Debat

Gymnasielærere: Der er ikke behov for et nyt fag om digital teknologiforståelse

Vi bør droppe tanken om et nyt fag om digital teknologiforståelse og i stedet fokusere på at væve digital forståelse ind i gymnasiets eksisterende fagrække, skriver Tomas Kepler.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tomas Kepler
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fra flere sider hører vi højlydte krav om at indføre et nyt fag ”Digital teknologiforståelse” i gymnasiet.

Begrundelsen er, at eleverne i gymnasiet skal have en forståelse for de mest basale teknologier, som former vores liv, fællesskaber og samfund.

Den del kan jeg selvfølgelig ikke være uenig i. Men at indføre et helt nyt fag er at skyde langt over målet.

For det første opnår vi ikke en faglig værditilvækst ved over hals og hoved at lægge endnu et fag til den i forvejen lange og tætpakkede fagrække i gymnasiet.

Det, der er brug for, er, at vi styrker arbejdet med digitale teknologier i de eksisterende fag i gymnasiet.

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Det, der er brug for, er, at vi styrker arbejdet med digitale teknologier i de eksisterende fag i gymnasiet, hvor især læren om teknologierne er vigtig.

Det er nemlig på den måde, vi skal give eleverne viden og færdigheder til at kunne forholde sig kritisk, reflekteret og ansvarligt til brugen og udviklingen af digital teknologi i et demokratisk samfund.

Som umiddelbare eksempler kan eleverne for eksempel i historieundervisningen lære om den digitale revolutions indvirkning på global politik, og i matematiktimer om algoritmers opbygning og betydning for vores daglige påvirkninger og beslutninger.

I sprogfag kan eleverne undersøge, hvordan teknologi ændrer på udviklingen og anvendelsen af kommunikation og sprog, og i naturvidenskab kan de udforske etikken bag genredigering og kunstig intelligens indvirkning på biodiversitet.

Retningslinjer uden begrænsninger

Mulighederne er mangfoldige og vil kræve, at vi redigerer og opdaterer alle relevante fags læreplaner, så de er på omgangshøjde med tiden og kan imødekomme de mange udfordringer med den hastige teknologiske udvikling og ikke mindst udviklingen indenfor kunstig intelligens.

Navnlig udfordrer brugen af ChatGPT gymnasierne, fordi eleverne lynhurtigt kan få maskinen til at lave det hårde og vigtige arbejde i for eksempel skriftlige opgaver og dermed slippe om ved selv at skulle læse, skrive og forholde sig kritisk til kilder for at tilegne sig viden og færdigheder.

Som lærer er der ikke noget mere demoraliserende end at rette en opgave, som man har en stærk formodning om er lavet af en maskine. Det er både spild af tid, og det ødelægger også et værdifuldt tillidsforhold og en tæt relation til eleverne, hvis man nærmest per refleks går til bedømmelsen med en mistanke om, at opgaven kan være besvaret af kunstig intelligens.

Læs også

Udfordringer med ChatGPT og andre tilsvarende former for kunstig intelligens kræver løsninger fra Børne- og Undervisningsministeriet, som for både undervisning og prøveformer skal udvikle tiltag, der tager højde for, at generativ kunstig intelligens eksisterer og anvendes.

Min pointe i denne sammenhæng er, at vi lokalt på gymnasierne hverken selv skal finde løsningerne uden rammer og retningslinjer ovenfra eller begrænses ved at indkapsle den digitale forståelse i hovedsageligt et enkeltstående fag.

Fortalerne glemmer informatik

I øvrigt forbigår tilhængere af et nyt fag, at vi allerede har faget informatik i gymnasiet som et almendannende og studieforberedende it-fag, der på c-niveau optræder som valgfag i alle gymnasieuddannelser, mens det på hhx og htx også kan tages på B-niveau.

I informatik beskæftiger eleverne sig med virkelighedsnære arbejdsprocesser og it-systemer og får konkret indsigt i programmering, interaktionsdesign og it-sikkerhed.

Desuden lærer de i informatik både teoretisk og praktisk om data, struktur, proces, model og interaktion i forbindelse med it-systemer. Også her spiller den digitale dannelse og teknologiforståelse en central rolle for at kunne forstå, tage stilling til og bidrage til samfundsudviklingen nationalt og globalt.

Arbejdet med at udvikle digital teknologiforståelse i alle fag kræver udvikling af lærernes kompetencer.

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Det er endnu et argument for ikke at bruge kræfter og ressourcer på at udvikle og forberede et nyt fag om digital teknologiforståelse med læreplaner og vejledninger.

Fortalerne skylder os i øvrigt fortsat at forklare, hvor og hvordan de ser, at faget adskiller sig så afgørende indholdsmæssigt fra informatik på c- og b-niveau, at det ligefrem kalder på et helt nyt fag.

Lad os derfor droppe tanken om et nyt fag og i stedet fokusere på at væve digital forståelse ind i gymnasiets eksisterende fagrække, gerne med støtte fra informatik i tværfaglige samarbejder, hvor det er muligt og relevant.

Dette kræver en omfattende indsats fra både lærere og politikere for at tilpasse undervisningsmaterialer og læreplaner, men resultatet vil være en generation af gymnasieelever, der er rustet til at navigere i, forstå og kritisk forholde sig til den digitale tidsalder.

Jeg opfordrer til en bredere dialog i gymnasiesektoren og forligskredsen på Christiansborg om, hvordan vi bedst opnår dette mål, og jeg ser frem til at arbejde sammen med alle relevante parter for at gøre visionen til virkelighed.

Endelig er det afgørende at understrege, at vi ikke kommer udenom, at arbejdet med at udvikle digital teknologiforståelse i alle fag kræver udvikling af lærernes kompetencer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tomas Kepler

Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), lektor, Aalborghus Gymnasium









0:000:00