Holstein: Rokade med sikre kort

Mandagens ministerrokade bærer præg af, at Løkke gerne vil undgå akutte problemer, lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han tilføjer, at det næppe bliver en rokade, der giver Venstre fremgang.
”Man kunne mistænke Løkke for at flytte Esben Lunde for at undgå risikoen for, at han simpelthen selv ryger ind i en fyringssag på et senere tidspunkt, hvis plagiatsagen udvikler sig,” siger han.
Plagiatsagen er dog ikke den altoverskyggende årsag til, at Esben Lunde Larsen har fået nyt ministerium. Han er kandidat i Vestjylland og er tæt på det landbrugs-Venstre, som Løkke gerne vil være gode venner med.
Derudover har han også et stort kendskab til området, påpeger Holstein I sidste valgperiode sad han med i både miljøudvalget og fødevareudvalget, og han har været med til at arbejde på den 16-punktsplan, som lagde grunden til landbrugspakken.
Holstein forventer, at Esben Lunde Larsen som miljø- og fødevareminister fortsætter samme linje som Eva Kjer Hansen:
”Han er også en, der vil prioritere landbrugets økonomiske interesser meget højt. Man skal ikke forvente en skriggrøn profil af den mand,” vurderer Erik Holstein.
Ulla Tørnæs er en overraskelse
Holstein påpeger, at rokaden er kendetegnet ved, at Løkke ikke tager nogen chancer. Han hiver kun folk ind, der kender til ressortområderne. Også Tørnæs har således erfaring med sit nye ministerområde. Alligevel er hendes udnævnelse en overraskelse:
”Hun var bestemt ikke en populær undervisningsminister i Venstre. Derfor kan man sige, at det er lidt kontroversielt i Venstre, at hun får den post,” siger Erik Holstein med henvisning til, at Tørnæs som minister stod i spidsen for gymnasiereformen, der efterfølgende er blevet kritiseret i hårde vendinger af både Claus Hjort Frederiksen (V) og Bertel Haarder (V).
Erik Holstein peger på, at Ulla Tørnæs denne gang skal gøre mere for at være i overensstemmelse med partiet. Men hun har også den kvalitet, at hun er god til forhandlinger og ikke er så stejl over for de andre partier, pointerer Holstein.
Ulla Tørnæs' politiske karriere har været omskiftelig. I 2013 forsøgte hun ved kommunalvalget at blive borgmester i Holstebro Kommune, hvor hun blev slået af H. C. Østerby (S). I 2014 blev hun spidskandidat til Europa-Parlamentet på afbud, da Ellen Trane Nørby (V) trak sig.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

Esben Lunde Larsen
Senior landbrugsspecialist, Verdensbanken, fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V)

Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister

Ulla Tørnæs
Formand, Den Sociale Investeringsfond og Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, Professionshøjskole UC-Syd og Syddansk Universitet, fhv. minister og MF (V)
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
































