Friluftsrådet: Landskabet lukker ned

"Vi er rigtig glade for beslutningen om at give befolkningen adgang til randzonerne. Det åbner landskabet op, og det helt rimeligt, at befolkningen kan få lov at gå på de udyrkede arealer," siger han til Altinget.dk.

Lars Mortensen peger på, at den oprindelige randzonelov var en afvigelse fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om, at der er adgang til udyrkede arealer. Den undtagelse mener han ikke, at der var nogen grund til at opretholde.

Ejendomsret og brugsret
Debatten om adgangen til randzonerne har været en af forårets heftigste miljødebatter. Lodsejere og Folketingets opposition har protetesteret mod forslaget, som, de mener, krænker den private ejendomsret. Sådan ser Friluftsrådet ikke på det.

"Der er en ejendomsret og en brugsret. Det kan man godt skelne i mellem. Der er ikke tvivl om, hvem der ejer de arealer, men en skovejer ejer jo også skovstierne. Der må man gerne gå, man skal bare opføre sig ordentligt. Det er forkert at se ejendomsretten sådan, at andre slet ikke må bruge arealerne. Det er hele befolkningens landskab, og derfor skal befolkningen have lov at færdes der," siger Lars Mortensen.

Han peger på, at mange markveje og stier i det åbne land bliver nedlagt, fordi markerne bliver større. Det betyder, at det bliver sværere for befolkningen at komme ud i landskabet.

"Landskabet er ved at lukke ned, og det er ikke rimeligt. Randzonerne bliver en ny adgang ind i landskabet. Det kan godt ske samtidig med, at man tager hensyn til produktion, privatliv og natur."

Vil folk have adgang?
Et element i debatten har været spørgsmålet om, hvorvidt befolkningen overhovedet efterspørger adgang til randzonerne. En meningsmåling fra 2011 lavet for Skovforeningen og Landbrug & Fødevarer viste, at 94 procent af de adspurgte var tilfredse eller meget tilfredse med de adgangsmuligheder de allerede havde. En anden måling lavet af Altinget.dk viste derimod, at 58 procent af de adspurgte støttede forslaget om at give adgang til bræmmerne.

Lars Mortensen tror ikke, at der vil komme horder af folk i randzonerne, hvor der ikke skal etableres faste stier.

"For de mange, der bor i byerne, er det her ikke specielt efterspurgt, men det er godt for de særligt naturinteresserede, og for mange lokale vil det give en bedre mulighed for at bevæge sig rundt i landskabet. Der tror jeg, at det bliver populært," siger han og tilføjer, at adgangen også vil være til glæde for folk, der sejler på åer og søer.

Frivillige aftaler ikke nok
Mange steder bliver der etableret stier via den frivillige ordning Spor i Landskabet. Er det ikke en mere farbar vej, når lodsejerne selv er med?

"Vi er glade for frivillige aftaler. Det giver dialog med ejerne og skaber medejerskab, men det kræver hårdt arbejde, og det kan ikke stå alene," siger han og fortsætter:

"Så mange spor er der heller ikke kommet, og hvis man samtidig ser, hvor mange markveje og stier der bliver nedlagt, så er er man nødt til at bruge lovgivning."

Konkret arbejder rådet for, at befolkningen får adgang langs ledelinjer i landskabet, som for eksempel diger og levende hegn, ligesom rådet vil have indført den såkaldte anemoneregel, der giver folk lov til kortvarigt at forlade skovstier.

Rettigheder og faciliteter
Men et er rettigheder, noget andet er faciliteter, påpeger Lars Mortensen. Diskussionen om randzonerne har ikke mindst været en principiel diskussion om ejendomsretten versus retten til adgang, men ifølge Lars Mortensen handler spørgsmålet om adgang mindst lige så meget om faciliteter.

"Langt de fleste mennesker vil gerne gå langs en sti eller en vej. Så for den største del af befolkningen har det langt større betydning, at man etablerer stier og stiforløb, end at man giver en principiel ret til at færdes et sted," siger han.

I Friluftsrådet argumenterer man derfor for, at der skal etableres stier m.m., hver gang staten giver penge til naturgenopretning, nye naturområder eller skovrejsning.

"Hver gang man giver støtte, skal man tænke befolkningens mulighed for naturoplevelse ind med det samme. Det synes vi, at den nye regering bør stille som et krav," siger han og fortsætter:

"Man kan gøre rigtig meget, uden at det skader natur, erhverv og jagt. De fleste mennesker følger stierne, så hvis man planlægger det intelligent, så kan man lægge stierne, hvor det ikke skader. Det har vi ingen problemer med, for adgangen skal ikke gå ud over drift og natur."