Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi

Blot et år efter den seneste udenrigspolitiske strategi blev fremlagt, er regeringen klar med en ny. Ruslands invasionskrig i Ukraine har ændret den sikkerhedspolitiske virkelighed i hele verden, lyder begrundelsen. Få overblikket her.

Danmark ser ind i dystre udenrigspolitiske tider præget af usikkerhed og konfrontation som følge af Ruslands invasionskrig i Ukraine. Regeringen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i den anledning fremlagt en ny udenrigspolitisk strategi.
Danmark ser ind i dystre udenrigspolitiske tider præget af usikkerhed og konfrontation som følge af Ruslands invasionskrig i Ukraine. Regeringen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i den anledning fremlagt en ny udenrigspolitisk strategi.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge WindingCindy Shummontien Green

Verden er i stigende grad usikker og utilregnelig, men med EU og Nato er der håb. Det er grundtonen i den nye udenrigspolitiske strategi, som regeringen har fremlagt tirsdag middag.

"Rusland ser stort på international lov. Kina vil have større albuerum. USA vender antennerne mod udviklingen i Asien. Der er flere spændinger og større konkurrence end længe. Det bliver vi nødt til at tage bestik af," lyder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens forord i den nye strategi.

Her får du overblikket over de vigtigste pointer i Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Skærpet sikkerhedssituation i Europa

  • Ruslands aggressionskrig mod Ukraine har gjort Europa og hele verden til et mere usikkert sted. Verden er nu præget af langt mere usikkerhed, mistillid og konfrontation end før. Derfor vil det fortsat være en strategisk prioritet for Danmark at fortsat støtte Ukraines kamp for suverænitet og territorial integritet. Oprettelsen af den nye Ukrainefond er med til at facilitere dansk støtte til Ukraine. Ukraine skal derfor fortsat have militært udstyr og skal på længere sigt hjælpes på vej mod et Nato-medlemskab.
  • I genopbygningen af Ukraine skal dansk erhvervsliv gå forrest og hjælpe med reetablering af energisektoren, vandforsyningen og fødevareproduktionen. Den danske indsats skal særligt koncentrere sig om Mykolaiv, hvor der allerede er et tæt myndighedssamarbejde. EU bør desuden støtte Ukraine i genopbygningen, så landet på sigt kan blive medlem af EU.  

De otte pejlemærker for dansk udenrigspolitik
  • Danmark skal vedblive at støtte Ukraines forsvarskamp og landets europæiske integration
  • Vi skal styrke dansk forsvar og sikkerhed og bidrage til NATO’s afskrækkelse
  • Danmark skal fortsat yde støtte EU’s naboer mod øst og på Vestbalkan
  • Vi skal håndtere de afledte globale konsekvenser af Ruslands agressionskrig
  • Vi skal øge vores engagement i verden og opbygge nye alliancer og ligeværdige partnerskaber globalt
  • Vi skal styrke Danmarks og Europas modstandsdygtighed bredt set
  • Danmark skal udbygge de danske styrkepositioner inden for det grønne område, teknologi, sundhed med videre
  • Danmark skal understøtte og samarbejde med danske virksomheder i den nye geopolitiske kontekst
 

  • Europæisk og dansk forsvar skal styrkes. Sidstnævnte skal tilføres to procent af Danmarks bruttonationalprodukt inden 2030. Ruslands aggression kræver en videreudvikling af Nato, så Rusland bedre kan afskrækkes i i Baltikum og Østersøregionen, i Østeuropa samt i Arktis og Nordatlanten. 
  • Med afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold er der nu åbnet for et styrket forsvarssamarbejde i EU. Fokus skal her være på cybersikkerhed, hybride trusler og militær mobilitet samt multinational forskning. Danmark skal også fremme materielsamarbejde og forsvarsindustrielt samarbejde i Europa. Det vil sikre sikkerhed, velstand og regional uafhængighed. 
  • Rusland skal fortsat isoleres. Danmark kan bidrage hertil ved at fastholde de hårdest mulige sanktioner og støtte de demokratiske initiativer, frie medier og civilsamfundsaktører i Rusland. Danmark skal ligeledes hjælpe med den internationale retsforfølgelse af russiske beslutningstagere.
  • Et mere samlet nordisk sikkerhedspolitisk samarbejde er nu en realitet, efter Finlands nylige og Sveriges kommende optagelse i Nato. Danmark har sammen med de nordiske allierede et ansvar for at understøtte sikkerheden i Østersøregionen og de baltiske lande. 
  • Krigen i Ukraine gør Rusland til en mere utilregnelig aktør. Derudover er samarbejdet i Arktisk Råd uafbrudt indtil videre. Rusland har store interesser i Arktis, men Kina har langsigtede interesser i regionen. Med Finland og Sverige i Nato vil Arktis blive et mere sikkert sted for Danmark, men der skal arbejdes aktivt for fortsat lavspænding i Arktis. Det skal sikres i samarbejde med regeringerne i Grønland og Færøerne.
  • Et øget engagement i EU's nærområde er nødvendigt. Rusland modarbejder aktivt Moldovas, Georgiens og landene på Vestbalkans europæiske orientering og stabilitet. Samtidigt forsøger Kina at øge sin indflydelse i landene gennem infrastrukturprojekter. Derfor skal Danmark yde støtte til landenes politiske og økonomiske modernisering, så de på sigt kan optages i EU. Samme øgede samarbejde skal søges med landene i Nordafrika. 
  • Danmark skal styrke EU's geopolitiske position og mulighed for at sanktionere stater. Danmark skal også tage initiativ til en ny europapolitisk aftale. Målet er, at flere lande kan gøres i stand til at få medlemskab i EU. Det vil på sigt føre til godt over 30 medlemslande.  

Globale partnerskaber og allianceopbygning

  • Danmark skal indgå i ligeværdige partnerskaber uden at gå på kompromis med krav til gennemsigtighed og ansvarlighed. Tilgangen skal været præget af en pragmatisk idealisme, der tager udgangspunkt i fælles interesser.
  • EU spiller en afgørende rolle for Danmarks muligheder for at opbygge ligeværdige partnerskaber. Danmark skal arbejde for et EU, der kan tale med én global stemme. Danmark skal gennem EU koordineret og målrettet række ud til relevante lande.
  • Handelspolitik skal understøtte EU's partnerskaber og strategiske mål. De styrkede relationer mellem EU og partnerlande vil sikre bedre adgang til vækstmarkeder og bidrage til forsyningssikkerheden i EU. 
  • Myndighedssamarbejder er Danmarks vigtigste udenrigspolitiske redskaber for at skabe ligeværdige partnerskaber. Danmark skal arbejde for at styrke og fastholde myndighedssamarbejder, der fremmer den grønne omstilling gennem kapacitets- og vidensopbygning i partnerlande.
  • Muligheder for regionalt samarbejde med Asien og Indo-Stillehavsregionen skal afsøges, herunder Sammenslutningen for Sydøstasiatiske Nationer (Asean). Udviklingen i Indo-Stillehavsregionen tilsiger et øget dansk og europæisk diplomatisk og økonomisk engagement. Globale magtforskydninger betyder, at Asien og Indo-Stillehavsregion i stigende grad er verdens økonomiske og geopolitiske tyngdepunkt. Danmark har som søfartsnation en klar interesse i, at fri sejlads skal sikres.
  • Danmarks Kina-politik skal fortsat være realistisk, klarsynet og engageret samt forankret i en fælles strategisk tilgang i EU og tæt dialog med USA og Nato.
  • Afrika rummer et stort potentiale for stærke partnerskaber. Danmark skal styrke sit eget og EU's engagement med Afrika og den Afrikanske Union for at finde fælles løsninger på globale udfordringer. EU skal være Afrikas foretrukne og tætteste samarbejdspartner.
  • Opbakningen til regelbaseret samarbejde skal fortsætte. Danmarks kandidatur til FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026 er derfor en høj prioritet og arbejdet med at reformere og fremtidssikre WTO skal yderligere støttes. Danmark skal styrke EU's gennemslagskraft som multilateral aktør og udbygge EU's partnerskaber med FN, den Afrikanske Union, Asean og den Arabiske Liga.
  • Klimakrisen skal løses gennem globalt samarbejde. Med en dansk klimabistand skal Danmark styrke samarbejdet med lande uden for Europa, der har brug for bistand til at tilpasse sig den trussel, som klimaforandringerne udgør. Samtidig skal Danmark styrke samarbejde med de største udledere og trække dem i en mere klimaambitiøs retning.
  • Geopolitiske virksomhedsrådgivning skal styrkes med henblik på at hjælpe virksomheder med at navigere i en usikker verden, der er præget af geopolitiske problemstillinger. Dette indebærer eksempelvis rådgivning om sanktioner, eksportkontrol, investeringsscreening og kritisk teknologi.

Et mere robust samfund

  • Modstandsdygtighed skal øges gennem tættere europæisk samarbejde. Danmark skal arbejde for, at EU kan handle hurtigt, når kriserne rammer. Derfor skal Danmark bidrage til at styrke EU's åbne strategiske autonomi.
  • Frihandelsaftale skal diversificere forsyningskæder bredt set og styrke europæiske produktioner. Det skal bidrage til, at Europa kan agere selvstændigt, samtidig med at det indre marked og EU's konkurrenceevne styrkes.
  • Systematisk screening af udenlandske investeringer og øget opmærksomhed på risici ved samarbejde om forskning og innovation er centralt for at øge modstandsdygtigheden. Samtidig skal Danmark sammen med øvrige EU-lande tænke mere strategisk i forhold til eksportkontrol.
  • Strategiske interesser skal tænkes ind i EU's handels- og industripolitik med henblik på at balancere konkurrencedygtighed og modstandsdygtighed. 
  • EU's sektorpolitikker skal understøtte danske interesser og styrkepositioner. Derfor skal Danmark arbejde aktivt for, at EU bidrager til at bekæmpe protektionisme og styrke lige konkurrencevilkår globalt.
  • Internationale partnerskaber skal sikre, at den grønne omstilling ikke opbygger nye kritiske afhængigheder. Derfor vil EU's grønne industripolitik spille en vigtig rolle for Danmarks udenrigspolitiske målsætninger og grønne omstilling.
  • Den teknologiske udvikling skal være ansvarlig, reguleret og fair med respekt for grundlæggende rettigheder og demokrati. Af den grund skal Danmark arbejde for, at EU fortsat indtager en førerrolle i den globale indsats.
  • Kritiske teknologier, der udvikles og fremstilles i Danmark, skal ikke på uønsket vis overføres til andre lande og ende i de forkerte hænder. Danmark skal gå forrest for at ruste Danmark mod cybertrusler og bygge internationale alliancer. Samtidig er dialogen med den private sektor og civilsamfundet om fair teknologisk udvikling vigtig.
  • Den irregulære migration mod Europa kræver en reform af det europæiske asylsystem. Regeringen vil arbejde for holdbare europæiske løsninger på udfordringen fra irregulær migration, herunder i et samarbejde med tredjelande inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelse.

Dyk ned i hele den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi her.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00