Fri- og privatskoler møder kommunal modstand

MODSTAND: Kommunerne modarbejder i mange tilfælde oprettelsen af nye fri- og privatskoler. Det viser en ny undersøgelse, hvor næsten hvert andet skoleinitiativ har mødt modstand fra kommunen i forbindelse med oprettelsen af en ny skole.
Det er ikke altid lige nemt at få stablet en ny fri- eller privatskole på benene. Næsten hvert andet nyt skoleinitiativ har oplevet kommunen modarbejde deres skole. Det viser en undersøgelse, Altinget | Uddannelse har foretaget.
Det er ikke altid lige nemt at få stablet en ny fri- eller privatskole på benene. Næsten hvert andet nyt skoleinitiativ har oplevet kommunen modarbejde deres skole. Det viser en undersøgelse, Altinget | Uddannelse har foretaget.Foto: Colourbox.com
Julie Lundbek
Når en gruppe forældre vil oprette en ny fri- eller privatskole, prøver kommunerne i mange tilfælde at forhindre dem i at købe de gamle skolebygninger eller bygge nye. Derudover kan de finde på at vente med at træffe afgørelsen i sager om skolelukninger, til fristen for at tilmelde en ny fri- eller privatskole er overskredet.

Det viser en ny undersøgelse, Altinget | Uddannelse har foretaget blandt de seneste fem års fri- og privatskoleinitiativer. Det er både fri- og privatskoler, som er blevet oprettet, og initiativgrupper, hvor det ikke lykkedes at komme i gang, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

I undersøgelsen svarer 20 ud af 46 svarpersoner, at de har mødt modstand fra kommunen i forbindelse med oprettelsen af skolen. Dansk Friskoleforening har tidligere i skarpe vendinger kritiseret kommunernes modstand mod nye fri- og privatskoler, og den nye undersøgelse bekræfter formand Ebbe Lilliendal i, at der er et problem.

"Kommunerne forsøger i højere og højere grad at spænde ben for nye skoleinitiativer. Det så vi slet ikke i samme målestoksforhold for 15-20 år siden, hvor der var en meget bedre dialog mellem initiativgrupperne og kommunerne," siger Ebbe Lilliendal.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdHJKU3pCVUhVNk1ScXN1ZWxZaXk1Mmc&transpose=1&headers=1&range=A1%3AD4&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"title":"Antal ","minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"title":"Om initiativerne m\u00f8dte modstand fra kommunen","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"vAxis":{"format":""},"hAxis":{"format":""},"isStacked":false,"width":450,"height":371},"state":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram1"} </script>

De fleste friskole er de seneste år kommet i forbindelse med lukninger og sammenlægninger af folkeskoler. Men kommunerne gennemfører jo lukningerne for at spare nogle penge, så det er en blokering af de kommunale besparelser, hvis forældrene danner en friskole

Roger Buch
Kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Især ikke-oprettede skoler har mødt modstand
Det er især initiativgrupper, som ikke fik gang i skolen, der har oplevet kommunerne arbejde imod ønsket om at oprette en ny skole. Her svarer næsten to ud af tre, at de har oplevet modstand i forbindelse med arbejdet for en ny skole. På samme tid svarer over halvdelen, at de overordnet set vurderer deres samarbejde med kommunen som "dårlig" eller "meget dårligt".

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdHhiS3ZDSXA0WG05bDdnOHplTmtjTFE&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB6&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"title":"Ikke oprettede fri - eller privatskolers vurdering af samarbejdet med kommunen","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"vAxis":{"format":""},"is3D":false,"hAxis":{"format":""},"width":450,"height":371},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>
Ebbe Lilliendal er ikke overrasket over, at det især er initiativtagere, hvis skoler ikke kom i gang, der har mødt modstand.

"Kommunens modstand kan nok medvirke til, at skolen ikke bliver til noget i sidste ende. Hvis de gentagende gange har prøvet og hver gang får et henholdende eller et negativt svar, så er det jo med til at kvæle initiativet," siger Ebbe Lilliendal.

Af de skoleinitiativer, der fik gang i skolen, svarer over en tredjedel, at de har mødt modstand fra kommunen. På samme tid vurderer over halvdelen derimod samarbejdet med kommunen til at være "godt" eller "meget godt".

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdDFCVk9fVkYzVWF2NDFrdjZiaEcxMkE&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB6&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"title":"Oprettede fri- eller privatskolers vurdering af samarbejdet med kommunen","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"vAxis":{"format":""},"is3D":false,"hAxis":{"format":""},"width":450,"height":371},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>
Vil ikke sælge skolebygningerne
Undersøgelsen viser, at 32 ud af de 46 deltagere begyndte at arbejde for en fri- eller privatskole, fordi den lokale folkeskole var lukningstruet. Et typisk problem, de såkaldte "protestskoler" løber ind i, er kommuner, der ikke vil sælge skolebygningerne fra den nedlagte folkeskole eller godkende andre løsninger samt langtrukken sagsbehandling.

"Vi kunne ikke få de gamle skolebygninger, og når vi fandt andre steder, så kunne vi ikke få godkendelse til det," skriver en svarperson, hvis skole trods kommunens modstand kom på benene.

"Kommunen ønskede ikke at samarbejde, og lavede ekstra mange indvendinger omkring en godkendelse," skriver en anden svarperson, hvis skole også er kommet i gang.

Derudover svarer flere initiativgrupper, at selvom den lokale folkeskole var lukningstruet, kunne de ikke få at vide, om skolen ville blive lukket eller ej, inden fristen for tilmelding af en ny fri- eller privatskole. I flere af disse tilfælde blev de lokale folkeskoler ikke lukket, og depositummet på 20.000 kr., som ifølge reglerne skal indbetales til Ministeriet for Børn og Undervisning for at få lov til at anmelde en ny skole, gik derfor tabt. Depositummet kan man nemlig ikke få tilbage, hvis skolen ikke bliver til noget.

"Kommunen traf først beslutning om bevarelse af den lokale kommuneskole efter fristen for indbetaling af oprettelsesgebyret. Oprettelsesgebyret kunne ikke refunderes," skriver en initiativtager.

Kommunerne har ifølge svarpersonerne også brugt andre metoder til at forhindre oprettelsen. Blandt andet beretter to af de personer, at kommunen før overtagelsen af skolebygningerne valgte at tømme skolen for alt.

Ekspert: Ikke underligt at kommunerne modarbejder
Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er der ikke noget mærkeligt i, at nogle kommuner gør, hvad de kan for at bremse nye fri- og privatskoler.

"De fleste friskole er de seneste år kommet i forbindelse med lukninger og sammenlægninger af folkeskoler. Men kommunerne gennemfører jo lukningerne for at spare nogle penge, så det er en blokering af de kommunale besparelser, hvis forældrene danner en friskole," siger han.

Ifølge Roger Buch er det dog ikke kun kommunerne, der modarbejder nye fri- og privatskoleinitiativer. Folketinget har nemlig strammet reglerne for fri- og privatskolerne gennem 00'erne. Blandt andet er kravene til elevtal blevet mere specifikke, og i 2007 blev fristen for anmeldelse af en ny skole rykket fra februar samme år, som skolen forventes at starte i august, til august året før - altså et helt år før skolen åbner dørene for lærere og elever.

"I retorikken bryster vi os meget af vores friskoler og privatskoler, men hvis man kigger på folketingspolitikernes faktiske adfærd, har de gjort det sværere at etablere friskoler. Så selvom det primært er en kommunal hovedpine, er der fælles front fra lands- og kommunalpolitikeres side om at gøre det mere vanskeligt at etablere fri- og privatskoler," siger Roger Buch.

En politisk diskussion om man vil have skolerne
Men det er ikke sikkert, at det er et problem, der skal løses, fortæller Roger Buch. Det kommer helt an på, hvilket overordnet mål, man har for den danske grundskole.

"Hvis du er kommunal- eller folketingspolitiker, er det ikke sikkert, du vil gøre noget ved det her. For hvis målet er en folkeskole med en masse elever i hver klasse, så det bliver billigere, er det jo sådan set en god nyhed, at det er svært at oprette en fri- eller privatskole," siger han og fortæller, at det derfor grundlæggende er en politisk diskussion, om det skal være let eller svært at oprette fri- og privatskoler i Danmark.

Ebbe Lilliendal fra Dansk Friskoleforening mener dog, at noget må gøres ved den kommunale modstand, inden den vokser sig endnu større.

"Vi ser, at det vokser fra år til år. Flere og flere vil have hjælp til at nå til en dialog med kommunen, fordi de hele tiden bliver afvist, og det er derfor vi skal reagere nu, hvis vi skal have rettidig omhu, og ikke, når det pludselig er alle initiativerne, der møder modstand," siger han.

KL: Kun protestskolerne får modstand
Ifølge Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, er det dog kun protestskolerne, der er blevet sværere at oprette.

"Det er ikke blevet sværere at oprette friskoler baseret på bestemte holdninger eller på en bestemt pædagogik. Det er alene ”protestskolerne”, der er blevet sværere at oprette de senere år," understreger hun i en skriftlig kommentar til Altinget | Uddannelse.

Jane Findahl mener, at protestskolerne udhuler kommunernes muligheder for at planlægge og gennemføre ændringer i skolestrukturen.

”Når kommuner vælger at sammenlægge flere små skoler, handler det om, at små skoler ofte ikke er fagligt bæredygtige, blandt andet fordi de har svært ved at sikre, at eleverne undervises af lærere med linjefags-kompetencer. Store skoler giver mulighed for at udnytte kapaciteten bedre og giver fordele ved stordrift på de administrative støttefunktioner,” skriver hun.

Dokumentation

Der har de seneste år været en del debat om kommunernes forhold til de lokale fri- og privatskoler. Derfor har Altinget | Uddannelse lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de seneste fem års nyopstartede fri- og privatskoler samt de initiativgrupper, der i samme periode aldrig fik gang i skolen, de ellers planlagde.

FAKTA:
Fra 2007-2011 var der i alt 135 initiativer til oprettelse af fri- eller privatskoler. 
Af de 135 kom 80 skoler ikke igang, mens 55 skoler blev oprettet. 

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Dansk Friskoleforening

UNDERSØGELSEN:
Af de 55 oprettede fri- eller privatskoler, har det været muligt at indhente kontaktoplysninger på 52. I alt har 28 af de adspurgte valgt at besvare undersøgelsen.  

Af de 80, som ikke kom igang, har det kun været muligt at indhente kontaktoplysninger på 42 initiativtagere. 18 personer ud af de 42 har valgt at besvare undersøgelsen fra Altinget | Uddannelse.

 

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ebbe Lilliendal Jørgensen

Fhv. landsformand, Dansk Friskoleforening
ba i biologi, lærer

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Jane Findahl

Koncernchef, Odense Kommune, fhv. byrådsmedlem (SF), Fredericia Kommune, fhv. bestyrelsesmedlem, KL, fhv. formand, KL’s Børne- og Kulturudvalg
socialrådgiver (Den Sociale Højskole, Odense 1990)

0:000:00