Professor: Det er fuldstændig overflødigt at lave en udredning af udenrigstjenesten

Et tal, som særligt ligger mig med mine rødder i universitetsbranchen på sinde, er de 233 praktikanter, der til enhver tid er ansat på de danske ambassader. Det er dygtige, ambitiøse, flittige og ansvarsfulde studerende fra de danske universiteter, der får sig en helt uvurderlig praktisk erfaring med diplomatiet i frontlinjen.

Det ved jeg, fordi jeg vejleder mange af dem. Ude på ambassaderne er man glade for de unge mennesker. Praktikordningen fungerer fint og til alles tilfredshed.

Men det er alligevel overraskende, hvor vital en arbejdsstyrke denne unge personalegruppe er i det danske diplomati. Husk på, at der i udetjenesten kun er 462 udsendte karrierediplomater. En tredjedel af de udsendte medarbejdere i udetjenesten er således praktikanter. 

Hver en sten blev vendt 

Nogle år efter i 2020 besluttede direktionen i udenrigstjenesten sig for at lave en såkaldt "politisk budgetanalyse". Det var Finansministeriet, der skubbede på. I Den Røde Bygning ville man helt til bunds i, hvad det egentlig koster at drive udenrigspolitik.  

Det var en omfattende analyse, der involverede alle medarbejdere i ministeriet – hjemme såvel som ude. En makroanalyse skulle gennemlyse driftsbudgettets udvikling over en årrække og sammenligne driften af den danske udenrigstjeneste med en række sammenlignelige udenrigstjenester.  

En mikroanalyse skulle kortlægge og registrere alle medarbejderes funktioner og tidsforbrug. 

Der var ikke den sten, der ikke blev vendt op til flere gange. Formålet var at "optimere" udenrigstjenesten, hvilket man på Asiatisk Plads udmærket godt vidste, hvad betød. Man havde trods alt været gennem lignende optimeringsøvelser et utal af gange over de forløbne to årtier.  

En ny udredning er overflødig 

I dag ved vi i alle detaljer, hvad Udenrigsministeriet laver. Vi har alle de tal, vi behøver for at vide, hvor problemerne er, og vi ved også, hvad der skal til for at løse dem. 

Nej, der er ikke grund til at etablere en ny tidskrævende udredningsproces, der kun kan have til formål at signalere, at "der arbejdes på sagen", og at en god løsning er på vej. Hvis viljen er der, så kan der handles her og nu.

Martin Marcussen
Professor i statskundskab

Med denne lidelseshistorie in mente er det derfor overraskende, når Lars Løkke Rasmussen i den allersidste del af sin fremlæggelse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi annoncerer, at vi nu skal i gang med at udforme en slags udredning for at etablere et grundlag for at træffe de beslutninger, der skal til for at styrke udenrigstjenesten. En ny udredning?! 

Hvad er det, han tror, at en ny udredning kan bringe frem i lyset, som hans egen departementschef ikke kan levere på bagsiden af en serviet i form af tyve bullet points?  

Vi ved, at der mangler danske repræsentationer i nogle af verdens brændpunkter. Vi ved også, at de eksisterende ambassader er alt for tyndt bemandede, og vi ved, at analysekapaciteten ude såvel som hjemme er i bund.  

Endelig ved vi, at en stor generation af nyansatte diplomater aldrig rigtig har prøvet kræfter med det klassiske, dialogbaserede og fremfor alt lyttende diplomati, som Lars Løkke Rasmussen efterlyser. De har i årevis været fuldt optaget af at agere lobbyister for det danske erhvervsliv og har måske i processen glemt nogle af de diplomatiske dyder og kompetencer. 

Nej, der er ikke grund til at etablere en ny tidskrævende udredningsproces, der kun kan have til formål at signalere, at "der arbejdes på sagen", og at en god løsning er på vej. Hvis viljen er der, så kan der handles her og nu.