Forsvarsattaché: Akut mangel på soldater får tyskerne til at overveje at genindføre værnepligt

Hvad der er de vigtigste spørgsmål i Tyskland netop nu, afhænger af øjnene, der ser. Det tyske værtsskab for EM i fodbold til sommer, Ampel-regeringens spinkle sammenhængskraft, den sløve tyske økonomi, AfD's fremmarch – vælg selv.

Jeg vil selvfølgelig hævde, at tysk forsvars transformation og regeringens vision om, at Tyskland skal (gen-)indtage en forsvars- og sikkerhedspolitisk "Führungsrolle" i Europa, må rangere højt.

Lige siden det russiske angreb på Ukraine for over to år siden har Tyskland været i gang med at dreje den supertanker, som Forbundsværnet i Europas største land nu en gang er.

Der arbejdes på flere fronter samtidig. For det første er Tyskland verdens næststørste yder af militær bistand til Ukraine efter USA. For det andet styrker Tyskland Natos østflanke på en række områder.

For det tredje har man igangsat en transformation af Forbundsværnet med henblik på at gøre det mere krigsparat. For det fjerde bruger man løs af den særfond på 100 milliarder euro, som Forbundsdagen vedtog i sommeren 2022; næsten alle pengene er nu disponeret, og hele fonden vil være betalt ud omkring 2027.

Og for det femte forbliver Tyskland globalt aktiv, blandt andet i Indo-Pacific hvor man igen i år sender et flådebidrag på et seks måneder langt togt.

Tyskland tager ansvar

Juvelen i det tyske forsvars transformation er etableringen af en stående brigade i Litauen. Tyskland har i en årrække været rammenation for Natos multinationale såkaldte eFP kampgruppe i det baltiske land, men nu øger Forbundsværnet sit bidrag fra cirka 1.000 til cirka 5.000 mand.

Hvis det tyske forsvar atter skal have værnepligtige, kan det kun ske langsomt og gradueret.

Jakob Henius
Brigadegeneral og forsvarsattaché, Tyskland

Og soldaterne skal ikke bare rotere hvert halve år, som det er normalt i internationale missioner. De vil blive udstationeret permanent med familier. Forberedelserne med at opstille brigaden er i fuld gang, og en forkommando afgik til Litauen tidligere på ugen.

Nu forestår et langt og sejt træk med at opstille brigaden, som skal være fuldt operationsklar i 2027. Forbundsværnet er ved at skaffe soldaterne fra den tyske hær – primært på frivillighedens basis.

Og Litauen har travlt med at få etableret den infrastruktur, som skal understøtte brigaden; det drejer sig ikke bare om kaserner, depoter og øvelsesterræn, men også om skoler, sundhedsvæsen og så videre til de medfølgende familier – vel at mærke på et niveau, som møder tyske standarder.

Men selv de største ambitioner og de bedste hensigter har ingen gang på jord, hvis man ikke råder over det personel, som skal bemande enhederne og betjene våbensystemerne.

Mangel på uniformeret personel

Forbundsværnet lider af en latent mangel på uniformeret personel, hvor kun godt 180.000 ud af de ønskede 203.000 militære stillinger er bemandet. Det er en mangel på mere end ti procent, som forstærkes af ildevarslende demografiske fremskrivninger.

Personelmanglen – kombineret med det øgede behov for kampklare styrker efter Ruslands angrebskrig – har sat gang i en langvarig og intens tysk debat om genindførelse af værnepligten. Eller rettere; ophævelse af suspensionen af værnepligten, som nemlig stadig er hjemlet i den tyske forfatning, selv om man ophørte med at indkalde værnepligtige i 2011.

Dele af oppositionen, og her navnlig CDU/CSU, er klare fortalere for dens genindførelse, mens trafiklys-regeringen bestående af SPD, FDP og De Grønne er modstræbende. Godt halvdelen af de tyske vælgere ser positivt på en genindførelse af værnepligten, og mange internt i Forbundsværnet længes også efter at få den tilbage.

Forbundskansler Olaf Scholz (SPD) er foreløbig skeptisk over for at genindføre værnepligt. Det skyldes måske ikke mindst, at hans parti i forvejen bløder, og at værnepligt ikke forventes at være et udpræget populært tema blandt de yngre vælgere. 

Forsvarsminister Boris Pistorius (også SPD) er mere positiv, og han har i sin nye plan for omstrukturering af Forbundsværnet givet direktiv om, man skal kunne håndtere en eventuel værnepligtsordning.

Den fornødne bemanding er en forudsætning for, at Tyskland kan forfølge sin ambition om atter at indtage en forsvarspolitisk "Führungsrolle" i Europa.

Jakob Henius
Brigadegeneral og forsvarsattaché, Tyskland

Pistorius er især interesseret i den svenske model med obligatorisk session for begge køn. Men ingen taler endnu om tvungen værnepligtstjeneste for kvinder; den tyske forfatning siger eksplicit, at den opgave påhviler "mænd", og dét ord skal ifølge tyske jurister foreløbig tages bogstaveligt. 

Kvindelig værnepligt vil med andre ord kræve en egentlig forfatningsændring, hvilket er kompliceret og blandt andet kræver 2/3 flertal i Forbundsdagen. Mandlig værnepligt kan derimod genindføres administrativt.

Men ét er sikkert. Hvis det tyske forsvar atter skal have værnepligtige, kan det kun ske langsomt og gradueret. Forbundsværnet har slet ikke den infrastruktur og de kadrer, der skal til, for at kunne modtage, uddanne, administrere og lede en hel årgang på cirka 400.000 unge mænd. 

Den afgåede tyske forsvarschef, general Zorn, talte forrige år om, at man måske ville kunne håndtere 10.000. Og måske ville det være nok til – over nogle år – at fylde de ledige pladser i geledderne og etablere en egentlig mobiliseringsstyrke.

Uanset metode er den fornødne bemanding i hvert fald en forudsætning for, at Tyskland kan forfølge sin ambition om atter at indtage en forsvarspolitisk "Führungsrolle" i Europa.