Hjerteopereret S-politiker var tæt på at kaste håndklædet i ringen

BRUXELLES: Ole Christensens telefon er på lydløs. Det har den været næsten hele tiden, siden han i marts måned kom akut på hospitalet med en defekt hjerteklap.

”Jeg har næsten kun talt med min nærmeste familie,” siger den 63-årige nordjyde, der i snart 15 år har siddet i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Nu er den erfarne EU-politiker og tidligere borgmester i Brovst ved at planlægge sit comeback i Strasbourg og Bruxelles i næste uge efter tre måneders fravær. Men oplevelsen var tæt på at få ham til at lægge sin over 30 år lange politiske karriere helt på hylden efter et dramatisk forløb, hvor han måtte lægges i kunstigt koma og var uden bevidsthed i 12 dage.

”Det var en meget stærk oplevelse,” siger Ole Christensen.

Jeg havde allermest lyst til bare at sige: nej, nu holder jeg med alting. For man synes, der er andre ting, der er vigtigere. Og man kan næsten ikke orke at tænke på at skulle i gang igen.

Ole Christensen
EU-parlamentariker (S)

”Jeg tror, det er vigtigt, at folk er klar over, at tingene kan blive vendt om fra den ene dag til den anden.”

Lagt i kunstigt koma
Det er i starten af marts, mens Ole Christensen passer sit arbejde i Parlamentet i Bruxelles, at han først begynder at tabe pusten. Da har han allerede et år tidligere fået konstateret, at hans venstre hjerteklap er utæt, uden det dog er noget, som lægerne vil gøre noget ved lige nu.

I løbet af de næste par dage får han sværere og sværere ved at få luft, og da han er hjemme i Danmark igen, bliver han indlagt. Derfra går det ret hurtigt ned ad bakke. Den defekte hjerteklap har gjort, at blodet ikke pumper hurtigt nok rundt. Det har medført en række infektioner, og hans organer er ved at sætte ud, så lægerne ikke tør operere hans hjerte.

Ole Christensen husker kun brudstykker af, hvad der sker. Men han hører lægerne fortælle ham, at han skal have hjælp til at trække vejret, og at de bliver nødt til at lægge ham i kunstigt koma.

”Jeg synes ellers, at jeg er lidt af en hård negl. Men der tænker jeg da, 'hvad Søren i luften er det nu for noget – i respirator og i koma'. Og så vågner jeg jo faktisk først 12 dage efter.”

”Jeg har godt nok haft det dårligt – det ved jeg jo så ikke selv, for jeg sov stort set fra det hele. Men jeg fik at vide, at jeg skulle være klar over, at jeg havde været alvorligt syg. Og jeg havde jo stadigvæk slanger over det hele. Jeg har aldrig set så meget udstyr. Det påvirker selvfølgelig også én. Jeg kan overhovedet ikke noget, da jeg vågner. Jeg kan ikke engang vende mig i sengen. Alt skal starte forfra,” siger han.

Kan ikke sige noget uden at græde
Det fysiske var én ting. Det mentale var noget helt andet.

Mens han ligger i koma, er hans hjerne på overarbejde.

”Jeg drømmer jo helt vildt,” fortæller han.

”Mange af de læger, jeg tror, jeg har set, er kun inde i mit hoved. Jeg er også nede og slås i Afrika, og jeg bliver indlagt på stort set alle sygehuse i Tyskland. Jeg drømmer, at min kone er kørt galt og har brækket hånden, og at min mor er død. Det tror jeg på, selv da jeg vågner op. Det er hun ikke.”

De dramatiske oplevelser, både de fiktive og de virkelige, tager tid at bearbejde.

”De første dage, hvor jeg er vågen, kan jeg næsten ikke sige noget uden at komme til at græde. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg er en meget følsom person. Men jeg synes da nok, at jeg kan tale om ting uden at græde. Lægerne sagde så til mig, at det er lidt det samme, som soldater får, når de er sendt ud – posttraumatisk stress.”

Overvejer at kvitte politik
Selv om det fysisk går fremad, får oplevelsen Ole Christensen til at spekulere på, om han skal sætte en stopper for sin politiske karriere med det samme. Han meldte allerede sidste år ud, at han stopper til EU-parlamentsvalget i 2019 og ikke vil gå efter fem år mere. Men da han bliver udskrevet lige før påske, er han stadig meget i tvivl om, hvorvidt han overhovedet skal komme tilbage.

”Jeg havde allermest lyst til bare at sige: nej, nu holder jeg med alting. For man synes, der er andre ting, der er vigtigere. Og man kan næsten ikke orke at tænke på at skulle i gang igen,” siger han.

”Men med tiden kommer lysten tilbage igen.”

Nu planlægger han at gøre sit comeback i Bruxelles 4. juni. I mellemtiden har hans medarbejdere på kontoret i Parlamentet taget sig af hans sager i Beskæftigelsesudvalget og Fiskeriudvalget, hvor han er henholdsvis medlem og stedfortræder.

I Europa-Parlamentet er det kun den folkevalgte selv, der kan udføre det politiske hverv. Er man syg eller på barsel, står ens stol tom i plenarsalen, til man enten kommer tilbage eller officielt giver stafetten videre til den næste på listen.

”Det har været lidt træls, for jeg har jo været ordfører på nogle rapporter, som er kørt igennem i mellemtiden, på kørehviletid og på lystfiskeri. De er håndteret på god vis, fordi vi var kommet godt i gang inden. Men du kan jo ikke sende en stedfortræder ind. Du har ikke en backup, ligesom du har i Folketinget og i byråd og region,” siger Ole Christensen.

Det skal stadig sive ind
Selv om han stadig går til kontroller og skal være på blodfortyndende medicin resten af sine dage, har han det godt og satser på at være helt klar til at starte igen i næste uge.

”Jeg regner med at være fit for fight og også begynde at tage ud til arrangementer og sådan noget. Men jeg er glad for den beslutning, jeg tog, om at det her er min sidste periode i Parlamentet. Jeg synes godt nok, det ville have været svært at skulle kigge seks år frem. Det ville jeg ikke have gjort efter det her,” siger han.

På kontoret venter en bunke af sager, som han har aftalt med sine ansatte, at han selv tager sig af. Efter at have trukket stikket helt i tre måneder, frabedt sig email og kun været involveret i det allermest nødvendige bliver det lidt af en omvæltning.

”Men jeg vil lytte til, hvad kroppen siger til mig. For det er selvfølgelig noget, man skal tage alvorligt. Selv om jeg jo ikke er den eneste. Det er sørme en stor del af befolkningen, der lever med forskellige former for hjerteproblemer eller har kræft, eller hvad pokker det måtte være. Jeg skal jo bare have det ind – og det har jeg måske ikke helt endnu,” siger Ole Christensen.