gymnasium
Hver anden dansker mener ifølge en ny meningsmåling, at der er for mange unge, som vælger de gymnasiale ungdomsuddannelser. (Foto: Colourbox.com)

Hver anden dansker: For mange unge vælger gymnasiet

28. maj 2014 kl. 8:38
MÅLING: Det går ikke, at næsten tre ud af fire unge vælger gymnasiet efter grundskolen. Det mener hver anden dansker ifølge en ny meningsmåling. Overraskende, men positivt, lyder det fra professor Niels Egelund.
| Flere
Der er alt for mange unge, som vælger gymnasievejen efter 9. og 10. klasse.

Det mener mere end hver anden dansker ifølge en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Uddannelse.

Ifølge Undervisningsministeriets seneste tilmeldingstal har 73 procent af de nuværende grundskoleelever søgt ind på en gymnasial ungdomsuddannelse efter sommerferien, mens blot 19,6 procent har valgt en erhvervsuddannelse.

Men 51,2 procent af de adspurgte danskere mener, at andelen af unge, som vælger enten det almene gymnasium, erhvervsgymnasiet eller HF, er for høj.

26,7 procent mener derimod ikke, at tallet er for højt, mens 22,1 procent har svaret "ved ikke" til spørgsmålet.

Er der for mange unge som søger ind på gymnasiet?
Kilde: Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1198 svarpersoner. Data er vægtede efter Søren Risbjergs seneste gennemsnit, så de er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 14.05.14-20.05.14. Se spørgsmålsformuleringen i dokumentationsboksen.
 
Blå vælgere er mest kritiske
Det er især de blå vælgere, der mener, at alt for mange unge går gymnasievejen.

53,7 procent af dem, der ville sætte deres kryds ved et parti på blå blok, hvis der var valg i morgen, har svaret ja til, at andelen er for høj. 22,7 procent er uenige i det, mens 23,6 procent har svaret "ved ikke" til spørgsmålet.

Dykker man ned i undertallene for de enkelte partier - som dog er behæftet med en vis statistisk usikkerhed alt efter partiets størrelse - er det umiddelbart de konservative vælgere, som er mest kritiske. Her svarer mere end tre ud af fire, at der er for mange, som går efter studenterhuen.

Et flertal af Venstres og Liberal Alliances vælgere mere også, at andelen er for høj, mens blot 46,3 procent af Dansk Folkepartis vælgere er enige i det.

På rød blok mener næsten hver anden vælger - 48,5 procent - at der er for mange, som vælger gymnasievejen. Lidt under hver tredje mener ikke, at andelen er for høj, mens de resterende ikke har taget stilling til det.

Det er især blandt regeringspartiernes vælgere, at kritikken er størst. 54,6 procent af Socialdemokraternes vælgere mener, at andelen er for høj, mens det for de Radikale ligger på 52,7 procent.

Hos SF og Enhedslisten mener lidt mere end hver tredje vælger, at der er for mange unge, som går gymnasievejen.

Svar fordelt på parti
Målt i procent EL SF S RLAKVDF
Andelen er for høj37,734,154,652,754,379,754,746,3
Andelen er ikke for høj35,351,728,224,042,46,820,125,6
Ved ikke27,014,117,223,43,313,625,228,1

Forhandlinger udskudt til efteråret
Målingen er blevet foretaget i kølvandet på de seneste måneders debat om fordelingen af unge på landets ungdomsuddannelser.

I forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne blev et bredt politisk flertal enige om, at alt for mange unge vælger gymnasiet, og at 30 procent af de unge i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen.

Målingens resultat kommer bag på Niels Egelund, professor ved Aarhus Universitet.

"Det er overraskende, at så stor en del af danskerne mener, at for mange unge vælger gymnasiet. For snart to år siden undersøgte vi, hvilke fremtidsønsker forældrene havde for deres børn. Her var det blot omkring otte procent, der gerne så, at deres børn valgte en erhvervsuddannelse. Derfor er der ingen tvivl om, at den seneste tids debat om erhvervsuddannelserne og manglen på faglært arbejdskraft har bidt sig fast," siger Niels Egelund, som også er formand for tænketanken DEA's Ungdomsuddannelseskommission.

Den fremlagde i sidste uge sine anbefalinger til fremtidens uddannelsessystem. Her var en af pointerne, at der er sket en skævvridning af søgningen til ungdomsuddannelserne, og at der er brug for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Derfor er Niels Egelund også positiv over målingens resultat.

"De gymnasiale uddannelser er ikke, hvad de var engang, hvor de skulle forberede de unge på en videregående uddannelse. Nogle mennesker vil nok mene, at det er dejligt, at de unge får mere uddannelse. Andre vil forhåbentligt også mene, at det blot fører til overuddannelse, og at de unge i virkeligheden skulle have gjort noget andet," siger Niels Egelund.

DF: Burde være højere
Målingen møder også glæde hos Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup.

"Jeg er egentlig overrasket over, at tallet ikke er højere, men det er ikke alle, der har daglig kontakt med gymnasiet. Hvis de havde det, ville de vide, at der sidder alt for mange i gymnasieklasserne, der ikke hører til der. Det er ikke 73 procent af befolkningen, der skal have en længere videregående uddannelse," siger hun.

Dansk Folkeparti ønsker at begrænse adgangen til de gymnasiale ungdomsuddannelser med et karakterkrav på 7 i dansk og matematik. Både Venstre og Konservative ønsker et adgangskrav på minimum karakteren 4, men det er regeringspartierne og SF lodret imod.

De mener, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse og fravælge gymnasiet som følge af EUD-reformen, hvor man blandt andet har styrket fagligheden og prøvet at højne prestigen om uddannelsen. Derfor skal adgangskravet til gymnasiet ikke være højere end det 2-tal i dansk og matematik, som eleverne fremover skal have for at blive optaget på en erhvervsuddanenlse.

En meningsmåling, som A&B Analyse lavede for Altinget | Uddannelse i marts, viste dog, at mere end hver anden dansker gerne ser, at der kommer et højere karakterkrav til gymnasierne end til erhvervsuddannelserne.

Dokumentaion
Sådan har vi spurgt: Ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet har 73 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgt ind på en gymnasial ungdomsuddannelse (stx, hhx, htx eller hf) efter sommerferien, mens 19,6 procent har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse. Tallene har medført en diskussion om, hvorvidt andelen af unge der søger ind på en gymnasial uddannelse, er for høj eller ej. Hvad er din holdning?
  • Andelen er for høj
  • Andelen er ikke for høj
  • Ved ikke 
 
Altinget | Uddannelse

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK