Halvdelen af danskerne vil have en CO2-afgift på landbruget

Nye tal viser en vis folkelig opbakning til regeringen og den grønne treparts arbejde med at klimaregulere landbruget. De afslører også vælgernes største bekymring ved en CO2-afgift. Danmarksdemokraternes og DF’s kampagne mod en CO2-afgift har virket, konkluderer politisk kommentator.

Nye tal viser, at kun 25 procent af danskerne siger som Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne nej tak til en CO2-afgift på landbruget. Men det er ikke nødvendigvis så skidt for Borgens afgiftskritikere, vurderer politisk kommentator.
Nye tal viser, at kun 25 procent af danskerne siger som Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne nej tak til en CO2-afgift på landbruget. Men det er ikke nødvendigvis så skidt for Borgens afgiftskritikere, vurderer politisk kommentator.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Simon Friis DateDorte Ipsen BoddumFrida Flinch

Indførslen af en CO2-afgift på landbruget har været et af årets mest intense klimapolitiske diskussioner.

Men den har tilsyneladende ikke skræmt danskerne væk.

Nye tal viser, at 50 procent af danskerne går ind for en CO2-afgift på landbruget. Hver fjerde er enten lidt eller meget imod.

Tallene stammer fra en ny undersøgelse fra Climact, et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som er finansieret med midler fra Realdania og KR Fonden.

Og de taler et tydeligt sprog, lyder det fra Andrea Veggerby Lind, der er ph.d. i klimakommunikation og projektleder i Climact.

"Når 50 procent siger, at de er for en CO2-afgift på landbruget, og 25 procent er imod, så er det værd at bide mærke i, at der er dobbelt så mange, som går ind for en CO2-afgift, som der er imod," siger hun.

De nye tal udkommer, mens forhandlingerne om en CO2-afgift er gået ind i det, kilder i treparten kalder et "intensiveret forløb". Målet er en anbefaling til regeringen inden udgangen af juni.

Treparten, der består af regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet, Dansk Industri og Dansk Metal, mødtes tirsdag eftermiddag til det første møde med konkrete forhandlinger om, hvordan landbrugets CO2-afgift skal se ud.

Læs også

Høje priser og lækage

Trepartens arbejde har stået på bag lukkede døre, mens debatten om landbrugets klimaregulering i resten af samfundet er kravlet stadig højere op på den politiske dagsorden.

På Christiansborg har Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti meldt sig under de afgiftsskeptiske faner, som det ellers kun var Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, der bar.

Fra begge partier har det lydt, at en afgift på CO2 drastisk vil forøge priserne i supermarkedet, og at den reelt bare vil flytte produktionen til andre lande, uden nogen reel global klimaeffekt.

De bekymringer er også blandt dem, danskerne fremhæver som de mest tungtvejende årsager til ikke at indføre en afgift. Ifølge undersøgelsen peger knap hver femte respondent på større import af kød som den mest tungtvejende årsag til ikke at indføre en CO2-afgift på landbruget. 13 procent peger på, at nødvendige varer bliver dyrere.

Og det stemmer fint overens med forskningen, lyder det fra Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet.

"En CO2-afgift på landbruget vil betyde øget import af kød. Og det vil også betyde højere priser for forbrugerne. Det er der fagligt grundlag for at sige," siger han.

Gårn Hansen skynder sig dog at tilføje, at importen kun stiger i begrænset omfang.

Et sted mellem nul og 15 procent af de reduktioner, som en CO2-afgift fører til i Danmark grundet mindre kødforbrug, vil "genopstå" i andre lande som nye udledninger gennem øget kødimport. Også prisstigningerne er begrænsede. På de mest CO2-udledende fødevarer, vil prisen stige med under ti procent.

"Det er begrænset. Men derfor kan man jo godt være bekymret," siger Lars Gårn Hansen.

En "veldokumenteret bivirkning"

Spørger man forskerne, er der mange gode grunde til at indføre en CO2-afgift.

For at tage temperaturen på folkestemningen, har forskerne bag den nye Climact-undersøgelse spurgt danskerne, hvad det bedste argument for at indføre en CO2-afgift er. Her peger flest på, at afgiften er et klimaeffektivt værktøj, og at den vil forbedre sundhedstilstanden i de indre farvande.

Netop spørgsmålet om landbrugets kvælstofudledning og dens konsekvenser for det danske vandmiljø er blevet en større dagsorden i løbet af 2024.

I den grønne treparts kommissorium står det klart, at landbrugets kvælstofudledning skal håndteres i et andet forum. Alligevel har kvælstof presset sig ind i diskussionerne i takt med, at offentlighedens bevågenhed på iltsvind og afdøde fjorde er vokset.

I maj gik klimaminister Lars Aagaard (M) ud i et interview med Politiken, hvor han krævede, at kvælstofspørgsmålet skulle ind i de grønne trepartsforhandlinger. Interviewet fik en noget blandet modtagelse i treparten, men den grundlæggende pointe er der efterhånden voksende konsensus om.

Med den nye undersøgelse fra Climact-forskerne er både politikerne og danskerne tilsyneladende begyndt at koble landbrugets grønne udfordringer sammen.

Læs også

Lars Gårn Hansen ser det som et ganske opmuntrende tegn på, at han og kollegernes miljøøkonomiske rapporter måske ligefrem bliver læst.

I december udgav vismændene deres seneste miljøøkonomiske rapport, som netop satte fokus på samspillet mellem regulering af landbrugets drivhusgasser og kvælstofniveauerne i vandmiljøet. De viste, at en CO2-afgift på landbruget vil forbedre tilstanden i de danske farvande, da den også vil føre til mindre kvælstofudledning.

"Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om forbrugerne er klar over den præcise sammenhæng. Men når du regulerer landbrugets drivhusgasudledninger, får du en positiv effekt på de indre farvande. Det er en veldokumenteret bivirkning," siger Lars Gårn Hansen.

Nej-kampagnen har virket

Hverken den andel af vælgerne, som er imod en CO2-afgift, eller som frygter dens konsekvenser, er specielt høj. Det vurderer Søs Marie Serup, der er politisk kommentator og selvstændig kommunikationsrådgiver med en fortid som toprådgiver i Venstre.

Alligevel kan tallene ifølge hende læses positivt i partier som Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som profilerer sig på at være modstandere af CO2-afgiften.

"Det er sådan set positivt nok for dem," siger Søs Marie Serup.

"Det betyder, at deres potentielle vælgere på det spørgsmål er en fjerdedel af danskerne. Det er flere end vælgere, end de har i dag." 

At danskerne peger på nogle af de samme problemer ved en CO2-afgift, som partierne selv har lagt vægt på, tyder ifølge Serup på, at partiernes kampagne er lykkedes.

"De bedste politiske argumenter er dem, der bygger på noget, som folk helt instinktivt ved er rigtigt. Det er de her argumenter," siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

Søs Marie Serup Laybourn

Politisk kommentator, selvstændig kommunikationsrådgiver i By Serup
cand.phil. i engelsk (SDU 2000)

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024