Forstå tal-krigen om de lånte fjer

"Jeg synes ærlig talt, at du pynter dig med lånte fjer."

Sådan lød det fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, under torsdagens statsminister-duel på TV2. Angrebet var naturligvis rettet mod statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), fordi hun netop havde taget æren for, at den danske økonomi i de senere år har været i fremgang.

I stedet argumenterede Lars Løkke Rasmussen for, at det var VK-regeringen, der inden valgnederlaget i 2011 havde sat gang i de helt nødvendige reform-tiltag for at genoprette økonomien.

Helle Thorning-Schmidt holdt sig imidlertid ikke tilbage og smed efterfølgende en tilsvarende beskyldning mod Venstre-formanden:

Basalt set kom vendingen i dansk økonomi først, da der begyndte at komme vækst i Europa.

Bo Sandemann Rasmussen
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet

"Det er simpelthen underligt, at du begynder at pynte dig med lånte fjer. Du prøver at fortælle danskerne, at det er på grund af din kortvarige oprydning, lige før du forlod kontoret, at vi nu står et bedre sted. Vi har lavet vækstpakker og holdt hånden under beskæftigelsen," sagde statsministeren.

Bag den intense ord-krig om æren for opsvinget ligger der naturligvis argumenter fra begge kandidater. Lad os tage udfordrerens først:

Løkkes reformer
Lars Løkke Rasmussen bygger sit udsagn på, at han i sin statsministertid satte gang i langt større reformer, end den røde regeringen har gennemført. Reformer, som Socialdemokraterne før 2011-valget ikke ville være med til.

For det første handler det om genopretningsaftalen fra 2010, hvor man halverede dagpengeperioden og fordoblede genoptjeningskravet.

For det andet, at efterlønsreformen blev aftalt under VK-regeringen op til valget i 2011. En aftale, som Socialdemokraterne gik til valg på at rulle tilbage, men på grund af den parlamentariske situation selv endte med at gennemføre i 2011.

For det tredje, at VK-regeringen i 2009 aftalte Forårspakke 2,0.

De tre aftaler har ifølge et svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) forbedret det økonomiske råderum frem mod 2020 med 2,5 procent af BNP. Til sammenligning har regeringens skattereform fra 2012, førtids- og fleks-jobreformen i 2012 samt aftalen om Vækstplan Danmark i 2013 givet en effekt på 0,25 procent af BNP.

Venstre peger desuden på, at VK-regeringen lagde fundamentet til budgetloven, selv om den først blev vedtaget efter 2011-valget. Budgetloven sikrer en strammere styring af de kommunale budgetter.

Samlet set er Lars Løkke Rasmussens hovedargument, at det er VK-regeringens reformer, der for alvor har genoprettet dansk økonomi.

Vækstaftaler og fremgang under Thorning
Statsministeren bygger sin argumentation op på, at det er med hende ved roret, at fremgangen i økonomien er kommet.

Der er nemlig først for alvor kommet gang i væksten siden begyndelsen af 2013, og Socialdemokraterne har igen og igen fremhævet, at der har været vækst i Danmark i syv kvartaler i træk. Derfor er det med Socialdemokraternes briller regeringens tiltag, der har fået gang i væksten.

Regeringens tiltag handler om, at den har ført en politik med de højeste offentlige investeringer i 30 år, hvor man blandt andet gennemførte en kickstart af økonomien med finansloven for 2012.

Regeringen har skubbet på væksten med skattereformen fra 2013, hvor man blandt andet hævede beskæftigelses fradraget. I 2013 gennemførte man Vækstplan DK med lavere selskabsskat og afgifter for virksomhederne tilfølge. Og regeringen fulgte op med en ny vækstpakke i 2014 med eksempelvis lavere energiafgifter. Desuden er alle vækstpakker sket med Venstre som aftalepartner.

Regeringen har også gennemført fire boligaftaler, hvor der afsættes 18 milliarder til at forbedre 80.000 almene boliger, som ifølge Socialdemokraterne bidrager med 18.000 arbejdspladser frem mod 2020.

Til sidst har man gennemført en beskæftigelsesreform, der skal opkvalificere arbejdskraften.

Set med statsministerens briller er disse tiltag årsag til, at det faktisk er Lars Løkke Rasmussen, der pynter sig med lånte fjer.

Økonom: Udlandet har æren
Men hvem har så mest ære af opsvinget, når det kommer til stykket?
Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen er svaret, at ingen for alvor kan sige sig bedre end den anden. Det er nemlig først og fremmest bedringer i udlandet, der har æren for, at dansk økonomi er på ret køl.

"Basalt set kom vendingen i dansk økonomi først, da der begyndte at komme vækst i Europa. Det har været en nødvendig betingelse for vækst i Danmark, at der kom gang i den europæiske økonomi," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Men der har været vigtige, understøttende tiltag i Danmark, lyder det. Han mener, at både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt har gjort rigtige ting. Her udpeger han særligt genopretningspakken under VK-regeringen, som har bidraget til at skabe manøvremuligheder under denne regering. Men Thornings vækstpakker har også bidraget:

"VK-regeringen bidrog med genopretningspakken til at gøre livet nemmere for nuværende regering, som er gået videre med initiativer, der understøtter væksten. Så både Løkke og Thorning har haft indflydelse. Men der findes ikke en objektiv måde at opgøre, hvem af dem der har haft den største indflydelse," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Løkkes 2020-trumf
Han mener dog, at Lars Løkke Rasmussen har en økonomisk trumf i ærmet, som hans modstander ikke har. Det handler dog ikke om den økonomiske udvikling under den nuværende regering, men om hvad der er udsigt til frem mod 2020.

Her er det nemlig især efterlønsreformen, der har æren for de næste års økonomiske råderum. Det er dette råderum, som de to kandidater vil bruge til henholdsvis mere velfærd eller skattelettelser.

"Efterlønsreformen har den største betydning for, at der er vækstpotentiale frem mod 2020. Det er nok her, at der den klareste forskel, og hvor Lars Løkke Rasmussen har noget at have det i," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Sådan har vi gjort: Som research til artiklen, har Altinget blandt andet bedt både Venstre og Socialdemokraterne om selv at pege på, hvorfor deres partiformænd mener at have æren for fremgangen i dansk økonomi.