Overblik: Her er det nye regeringsgrundlag

NY REGERING: Venstre, Konservative og Liberal Alliance er blevet enige om det nye regeringsgrundlag. Læs aftalen her. 

Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Anders Jerking

Søndag eftermiddag er Venstre, Liberal Alliance og Konservative blevet enige om et nyt 86 sider langt regeringsgrundlag "Marienborgaftalen 2016 – for et friere, rigere og mere trygt Danmark". 

Få et overblik over det vigtigste herunder:

Kapitel 2: Økonomi

Regeringen ønsker, at de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien.

I foråret 2017 vil regeringen med afsæt i den netop indgåede finanslovsaftale for 2017 og de reviderede konjunkturudsigter fremlægge en opdateret plan for de finanspolitiske rammer frem mod 2025 med udgangspunkt i:

  • Et mål om at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer og løfter velstanden med 80 mia. kr.
  • Et mål om strukturelt at reducere udgiftstrykket.
  • Et mål om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om året inden for rammen af et faldende udgiftstryk. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer, f.eks. SU, samt øgede investeringer i danskernes sikkerhed.
  • Et mål om nye offentlige investeringer i infrastruktur, som øger grundlaget for vækst.
  • Et mål om at reducere skattetrykket strukturelt.
  • Et mål om balance på de strukturelle offentlige finanser.
  • En basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året stiller krav til stram udgiftsstyring, effektiv drift af de offentlige institutioner og et skarpt fokus på kerneopgaverne. Regeringen vil arbejde systematisk med tiltag, der øger råderummet til højt prioriterede nye initiativer, og alle større driftsområder vil fortsat være omfattet af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct.

Regeringen vil fremlægge udspil til forhandling med Folketingets partier om blandt andet boligbeskatning, JobReform, pensioner, vækst, uddannelse og SU, udlændinge og puljer til kompetence, velfærd og sikkerhed.

Kap. 3: Arbejdsmarked

Regeringen vil oprette et partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked. Partnerskabet skal drøfte, hvordan vi sammen skal sikre et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og hvor alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for. 

Kapitel 4: Unge

Udsatte unge:
Regeringen vil afsætte en pulje for elevløft på 500 mio. kr. over 3 år, som skal tilskynde skoler til en bedre indsats over for de fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til f.eks. dansk og matematik.

Ungdomsuddannelser:
Regeringen vil foreslå, at kommunerne får et entydigt ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller til at komme i beskæftigelse.

Ungdomskriminalitet:
Regeringen vil gennemføre en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, så der kommer et helt nyt system for unge kriminelle. Der skal være en mærkbar reaktion, når unge begår kriminalitet, så de forstår, at alle handlinger har konsekvenser. Men der skal også være et større spillerum til at skræddersy den mest effektive indsats, som kan hjælpe en udsat ung tilbage på rette vej – det gælder også, selv om man er under 15 år. Vi skal undgå, at unge havner i en hårdkogt kriminel løbebane.

Kapitel 5: Erhvervsliv

Regeringen vil fremlægge et vækstudspil med forslag om blandt andet at lempe skatter for virksomhederne. Det skal medvirke til at indfri regeringens målsætning om at øge væksten med 80 mia. kr.

Regeringen vil lette skatten, når virksomheder skal igennem et generationsskifte. Desuden vil vi indføre anvendelige, fleksible og robuste regler for succession til erhvervsdrivende fonde.

Regeringens ambition er at tage det sidste skridt frem mod 2025, så der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo- og gaveafgift eller overdragelsesafgift.

Regeringen vil udover byrdestoppet lette erhvervslivets byrder fra regulering med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025. Undtaget fra den yderligere lettelse frem mod 2025 er byrder som følge af EU-regulering.

Kapitel 6: Iværksætteri

Regeringen vil nedsætte et iværksætterpanel. Det skal komme med forslag til, hvordan vi kan gøre det lettere og mere attraktivt for iværksættere at starte ny virksomhed, og hvordan flere nye virksomheder kan tage de næste skridt og vokse sig store.

Kapitel 7: Fødevarer og landbrug

Privat drift af skove: 
Naturstyrelsen driver i dag skovdrift på ca. 100.000 ha skov, hvor der tilgodeses biodiver- sitet, friluftsliv og bæredygtig træproduktion. 60 pct. af skovdriften varetages af private operatører, mens omkring 40 pct. udføres af Naturstyrelsen. Regeringen vil udlicitere en større del af skovdriften og fremlægge en plan herfor.

Kapitel 8: Udvikling i hele Danmark

Udflytning:
Regeringen vil ved udvidelse af eksisterende eller ved oprettelse af nye statslige institutioner som udgangspunkt placere disse uden for Hovedstadsområdet, medmindre særlige grunde taler imod.

Regeringen vil i 2018 fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser – baseret på erfaringerne med de allerede besluttede ud flytninger.

Køb af sommerhuse: 
Danmark har i dag en regel, der forhindrer udlændinge i at købe sommerhuse i Danmark. Regeringen ønsker at bevare denne regel, men vil undersøge mulighederne for forsøgsvist at undtage særligt udvalgte områder.

Salg af statslige campingpladser:
Regeringen ønsker, at den offentlige sektor skal koncentrere sig om sine kerneopgaver. Regeringen vil derfor tage initiativ til, at staten påbegynder salg af sine 16 campingpladser.

Kapitel 9: Skat

Regeringen ønsker at lette skatten på arbejde for alle. Skatten i bunden skal sænkes, så det bedre kan betale sig at være i arbejde. Det er ikke rimeligt, hvis den, der går på arbejde, tjener stort set det samme som den, der bliver hjemme med en overførselsindkomst. Det er også dårlig socialpolitik. Det bedste, vi kan gøre for personer uden et arbejde, er at hjælpe dem væk fra passiv forsørgelse og til selvforsørgelse.

Vi vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. JobReformen skal give hele samfundet et mærkbart løft og få mange mennesker ud af offentlig forsørgelse og ind i fællesskabet.

En ny jobpræmie:
Regeringen vil snarligt fremsætte lovforslag om indførelse af en midlertidig særlig jobpræmie målrettet langtidsledige, der kommer i arbejde.

Topskat:
Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse. Regeringen vil til brug for forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.

Bolig: 
Der er indgået en bred politisk aftale om et nyt vurderingssystem. Aftalepartierne er enige om at sigte efter hurtigt og senest inden 3. behandlingen af lovgivning om det nye ejendomsvurderingssystem at indgå en aftale om tryghed om boligbeskatningen.

Derfor vil regeringen i starten af det nye år fremlægge et justeret forslag til en ny boligbeskatning. Indtil de nye regler træder i kraft, vil regeringen opretholde fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og fortsat fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden for boligejerne. Dermed vil bolig- ejere i kommuner med uændret grundskyldspromille betale det samme i grundskyld i kroner og øre i de kommende år, som de gjorde i 2015 og 2016.

Et nyt skattevæsen:
Et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt en fælles forståelse om nødvendigheden af at opbygge et nyt skattevæsen. Flere alvorlige sager har svækket borgeres og virk- somheders tillid til skatteforvaltningen. Samtidig har skatteforvaltningen væsentlige strukturelle udfordringer. Det kan hverken regeringen eller borgere og virksomheder leve med. Derfor vil vi frem mod 2020 investere massivt i blandt andet ere medarbejdere og ny it i skattevæsenet.

Regeringen vil bekæmpe skatteunddragelse. Det er uacceptabelt, når nogen snyder fællesskabet. Målet er et moderne og effektivt skattevæsen, som fokuserer på borgernes behov og retssikkerhed.

Kapitel 10: Arbejdsmarked

Pension: 
Det er glædeligt, at danskerne lever længere end forudsat, men det betyder også, at reguleringen af Regeringen vil med afsæt i udspillet DK2025 – Et stærkere Danmark komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Personer, som er nedslidte, vil fortsat have gode muligheder for at trække sig tilbage.

Mange danskere sparer slet ikke op – eller sparer for lidt op – til deres alderdom. Det er uhensigtsmæssigt for den enkelte og for fællesskabet. Desuden betyder samspillet med offentlige ydelser, at pensionsopsparing i visse tilfælde ikke kan betale sig. Regeringen vil gennemføre en pensionsreform.

Udenlandsk arbejdskraft: 
Regeringen vil styrke danske virksomheders adgang til relevant udenlandsk arbejdskraft med særlig fokus på arbejdsmarkedets behov.

Ny ferielov:
Regeringen vil fremsætte et udspil til et nyt feriesystem, hvor ferie kan afholdes i takt med, at den optjenes, så dansk lovgivning bliver EU-medholdelig.

Kapitel 11: Infrastruktur

Regeringen ønsker at gennemføre flere samfundsøkonomisk fornuftige investeringer i bedre infrastruktur. Det kan f.eks. være en ny midtjysk motorvej, en havnetunnel i København, en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en motorvej til Kalundborg. Af disse projekter foreligger der i dag kun et færdigt beslutningsgrundlag for Kalundborg-motorvejen. Regeringen vil derfor tilvejebringe et beslutningsgrundlag for de øvrige projekter.

Højere hastighedsgrænse:
Regeringen vil undersøge, om hastighedsgrænserne på en trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig måde kan forhøjes til 120 eller 130 km/t. på nogle motorvejsstrækninger og forhøjes til 90 km/t. på nogle landevejsstrækninger.

Jernbanen:
Regeringen vil i de kommende år investere i en elektrificering af jernbanen på strækningerne Fredericia-Aalborg og Roskilde-Kalundborg. Strækningen Ringsted-Rødby elektrificeres som led i Femern-projektet. Elektrificeringen giver mulighed for at an- vende moderne eldrevne tog, som vil nedbringe rejsetiden og gavne miljø og klima.

Udbud af togtrafikken:
Der er gode erfaringer med udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland, hvor det i dag er Arriva, der kører. Regeringen ønsker en markant udvidelse af brugen af udbud i jernbanetrafikken.

Taxilovgivning:
Regeringen ønsker en deregulering af taxilovgivningen, som kan fremme innovation og skabe konkurrence i erhvervet på priser og bedre service. Regeringen vil derfor fremlægge forslag til en ny taxilovgivning.

Kapitel 12: Udenrigspolitik

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi:
Regeringen vil i foråret 2017 fremlægge den første udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Den vil komme til at udgøre et helt centralt værktøj i forhold til at styrke koordinationen, samtænkningen og prioriteringen af vores udenrigspolitiske indsatser.

Kapitel 13: Europa

Europol:
En effektiv bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme kræver et tæt europæisk politi- samarbejde. Derfor ønsker regeringen at sikre, at Danmark fastholder en så tæt tilknyt- ning til Europol som muligt, når Danmark fra 1. maj 2017 på grund af retsforbeholdet ikke længere kan deltage fuldt ud i politisamarbejdet. Det er vigtigt for danskernes tryghed og sikkerhed.

Kapitel 14: Sikkerhed

Vi står overfor et trusselsbillede, som er markant anderledes i forhold til for få år siden.

Regeringen vil på den baggrund sikre et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret i den kommende aftale på forsvarsområdet, der dækker perioden efter 2017.

Kapitel 15: Retspolitik

Politi:
Regeringen vil placere den nye politiskole i Herning.

Grænsekontrol:
Regeringen vil arbejde for at opretholde den nuværende midlertidige grænsekontrol, så længe der ikke er styr på Europas ydre grænser. Såfremt det bliver nødvendigt, vil regeringen intensivere kontrollen i de grænsenære områder.

Straffelovskommission:
Vores straffesystem baserer sig på den oprindelige straffelov fra 1933 og bygger delvist på den gammeldags opfattelse, at materielle værdier er vigtigere end menneskeliv. Regeringen ønsker en ny og mere tidssvarede straffelov, som i højere grad er i overensstemmelse med danskernes retsfølelse med større fokus på personfarlig kriminalitet.

Offentlighedsloven:
Når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler.

Ytringsfrihedskommission:
Ytringsfriheden er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende demokrati og for udviklingen af samfundet og det enkelte individ. Vi vil værne om ytringsfriheden og vil derfor nedsætte en kommission, som skal vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark.

Kapitel 16: Udlændingepolitik

Et nyt asylsystem:
Regeringen ønsker et nyt asylsystem. Vi skal fjerne grundlaget for menneskesmuglere og samtidig lette presset på Europas ydre grænser. Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland fremfor ved de europæiske landes grænser.

Familiesammenføringsregler:
Regeringen vil indføre nye regler for familiesammenføring. Der er for mange familiesammenførte udlændinge, som ikke bliver en del af det danske samfund, og som bidrager for lidt til vores fællesskab. Derfor ønsker regeringen at stramme kravene til familiesammenføring for de udlændinge, der har ringere forudsætninger for at blive integreret i samfundet.

Velfærdsydelser:
Udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal bidrage aktivt på arbejdsmarkedet. Derfor vil regeringen skærpe brugen af optjeningsprincipper i forhold til offentlige ydelser for at tilskynde den enkelte til at forsørge sig selv, og fordi retten til fulde sociale ydelser skal være forbeholdt borgere, der har tilbragt en vis tid i Danmark.

Statsborgerskab:
Regeringen vil skærpe betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab.

Integration:
Flygtninge skal i højere grad end i dag forsørge sig selv. Alle, der kan, skal arbejde. I dag er kun tre ud af ti flygtninge i arbejde efter tre år i Danmark. Det er ikke godt nok, og det skal der rettes op på. Regeringens ambition er, at hver anden ygtning skal i beskæftigelse efter tre år.

Konventioner:
Der er behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneske- rettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen vil afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet.

Kapitel 17: Den offentlige sektor

Vi vil bruge danskernes penge effektivt og med omhu. Regeringens politik om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. stiller krav til stram udgiftsstyring, effektiv drift af de offentlige institutioner og et skarpt fokus på kerneopgaverne.

Vi vil konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver for at få højere kvalitet og lavere priser. Desuden kan vi frigøre penge, når offentlige institutioner lærer af hinanden, og når de samarbejder om fælles løsninger.

Regeringen vil nedsætte en ledelseskommission, som skal understøtte god ledelse i hele den offentlige sektor.

Regeringen vil ved årsskiftet 2017-2018 præsentere et program for fornyelse af den offentlige sektor. Det vil sætte rammen for vores arbejde med at udvikle og effektivisere den offentlige sektor, så vi får den bedst mulige velfærd for pengene.

Frit valg:
Regeringen vil styrke danskernes frie valg. Den enkelte skal have flere muligheder for at vælge mellem leverandører, når man modtager en offentlig ydelse. Vi vil blandt andet give de ældre flere muligheder for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmesygepleje, madservice, plejehjemsplads mv.

Øget konkurrenceudsættelse:
Regeringen vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, kommuner og regioner. Det er ikke afgørende, om private eller offentligt ansatte leverer en ydelse, når fælleskabet træder til med hjælp. Det er derimod afgørende, at danskerne får den bedst mulige service for deres penge. Vores arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor vil indeholde en plan for, hvordan ere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal.

Privatisering af statslige selskaber
Staten skal ikke eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder. Derfor er det regeringens mål, at staten som udgangspunkt skal afhænde sådanne selskaber. Regeringen ønsker at privatisere TV2, efter den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber. Regeringen vil endvidere igangsætte en analyse af yderligere privatiseringer.

Fair konkurrence:
Den offentlige sektor skal ikke bevæge sig ind på private markeder og udføre opgaver, der ligger langt udover det offentliges kerneområde. Regeringen vil tage initiativ til og sikre, at offentlige aktører ikke gennemfører erhvervsaktiviteter, der bør udføres af private.

Frikommuner:
Regeringen vil give frikommunerne udstrakt frihed til at afprøve nye og mere effektive metoder. Frikommuneforsøget skal medvirke til at skabe en ubureaukratisk og effektiv offentlig sektor. Regeringen vil tage initiativ til at etablere flere frikommuneforsøg fra 2018 og frem.

Skilsmisse: 
Når familier skilles, skal de ikke mødes af myndigheder, der holder dem fast i en konflikt, og skaber mere usikkerhed end den, som skilsmissen har skabt. Regeringen vil derfor samle hjælpen til brudte familier i ét system, som skal placeres med passende geografisk spredning.

Råd og nævn:
Regeringen opretter ved sin tiltrædelse nogle råd og vil overveje, om der er grundlag for at nedlægge andre råd og nævn eller sammenlægge nogle af de eksisterende institutioner.

Kapitel 18: Sundhed

Sundhedssektoren skal udvise åbenhed overfor brug af private løsninger. Der er allerede etableret gode offentlig-private samarbejder, som bidrager til gode og effektive sundhedstilbud. Mange private aktører bidrager også til forskning og udvikling både i privat regi og i samarbejde med de offentlige sygehuse. Muligheden for at anvende private tilbud er endvidere en central del i de nye og forbedrede udrednings- og behandlings- rettigheder. Regeringen vil som led i sin fornyelse af den offentlige sektor konkurrence- udsætte flere offentlige opgaver, herunder opgaver i regionerne.

Kapitel 19: Social

Hjemløse: 
Regeringen vil fremlægge et forslag til en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed, der bygger videre på erfaringerne fra Hjemløsestrategien.

Kapitel 20: Børn og unge

Dagtilbud:
Der er behov for at styrke dagtilbuddene og give børnefamilierne mere frihed til at vælge fleksible dagtilbud og alternative pasnings- former. Samtidig skal vi styrke overgangen fra dagtilbud til skole, så alle børn har det bedste mulige udgangspunkt for skolestart. Regeringen vil i 2017 fremlægge et samlet udspil om bedre kvalitet i dagtilbud.

Svage elever:
Regeringen vil styrke skolernes indsats for de fagligt svageste elever. Der skal oprettes en pulje med midler til skoler, der kan vise, at de er blevet bedre til at løfte de fagligt svageste elever.

De frie grundskoler:
De frie grundskoler er et alternativ til folkeskolen og udgør en vigtig del af det danske skolesystem.. Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere.

Ungdomsuddannelser:
Regeringen vil komme med forslag til bedre veje til en ungdomsuddannelse for de unge, som ikke er i stand til at gå den direkte vej fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, herunder sikre en mere entydig placering af ansvaret for at koordinere indsatsen og understøtte de unge.

Kapitel 21: Videregående uddannelser

Regeringen ønsker nye målsætninger for de videregående uddannelser, som skal være af høj kvalitet og fremme vækst og beskæftigelse. Konkret sigter regeringen blandt andet på, at mindst 60 pct. af de beskæftigede nyuddannede skal finde job i den private sektor. De nyuddannede skal hurtigt i job, og de skal have flere aktive år på arbejdsmarkedet. Vi ser gerne, at mindst 50 pct. af de 30-årige har afsluttet en videregående uddannelse, og at flest muligt færdiggør deres uddannelse på normeret tid.

Omlægning af SU:
Regeringen vil med afsæt i udspillet Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system fremlægge et udspil til en omlægning af SU’en. Hele det direkte provenu i 2019-2025 foreslås placeret i en kompetencepulje. Puljen skal anvendes til at styrke danskernes kompetencer og ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked.

Bedre universitetsuddannelser:
Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal opstille konkrete modeller for bedre uni- versitetsuddannelser. Udvalget skal blandt andet se på uddannelsernes længde, indhold og opbygning. Målet er at styrke kvaliteten i uddannelserne og forbedre sammenhæng og fleksibilitet mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet.

Regeringen er åben overfor private universiteter og andre videregående uddannelsesin- stitutioner, herunder på læreruddannelsesområdet.

Kapitel 21: Klima

Udledningen af drivhusgasser skal fortsat falde. Danmark er parat til at påtage sig et ambitiøst 2030 mål for reduktion af udledninger udenfor kvotesystemet. Regeringen vil udarbejde en omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af Danmark reduktion i 2030 in- den udgangen af 2017.

Ny energiaftale med mere havvind:
Regeringen vil i efteråret 2017 komme med oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020, blandt andet på baggrund af Energikommissionens arbejde. En ny energiaftale har til formål at sikre en forsat omstilling af energisektoren.

Danmark er globalt førende på vindområdet med virksomheder, der klarer sig i verdensklasse.

Det er regeringens mål, at Danmark skal være det første land i verden, hvor havvind kan klare sig på markedsvilkår.

Kapitel 22: Miljø

Grønne Danmarkskort:
Kommunerne skal fremover i kommuneplanerne udpege Grønne Danmarkskort. Arbejdet skal give større og bedre sammenhæng i naturområderne. Ministeriet bistår kommunerne med at konkretisere de Grønne Danmarkskort.

Ambitiøse naturmål:
Regeringen vil i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi formulere en række ambiti-oner på naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030. Ambitionerne skal udgøre pejlemærker for regeringens naturpolitik og indsatsen i kommuner og regioner. Det kan fx være en særlig indsats for beskyttelse af ferske enge eller overdrev.

Naturkanon:
Regeringen ønsker at opdatere den danske natur-kanon og gøre en særlig indsats for, at formidling og oplysning om vores rige danske natur når ud til alle, herunder særligt de unge.

Kemi:
Regeringen vil udarbejde et oplæg, der sætter rammer- ne for en ny kemiindsats. Udgangspunktet er, at forbrugerne skal udsættes mindre for skadelig kemi. Regeringen vil også styrke informationsaktiviteterne på kemiområdet.

Kapitel 23: Kultur

Foreningsliv:
Regeringen vil ændre fordelingen af de udlodningsmidler, som hvert år tilføres fra over- skuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S. Regeringen ønsker gennem den fremtidige fordeling af udlodningsmidlerne at styrke det frie foreningsliv.

Idræt:
Regeringen lægger vægt på, at idrætten fortsat bygger på etiske værdier og vil derfor gøre en særlig indsats for at bekæmpe doping og matchfixing både i Danmark og internationalt.

Regeringen ønsker at tiltrække store internationale sportsbegivenheder til Danmark.

De danske medaljevindere ved de Olympiske og Paralympiske Lege får en bonus af Team Danmark som anerkendelse for deres præstation. Regeringen vil fremsætte for- slag om at gøre OL- og PL-præmiebonus skattefri.

Hestevæddeløb:
Regeringen vil sikre gode vilkår for hestevæddeløbssporten i Danmark og vil derfor liberalisere spil på hestevæddeløb.

DR: 
DR varetager opgaver, som er en kulturbærende del af det danske samfund. Men der er behov for i højere grad at målrette DR’s produktion til mere grundlæggende public ser- vice.

Den nugældende mediepolitiske aftale udløber ved udgangen af 2018. Regeringen vil fremlægge et konkret forslag til fokusering af DR og en nedsættelse af licensen.

Privatisering af TV2:
Regeringen ønsker at privatisere TV2. Forberedelse af en privatisering af TV2 vil blive påbegyndt i 2017, så privatiseringen kan ske, efter den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber.

Fejl i medier: 
Regeringen vil foreslå en markant hårdere kurs over for medier, der krænker privatlivets fred eller bringer æreskrænkende beskyldninger mv.

Kapitel 25: Ligestilling

For at lykkes med at udvikle og fremme ligestillingen for både kvinder og mænd er det centralt, at mange forskellige aktører gør en indsats. Regeringen vil derfor søge at indgå alliancer på centrale ligestillingsområder for at skubbe på udviklingen, blandt andet i forbindelse med det kønsopdelte uddannelsesvalg og fædres brug af orlov.

Friheden til at vælge sin partner og til at leve åbent om sin seksuelle overbevisning og kønsidentitet er grundlæggende i det danske samfund. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uafhængigt af seksualitet og kønsidentitet.

Kapitel 26: Folkekirke

Menighedsråd:
Regeringen ønsker at afprøve rammerne for organisering af menighedsrådenes opgaver med henblik på at lette menighedsrådenes arbejde og skabe større eksibilitet til at organisere sig individuelt.

Kapitel 27: Rigsfællesskab

Vi respekterer, at der på Færøerne og i Grønland er ønsker om en egen forfatning, men læg- ger samtidig afgørende vægt på, at egne forfatninger – indtil Færøerne og Grønland måtte blive selvstændige stater – kan rummes inden for rigsfællesskabets rammer og ikke skaber usikkerhed om Færøernes og Grønlands nuværende forfatningsmæssige stilling i riget. 

Læs hele regeringsgrundlaget her. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00