Holland beder om dansk hjælp til at åbne EU’s sorte boks

Forstil dig, at alle afstemninger i Folketinget foregik i hemmelighed, så du ikke kunne få indblik i, hvordan hvert enkelt parti og folketingsmedlem forholder sig til et lovforslag.

Ligeledes kunne du som udefrakommende heller ikke få indblik i lovforslaget, før efter det var blevet behandlet, og dermed kunne du ikke nå at påvirke det.

Sådan starter det hollandske parlamentsmedlem Pieter Omtzigt sin forklaring, når han skal forklare, hvorfor det hollandske åbenhedsinitiativ er vigtigt for danskerne.

Det er selvsagt ikke sådan, det forholder sig i det danske Folketing. Men ifølge ham er det realiteten i den ene af EU’s to lovgivende institutioner, Ministerrådet. Eller EU’s sorte boks, som han også ynder at kalde institutionen.

”Den nuværende praksis betyder, at du har hemmelige dokumenter og stemmeafgivelse om lovgivning, der binder alle i Europa. Det er ikke et demokrati, vi burde acceptere i det 21. århundrede,” siger Pieter Omtzigt til Altinget og tilføjer:

”Hele idéen med et åbent demokrati er, at lovforslagene bliver offentlige, når de kommer frem til det besluttende organ, således at man har mulighed for at udtrykke enighed, uenighed eller finde fejl. Folk i Danmark, Holland og i Bruxelles begår af og til fejl, når de laver lovgivning. Men alt det er umuligt at se, når dokumenterne er hemmelige.”

Modsat EU’s andet lovgivende organ, Europa-Parlamentet, der offentliggør alle dele af sin beslutningsproces og stemmeafgivelse, bliver det i Ministerrådet hemmeligholdt, hvordan de enkelte medlemslande forholder sig til lovforslag og behandlingen af dem.

Hollandsk opfordring til danskerne
Pieter Omtzigt er medlem af det hollandske parlaments andetkammer for partiet Kristendemokratisk Appel, der betegnes som et centrumparti og er en del af den borgerligt ledede regering i Holland. Han er derudover også ordfører for det såkaldte åbenhedsinitiativ, der har til formål at kæmpe for mere åbenhed i Ministerrådet.

Han var fredag på besøg i Danmark, hvor han var blevet inviteret af Folketingets Europaudvalg til at fortælle om initiativet.

Der er en god grund til, at Pieter Omtzigt har lagt vejen forbi Danmark for at finde en allieret. Danmark har i flere sammenhænge været fortaler for mere åbenhed i EU-systemet.

Europaudvalget har også tidligere på vegne af Folketinget skrevet under på det hollandske initiativs fire konkrete forslag (se faktaboks), der er blevet sendt til blandt andre formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Men nu beder Holland altså om yderligere hjælp fra medlemslandene til at sikre sig, at forslagene bliver efterlevet.

Der er behov for, at de nationale regeringer selv tager sagen op i Ministerrådet. Den opfordring sørgede Pieter Omtzigt for at viderebringe til Folketingets Europaudvalg, hvor han spurgte, om man vil være med til at kræve, at den danske regering rejser til Bruxelles og lægger pres på sine kollegaer i Ministerrådet for at få mere åbenhed.

Det danske svar lader vente på sig for nu. Europaudvalget vil drøfte initiativet på sit møde denne fredag, oplyser Europaudvalgets formand, Erik Christensen (S), til Altinget.

Den gode timing
Der er en særlig årsag til, at Holland lige netop nu rækker ud efter en hjælpende hånd. Den Europæiske Ombudsmand, Emily O'Reilly, har været nødsaget til at sende en såkaldt specialrapport til Europa-Parlamentet, fordi Ministerrådet ikke har svaret på henvendelserne fra ombudsmanden inden tidsfristen på tre måneder. Specialrapporten har til hensigt at skabe politisk støtte til at få Ministerrådet til at rette ind efter anbefalingerne fra ombudsmanden.

“De næste måneder er afgørende, fordi EU’s ombudsmand har gennemført en undersøgelse, som hun ikke fik et ordentlig svar på. Nu er det op til de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, om indsatsen over for Ministerrådet skal optrappes,” siger Pieter Omtzigt.

Pieter Omtzigt var ikke den eneste gæst til mødet i Europaudvalget. EU's ombudsmands kabinetschef, Aidan O’Sullivan, var også inviteret til at fortælle om resultaterne af netop ombudsmandens undersøgelser.

Konklusionen er klar. Ifølge ombudsmanden bryder Ministerrådet EU-lovgivning, fordi Rådets lovgivningsprocesser ikke er åbne nok.

”Lovene om gennemsigtighed er meget klare. Når det kommer til EU-lovgivning, har EU-borgere ret til at deltage i lovprocessen,” sagde Aidan O’Sullivan under mødet i Europaudvalget.

Ligesom Pieter Omtzigt håber han, at de nationale parlamenter vil udnytte timingen med specialrapporten til at lægge pres på Ministerrådet og forsøge at gøre åbenhed til et tema ved det kommende europaparlamentsvalg i maj 2019.

”Det er virkelig svært at lægge pres på Rådet, fordi de kun er ansvarlige over for de nationale parlamenter og måske også nationale medier, mens de egentlig er ret ligeglade med, hvad der sker i Bruxelles,” sagde Aidan O’Sullivan og tilføjede:

”Derfor er vi nødt til at få gang i den politiske proces og få medierne og borgerne involveret i sagen op til europaparlamentsvalget.”

MEP'er vil vække opmærksomhed blandt partifæller på Borgen
To af dem, der kan have indflydelse på temaerne til næste valg til Europa-Parlamentet, er Morten Helveg Petersen (R) og Christel Schaldemose (S), der begge sidder i Europa-Parlamentet og genopstiller til valget i maj 2019.

De deltog begge i mødet fredag og lægger ikke skjul på, at det er en vigtig sag for dem.

”Alle initiativer, der gør samarbejdet mere gennemskueligt, er vigtige. Det er noget af det, der skal til for at afmystificere den opfattelse, som nogle kan have af det europæiske samarbejde,” siger Morten Helveg til Altinget.

Det er imidlertid ikke lige så nemt at afkode holdningen til opfordringen fra Holland hos dem, der skal lægge pres på regeringen – de danske folketingsmedlemmer. Interessen for fredagens møde var ikke stor. Blot seks af Europaudvalgets 29 medlemmer var mødt op.

”Jeg ville egentlig have sagt, at et møde a la det i fredags normalt ville kunne have rykket lidt i forhold til interessen for sagen. Men i og med, at der ikke var særlig mange til stede, er det klart, at vi internt i partierne også må tage diskussionen op med vores partifæller,” siger Christel Schaldemose til Altinget.

Den strategi bakker Morten Helveg op om og tilføjer, at han også vil blive ved med at rejse emnet til de møder, som europaparlamentarikerne har med Europaudvalget.