Her er 10 centrale pointer fra eftersyn af ungdomsuddannelser

FIK DU LÆST: To analyser har kigget ungdomsuddannelsernes institutioner grundigt efter for Børne- og Undervisningsministeriet. Få 10 interessante pointer om alt fra frafald til fusioner her.

Artiklen blev bragt første gang 27. maj 

Det er dyrt at være lille, men ikke nødvendigvis godt for kvaliteten at være stor.

Det er nemmere at få dygtige undervisere i byerne, men billigere at have lokaler på landet.

Det er blot nogle af de mange pointer, der fremgår af to omfattende analyser af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og VUC.

Analyserne er lavet af Struensee & Co. og Implement Consulting Group i samarbejde med Damvad Analytics.

Arbejdet er en udløber af en aftale under ungeudspillet fra april 2019 mellem den daværende VLAK-regering, S, DF, R og SF.

Meningen er, at analyserne skal danne baggrund for politiske drøftelser af hele taxameter- og tilskudssystemet på ungdomsuddannelserne.

Tilsammen har Struensee & Co., Implement Consulting Group og Damvad Analytics blandt andet afdækket gymnasiernes, erhvervsskolernes og VUC'ernes omkostninger, tilpasningsevne, økonomiske bæredygtighed, organisering, fusioner, samarbejde og elevudvikling.

Altinget har læst materialet igennem og gravet ti centrale pointer frem.

1. Det er dyrt at være lille
I analysen fra Struensee & Co. fremgår det, hvordan det på flere plan kan være dyrt at være en lille uddannelsesinstitution.

Således falder både løn- og driftsomkostninger per årselev, desto flere af dem man har.

Det skyldes især, at større institutioner generelt bedre kan oprette store hold og udnytte lærernes arbejdstid til undervisning.

I forhold til de større institutioner bruger de mindre institutioner samtidig mere af deres samlede omkostninger på løn til ledelse og administration.

Det gælder især på gymnasierne, og kan ifølge analysen skyldes, at gymnasierne har funktioner, som skal besættes – uanset institutionens størrelse.

For øvrige driftsomkostninger peger de større institutioner i analysen selv på, at udlicitering og gode indkøbsaftaler eksempelvis kommer dem til gode.

Med bygningsomkostninger er det dog lidt sværere at konkludere på samme vis.

Her har større institutioner på den ene side højere bygningsomkostninger per kvadratmeter, da de typisk ligger i bykommuner.

På den anden side har de også færre kvadratmeter per årselev, hvilket bidrager til lavere omkostninger per årselev.

2. Sektoren er blevet mere finansiel robust
Struensee & Co. har også kigget på institutionernes såkaldte finansielle robusthed, blandt andet målt på egenkapital og omsætning.

Konklusionen er, at sektoren samlet set er blevet styrket siden 2011.

Alle institutionstyper har således generelt set øget egenkapitalens andel af omsætningen og af deres samlede aktiver.

Ifølge analysen betyder det, at sektoren vil stå bedre rustet i tilfælde af længerevarende indtægtsændringer.

Der er dog væsentlige forskelle inden for sektoren. Eksempelvis viser analysens tal, at VUC'erne har en væsentlig lavere soliditetsgrad (egenkapitalens del af de samlede aktiver) end de resterende institutionstyper.

På tværs af sektoren har alle samtidig oplevet faldende overskudsgrader siden 2011.

Sideløbende har VUC'erne og gymnasierne oplevet faldende likviditetsgrader, hvilket ifølge analysen gør dem "en smule mere sårbare over for kortsigtede udsving i økonomien".

Se nøgletallene på side 28 her

3. Ingen sammenhæng mellem størrelse og kvalitet, men ...
Implement og Damvad kan i sin analyse ikke finde nogen entydig sammenhæng mellem institutionernes størrelse og kvalitet, når det måles på gennemførsel, karaktergennemsnit, trivsel og overgang til videregående uddannelse og beskæftigelse.

Samtidig har analysen ikke kunnet finde nogen "systematisk sammenhæng" mellem økonomiske forhold som soliditet og likviditet og såkaldt kvalitet.

Dog viser analysen, at større institutioner – målt på elevtal – sender færre elever på en videregående uddannelse.

4. Svært at konkludere om økonomisk udsatte institutioner
Selvom sektoren er blevet mere robust siden 2011, finder Struensee & Co., at en række institutioner er såkaldt økonomisk udsatte.

De findes på tværs af sektoren.

Alt efter opgørelsesmetoden udpeger analysen mellem 12 og 19 procent af alle institutionerne som økonomisk udsatte.

Det er imidlertid svært at finde specifikke fællesnævnere ved dem.

Det kan eksempelvis ikke konkluderes entydigt for hele sektoren, om de økonomisk udsatte institutioner i særlig grad er mindre og ligger i landkommuner.

Det har heller ikke været muligt at fastlægge en generel nedre grænse for, hvornår en institution er for lille til at være økonomisk bæredygtig.

Af analysen fremgår det som mulig forklaring, at taxameter- og tilskudssystemet "allerede i et vist omfang kompenserer for de potentielle ulemper ved en række driftsmæssige forhold".

Det indikerer umiddelbart, står der i analysen, at forhold som institutionernes strategiske valg og ledelsesmæssige prioriteringer "har stor betydning for deres økonomiske bæredygtighed".

Hvis man udelukkende kigger på gymnasierne, kan det dog ses, at der blandt de økonomisk udsatte institutioner er en overrepræsentation af små gymnasier og gymnasier i landkommuner.

Omvendt fremhæver analysen dog også, at der er "adskillige små gymnasier, som fremstår økonomisk robuste".

5. Der er kommet færre og større institutioner
Af analysen fra Implement og Damvad fremgår det, at antallet af almene gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre faldt fra 245 til 220 i perioden 2007-2018.

Årsagen skal findes i fusioner – særligt på erhvervsskoleområdet.

For mens antallet af almene gymnasier har ligget stabilt i perioden, er antallet af erhvervsskoler faldet.

Mens der i 2007 var 69 "rene" erhvervsskoler (monofaglige erhvervsskoler), var der i 2018 blot 42 tilbage.

Det er dog værd at bemærke, at antallet af afdelinger samlet set er steget i sektoren i perioden. Det skyldes blandt andet, at tidligere hovedinstitutioner er blevet til nye afdelinger i fusionerede institutioner.

I perioden er antallet af såkaldte multiinstitutioner også steget markant. I 2007 var der blot tre af institutionstypen, som både har erhvervsuddannelser og almengymnasiale uddannelser.

I 2018 var der 13.

6. Konkurrence – ikke samarbejde
Ifølge Implement og Damvad oplever institutionerne, at de er i konkurrence med hinanden om de samme unge. Da antallet af årselever samlet set er faldet siden 2014, er situationen blot intensiveret.

Det beskrives, hvordan særligt erhvervsskolerne oplever konkurrencen som en barriere for lokalt samarbejde. Det betyder konkret, at institutionerne helst vil samarbejde med institutioner uden for deres nærområde, som de ikke oplever at være i direkte konkurrence med dem.

Ifølge analysen skal konkurrencesituation "ikke mindst ses i lyset af de strukturelle rammevilkår for styringen af uddannelsesinstitutionerne, herunder selvejet og taxameterstyringen".

I forhold til samarbejde anfører Implement og Damvad videre, hvordan det mellem almene gymnasier og erhvervsskoler besværliggøres af kulturelle barrierer og manglende tradition herfor.

7. Omkostninger til undervisning og ledelse kan ses
Overgangen til både videregående uddannelse og beskæftigelse stiger ifølge Implement og Damvad, desto større en andel af institutionernes omkostninger, der bruges på undervisning og ledelse.

"Dette indikerer, at des større andel af omkostningerne, der går til andre formål – for eksempel bygningsdrift, skolehjem, markedsføring og samarbejder med andre institutioner – jo lavere overgangsfrekvenser og dermed kvalitet," står der i analysen.

8. Dygtigere undervisere i byområder
Elever på gymnasiale uddannelsesinstitutioner i tættere befolkede områder får højere eksamenskarakterer sammenlignet med institutioner i mindre befolkede områder.

Ifølge kvalitative interviews lavet af Implement og Damvad skyldes det blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne i de større byer har lettere ved at tiltrække dygtige undervisere.

En række institutioner i tyndt befolkede områder finder det på samme vis svært at tiltrække kvalificerede undervisere.

9. Kun svag sammenhæng mellem afstand og frafald
Implement og Damvad finder i sin analyse kun en svag negativ sammenhæng mellem afstand og frafald.

Det gælder for alle uddannelser og institutioner.

På de gymnasiale uddannelser stiger frafaldet godt nok med elevens afstand til institutionen, men på erhvervsuddannelserne er billedet ikke lige så entydigt.

På grundforløbet er der en sammenhæng mellem afstand og frafald, men forskellen forsvinder på hovedforløbet.

Transporttid- og omkostninger er dog et generelt forhold at betydning. Analysen viser eksempelvis, at højere rejseomkostninger øger risikoen for frafald. Det samme gør større antal skift med offentlig transport på rejsen til institutionen.

10. Flere kvadratmeter per elev
Endelig viser Implement og Damvads analyse, at der er kommet flere kvadratmeter på institutionerne.

Fra 2006 til 2018 er det gennemsnitlige institutionsareal for de almene gymnasier steget med 17 procent. Fra cirka 8.000 til ca. 10.000 kvadratmeter.

På erhvervsskolerne og VUC'erne har det dog ligget nogenlunde stabilt i perioden 2006-2018.

Men da elevtallet for erhvervsskoler er faldet, og gymnasiernes areal er steget mere end elevtallet, er der generelt kommer mere plads at boltre sig på for eleverne.

I analysen skriver Implement og Damvad, at det er relevant at sammenholde udviklingen i institutionernes bygningsmasse med aktivitetsudviklingen.

Det skyldes, at institutionerne helst skal kunne tilpasse bygningsarealet, hvis aktiviteten ændrer sig.

"En optimering af bygningsarealet per årselev er derfor en væsentlig parameter for, hvorvidt institutionerne kan opretholde en sund økonomi," står der.

Forrige artikel USA's udenrigsminister besøger Danmark i næste uge USA's udenrigsminister besøger Danmark i næste uge Næste artikel Dagens overblik: Huawei har hvirvlet Per Stig Møller ind i lobbykampagne Dagens overblik: Huawei har hvirvlet Per Stig Møller ind i lobbykampagne
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.