologisk høj-risikoformat i Danmark.

Hos vores naboer i Tyskland investerer man, trods flygtninge- og finanskrise, i disse år massivt i uddannelser, universiteter og senest det store 4,9 mia € Exzellenzinitiative, for at styrke den tyske topforskning, så mens vores konkurrenter udbygger, beskærer vi herhjemme.

Hæv niveauet af investeringer
Så kære politikere: Hold hovedet koldt, hold kursen, og hæv niveauet i stedet for at sænke det.

En stærk og ambitiøs offentlig investering i uddannelse og forskning er den eneste vej frem, hvis vi skal sikre veluddannede talenter, state-of-the-art forskning og innovation i verdensklasse.

Kun sådan kan vi blive endnu dygtigere til at klare os i international sammenhæng, hvad angår både viden og evnen til at omsætte denne viden i kapital og arbejdspladser.

Nedskæringer i det offentlige budget til uddannelse og forskning er ikke en vej frem – men et skud mod egen fod.

Forrige artikel Rosenkrantz-Theil: Skilsmissesystemet skal forebygge flere konflikter Rosenkrantz-Theil: Skilsmissesystemet skal forebygge flere konflikter Næste artikel Ungdomsorganisationer: Vi vil skabe reel forandring til COP22 Ungdomsorganisationer: Vi vil skabe reel forandring til COP22