Center for Militære Studier: Hvornår har vi vundet?

Af Kristian Knus Larsen
Forsker ved Center for Militære Studier

Så skal det danske forsvar afsted igen. Et bredt flertal i Folketinget vedtog torsdag d. 9. februar beslutningsforslag B 56, og nu skal fregatten Peter Willemoes afsted til Middelhavet. Der er ikke tale om en farlig mission, men det er interessant, at udsendelsen af et dansk krigsskib ikke påkalder sig mere opmærksomhed. Skal vi ikke diskutere, hvorfor det skal afsted, og hvad der skal ske?

Beslutningsforslaget er bredt og har lidt forskellige hensigter. I titlen står der, at forslaget angår ”dansk militært bidrag til amerikansk hangarskibsgruppe, herunder til støtte for den internationale koalitions indsats mod ISIL i Irak og Syrien samt fremme af maritim sikkerhed”. Så ud over at fregatten er lidt i krig, er den også på udkig efter pirater og med til at bekæmpe andre former for international maritim kriminalitet. Det kan man vist kalde en bred mission.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en spændende udfordring for Marinestaben og i særdeleshed besætningen på Peter Willemoes at sejle med i en amerikansk hangarskibsgruppe. Der er ikke plads til slinger i valsen, og deltagelsen kommer til at styrke Søværnets kapacitet til at håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer. Udsendelsen skal samtidig ses som en kompliment til Søværnet for det målrettede uddannelses- og øvelsesarbejde, der er blevet lavet i de senere år, og som har betydet, at de danske besætninger er på et højt internationalt niveau.

Småstater som Danmark har som hovedregel utroligt svært ved at præcisere, hvorfor man deltager i internationale militære operationer.

Kristian Knus Larsen
Forsker, Center for Militære Studier

Uklare målsætninger
Det giver således på mange måder mening, at den danske fregat skal afsted, men tilbage står de grundlæggende spørgsmål: Hvad er målsætningen for den internationale operation i Irak og Syrien? Hvorfor skal Danmark bidrage med militære styrker? Og hvad skal der ske, og hvorfor?

Småstater som Danmark har som hovedregel utroligt svært ved at præcisere, hvorfor man deltager i internationale militære operationer. Det hænger delvist sammen med, at de stater, der leder operationerne, også har svært ved at præcisere målsætningerne, og delvist sammen med, at en småstat yder et relativt lille bidrag til både strategiudviklingen og de militære operationer.

Det bør dog ikke afholde Danmark fra at diskutere, hvorfor vi er krig, hvorfor vi bidrager med den ene eller den anden del af forsvaret, og om koalitionerne, som vi deltager i, aktuelt oplever frem- eller tilbagegang. Det skal vi gøre for at holde fokus på Danmarks sikkerhed, give forsvaret så gode operative rammer som muligt og skabe grundlag for en demokratisk, strategisk debat om krigsindsatserne.

Krige er både komplekse og kaotiske, og hvis ikke man vedvarende holder skarpt øje med omgivelserne, kommer man hurtigt i en situation, hvor virkeligheden afviger fra ens forventninger. Med dette for øje udarbejdede Udenrigsministeriet, i forbindelse med den danske indsats i Afghanistan, en Afghanistan-strategi samt en række planer og afrapporteringer for indsatsen i Helmand-provisen.

Publikationerne udfyldte et tomrum i den danske strategiske debat og indeholdt i første omgang flere vigtige informationer om den danske indsats. Efterhånden som krigens målsætninger blev flere og mere uklare, og krigen desuden fik en slutdato, blev publikationernes indhold tyndere. Det ændrer dog ikke på, at de var en gevinst for Danmark i krig.

Tre overvejelser
I militære kredse taler man om assessments, altså vurderinger, når man holder øje med kriges udvikling. Assessments bruges til at vurdere, om man har vundet, og om man er ved at vinde. Udgangspunktet er at sammenligne en krigs udvikling med målsætningerne, og assessments kan i forsvaret bruges til læring og i samfundet til at støtte en demokratisk, strategisk debat.

I de seneste 16 år har en voksende gruppe af Danmarks allierede arbejdet med assessments i forbindelse med krigsindsatser. Interessen for området knytter sig til de betydelige militære, civile og politiske udfordringer, der har vist sig i forbindelse med indsatserne i Afghanistan, Irak og Libyen samt nu i Syrien.

Arbejdet med assessments har klarlagt tre centrale forhold, som vi i Danmark bør overveje. For det første, at man ikke bør tage i krig uden en klar og velafgrænset målsætning. Uafklarede politiske målsætninger er umulige at monitorere, og uanset hvor mange informationer der indsamles, kan man ikke fastlægge, hvornår en krig er slut, og om vi har vundet eller tabt.

For det andet, at det er utroligt svært at måle de forhold, der er vigtigst, såsom den civile befolknings opbakning, udbredelsen af korruption eller modstanderens overordnede kampvilje. I stedet er man nødsaget til at måle på det, man selv kommer med, eksempelvis antal leverede bomber, uddannede lokale sikkerhedsstyrker eller færdigbyggede skoler. Udfordringen er, at man sjældent kan måle effekten af ens indsatser og derfor må fokusere på det, man forventer, vil skabe effekter.

Dette leder til det tredje forhold. Når man laver assessments, bør det være en målsætning i sig selv at udfordre involverede folk og organisationer på deres forventninger og forståelse. Assessments skal ikke laves for at bekræfte os i, at vi har leveret det, som vi har lovet at levere.

Fortidens lærdom
I krig er det meget svært at orientere sig og at få endelige svar. Det har vi lært i Afghanistan, i Irak og i Libyen. Folketingsbeslutningen om at sende Peter Willemoes til Middelhavet følger beslutningen i januar om at udvide mandatet for de danske specialoperationsstyrker i Irak og Syrien.

Det er således en udvidelse af vores engagement, og der er nu en risiko for, at de mange danske småbidrag (der ovenikøbet har flere forskellige hensigter) ikke samles i én demokratisk, strategisk debat. Det vil være en gevinst for både Danmarks sikkerhed og for forsvaret, hvis der bliver udarbejdet assessments for indsatsen, så vi kan finde ud af, hvornår vi har vundet.

.....

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.