Greenpeace skoser regeringens fiskeriindsats

Nye tal fra DTU Aqua viser, at godt 40 procent af de torsk, som bliver fanget med trawl i Skagerrak, bliver smidt ud, før skibet overhovedet kommer i havn. Det store udsmid kommer ikke bag på biolog Hanne Lyng Winter fra Greenpeace, som mener, at det vidner om et fiskeri, som langtfra er bæredygtigt.

EU’s fælles fiskeripolitik skal reformeres inden udgangen af 2012, og i den forbindelse havde Fiskerikommissær Maria Damanaki inviteret de europæiske fiskeriministre til møde i Bruxelles 1. marts under overskriften "Møde om forbud mod discard(udsmid)".

Op til mødet sendte Greenpeace en henvendelse til fødevareminister Henrik Høegh (V), hvor de støttede idéen om et discardforbud, men hvor man samtidig understregede, at et forbud skulle suppleres af andre værktøjer til at sikre et bæredygtigt fiskeri i EU.

Mangler værktøjer
I sit svar til Greenpeace erklærede ministeren sig enig i, at et forbud ikke kan stå alene. Han understregede, at regeringens linje er, at målet er et forbud mod udsmid, men at dette skal suppleres af blandt andet en overgang fra landingskvoter til fangstkvoter, samt at der fra dansk side vil være fokus på udvikling af og forskning i selektive redskaber og fangstmetoder.

Hos Greenpeace er man ikke imponeret af ministerens linje, og Hanne Lyng Winter mener, at ministeren mest er optaget af at promovere sit eget projekt, i form af fangstkvoteordningen, end af at eliminere udsmid:

Når der sker noget så positivt som det her, så burde selv Greenpeace prøve at finde de positive briller frem. Jeg er skuffet over, at man ikke anerkender det store arbejde, vi gør fra dansk side for fangstkvoter, kameraer ombord og forbud mod discard.

Henrik Høegh (V)
Fødevareminister

”Han nævner det værktøj, han altid nævner, men det kommer hverken i dag eller i morgen til at løse de problemer, der er, blandt andet med udsmid i fiskeriet,” siger Hanne Lyng Winter.

Hun pointerer, at fangstkvoteordningen i udgangspunktet er en sympatisk ordning. Problemet er, mener hun, at det er en frivillig ordning, som desuden involverer en masse praktiske udfordringer:

”Problemet er, at så skal der kameraer på alle fartøjer, og hvordan vil man nogensinde tjekke det? I praksis vil fangstkvoter desuden ikke betyde så meget, for det vil aldrig kunne betale sig for de fiskerier, hvor der er de største problemer,” siger Hanne Lyng Winter.

Tvivler på ministerens vilje
I forlængelse af mødet i Bruxelles udsendte Henrik Høegh en fælles erklæring sammen med sine kolleger i England, Frankrig og Tyskland. Her gjorde man opmærksom på, at man ønskede at eliminere udsmid, men at forbud skulle introduceres gradvist i fiskerier "suitable for discard bans”, og at de skulle introduceres "where appropriate".

Disse formuleringer får Greenpeace til at betvivle ministerens vilje til at arbejde for et reelt forbud:

"Der er fiskerier, der er så dybt ubæredygtige, at man simpelthen ikke kan drive dem, hvis man ikke må have discard. Det tror jeg ikke, vil blive opfattet som 'suitable for discard bans'," siger Hanne Lyng Winter og fortsætter:

Handlingsplan for reduktion
Ifølge Hanne Lyng Winter er discard blot et symptom på, at fiskeriet i EU ikke er bæredygtigt. Derfor mener hun, at man skal tage fat i de grundlæggende problemer, som blandt andet handler om at reducere fangstkapaciteten i de enkelte lande:

"Kommissionen skal bede medlemslandene opgøre, hvor stor deres kapacitet er, og samtidig opgøre, hvor stor kapaciteten skal være, for at man kan udnytte et fiskeri bæredygtigt," siger hun og fortsætter:

"Så laver man en reduktionsplan for, hvordan man når ned til, hvad der er bæredygtigt, og hvis de enkelte medlemsstater ikke overholder planen, så skal Kommissionen have nogle sanktionsmuligheder. Det kunne være i form af tilskudsordninger, kvoter eller andet, der gør ondt."

Fødevareminister Henrik Høegh afviser kritikken. Han mener, at fangstkvoteordningen netop vil kunne være med til at sikre, at man når et bæredygtigt niveau i EU's fiskeri:

"En kameraordning og en overgang til fangstkvoter vil netop give det bedste billede af, hvordan bestandene har det. Den evige diskussion mellem biologer og fiskere vil blive indskrænket, når vi får det hele med i land, og der er et kamera, der nøjagtig viser, hvad der er kommet op," siger Henrik Høegh.

Minister efterlyser konstruktivitet
Han understreger desuden, at der ikke er grund til bekymring om hans vilje til at arbejde for et reelt forbud på baggrund af formuleringerne i den fælles udmeldelse:

"Jeg er overbevist om, at når det her forhåbentlig starter med den nye fiskerireform, så kommer det til at omhandle for Danmark vigtige fiskearter som torsk, rødspætte, tunge. Det er nogle af de første fiskerier, som vil blive reguleret med fangstkvoter," siger Henrik Høegh.

Han kritiserer desuden Greenpeace for at være ukonstruktive, og han fremhæver i den forbindelse, at Danmark er lykkedes med at overbevise England, Frankrig og Tyskland om en mere ambitiøs linje:

"Når der sker noget så positivt som det her, så burde selv Greenpeace prøve at finde de positive briller frem. Jeg er skuffet over, at man ikke anerkender det store arbejde, vi gør fra dansk side for fangstkvoter, kameraer ombord og forbud mod discard," siger Henrik Høegh og fortsætter:

"Greenpeace burde lytte til Verdensnaturfonden og Baltic 2020, som er meget positive over for den her udvikling og roser Danmarks indsats. At vi for alvor kan flytte nogle ting her, det bør også være i Greenpeaces interesse, og vi får altså større styrke ved at få lidt medvind frem for bare kritik og kritik."

"Fødevareministeren har ikke nogen strategi for en dansk linje i forhold til EU's fiskeripolitik, som vil føre til bæredygtigt fiskeri. Han har en masse hensigtserklæringer om at undgå discard, og selv om det er godt nok, så har jeg svært ved at se de konkrete initiativer, der bærer os derhen," siger Per Clausen.

I forbindelse med den snarlige reform af EU's fælles fiskeripolitik har SF stillet spørgsmål til ministeren om regeringens linje, som skal besvares mundtligt i Folketingsalen. 

Forespørgselsdebatten skal efter planen finde sted 4. april. Forespørgslen lyder:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens prioriteter for den forestående reform af EU's fælles fiskeripolitik med henblik på genopbygning af overfiskede bestande, at skabe et langsigtet bæredygtigt fiskeri og at sikre en god miljøtilstand i havet, både i Danmark, i EU og internationalt?