Hidtil uset dygtig svindel tilsværter og forfalsker DF-profiler på sociale medier

MISINFORMATION: En falsk facebookside imiterer politikere fra Dansk Folkeparti og hænger dem ud i højreorienterede facebookgrupper. Forsker i misinformation har ikke før set så dygtig manipulation i Danmark. Morten Messerschmidt (DF) overvejer at politianmelde.

Blandt andet Dansk Folkpartis Morten Messerschmidt er blevet misbrugt i 
falske facebookopslag, hvor man efterlades med opfattelsen af, at 
politikeren undsiger dronningen.<br>
Blandt andet Dansk Folkpartis Morten Messerschmidt er blevet misbrugt i falske facebookopslag, hvor man efterlades med opfattelsen af, at politikeren undsiger dronningen.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Oved Askjær Rasmussen

En falsk facebookprofil rumsterer i højreorienterede facebookgrupper og spreder falske facebookopslag og falske avisartikler for at hænge Dansk Folkeparti ud.

Under navnet Kristian Sørensen har den falske profil delt manipulerede facebookopslag, der lader til at stamme fra folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt og fra Kenneth Kristensen Berth, der er tidligere folketingsmedlem for samme parti.

Også Berlingske er blevet misbrugt, da personen bag har opdigtet artikler til fingerede facebookopslag. Opslagene er delt fra siden “DF-politikere på sociale medier”, som er udstyret med det officielle Dansk Folkeparti-logo og administreres af profilen Kristian Sørensen.

Med de manipulerede facebookopslag og avisartikler har falske nyheder i Danmark nået et nyt niveau, siger Johan Farkas, der er ph.d-studerende ved Malmø Universitet med speciale i propaganda på sociale medier.

“Det at oprette et opslag for at udgive sig for at være en aktør, man vil sætte i dårligt lys, har vi set før. Men jeg kan ikke komme i tanke om, at vi i Danmark har set den her type falske opslag før, hvor både artikler og politikere er så dygtigt manipuleret,” siger Johan Farkas.

Sofistikeret svindel
I et af de falske opslag, der er spredt i højreorienterede facebookgrupper som 'STOP RACISMEN IMOD DANSKERNE' og 'PV- som statsminister' om Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, skulle Dansk Folkepartis ellers royalistiske klimaordfører Morten Messerschmidt tale dronningen lodret imod:

“Jeg er som bekendt en stor tilhænger af kongehuset, men jeg er også DF’s klimaordfører. Som sidstnævnte må jeg desværre konstatere, at Hendes Majestæt tager fejl vedrørende klimaet. Der er i den grad grund til bekymring. Derfor er DF med i klimaaftalen om 70 procents reduktion af klimagasser,” lyder det i opslaget, der ikke er skrevet af Morten Messerschmidt.

 

 

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00