Harpsøe ser tilbage: Højere adgangskrav til gymnasiet vil få flere ind på EUD
INTERVIEW: DF's nu tidligere EUD-ordfører Marlene Harpsøe ærgrer sig over, at adgangskravene til gymnasiet ikke blev sat højere. Det vil hurtigere kunne bringe søgetallene tættere på de politiske målsætninger, mener hun.
Simon Lessel
RedaktørSom tingene ser ud lige nu, vil det ikke lykkes at nå målene om, at 25 procent i 2020 og 30 procent i 2030 skal vælge en erhvervsuddannelse. Der er derfor behov for at skrue yderligere op for adgangskravet til gymnasiet, hvis målsætningerne skal nås.
Hvis du skal lave noget, der virker hurtigt, så er optagelseskravet til gymnasiet noget, der kan skrues på med en hurtig virkning.
Marlene Harpsøe
Tidligere EUD-ordfører, Dansk Folkeparti
Sådan lyder vurderingen fra Dansk Folkepartis nu tidligere erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.
Født 3. august 1983 i Humlebæk.
Hun er uddannet kontorelev i 2006.
Hun blev valgt til Folketinget i Nordsjællands Storkreds i 2015. Og har tidligere siddet i Folketinget fra 2007-2011. Derudover har hun været medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden fra 2014-2015. Og medlem af byrådet i Helsingør Kommune fra 2014.
Marlene Harpsøe har senest været erhvervsuddannelsesordfører for Dansk Folkeparti. 1.667 personlige stemmer ved Folketingsvalget var ikke nok til at opnåede genvalg. Hun fortsætter sit politiske engagement i Helsingør Byråd som anden viceborgmester.
DF'eren opnåede ikke genvalg til Folketinget i denne omgang, da partiets eneste mandat i Nordsjælland gik til partiets hjemvendte søn, Morten Messerschmidt.
Harpsøe ser tilbage på en fireårige periode som EUD-ordfører med mange positive forhandlinger på skoleområdet. Men hun ærgrer sig samtidig over, at det ikke lykkedes at sætte adgangskravet til studenterhuen på det almene gymnasium højere op.
"Hvis vi skal sikre, at der er flere, der får øjne op for erhvervsuddannelserne, og at man også kan kombinere et svendebrev med en studentereksamen, så er man nødt til at skrue på optaget til især det almene gymnasium," lyder ræsonnementet fra Marlene Harpsøe.
Kattelem kan blive ladeport
Adgangskravet blev i forbindelse med gymnasiereformen i 2016 fastsat til karakteren fem. DF vil gerne have hævet det til karakteren seks, men det kunne der ikke opnås enighed om dengang, forklarer Harpsøe.
Lige netop karakterkravet har været kilde til stor forvirring den seneste tid.
Ikke blot blandt eleverne, men også hos politikerne bag aftalen selv, der udlægger bestemmelserne i aftalen fra 2016 forskelligt.
Ifølge SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, kræver det et to-tal for opnå adgang til gymnasiet, mens Harpsøes partikollega, Marie Krarup, fortsat over for DR står fast på, at det kræver et fem-tal at komme ind.
Uddannelse
Uddannelse
