I folketingssalen talte Mette Frederiksen om samarbejde og ordentlighed. Udenfor blev hun beskyldt for at sige ét og gøre noget andet

Ny alliance 

Oppositionspartierne er særligt utilfredse med, at regeringen har koblet forslaget om store bededag sammen med finansieringen af ekstra udgifter til forsvaret, og samtidig vil lade det være adgangsbillet til at deltage i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. 

Derfor synes flere folketingsmedlemmer også, at det klingede hult, da Mette Frederiksen fra talerstolen inviterede til bredt samarbejde og udtrykte håb for, at valgperioden vil blive kendetegnet af ordentlighed. 

“Der var en klar diskrepans mellem det, som statsministeren sagde i talen, og det regeringen gør udenfor,” sagde Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

“Virkeligheden er, at regeringen i sin første store sag – om store bededag – fører sig frem, som jeg frygtede, at en flertalsregering ville gøre. Den siger: 'I kan være med, hvis I lægger jer ned på ryggen og ruller rundt, ellers kan I rende og hoppe.'.” 

Partiet er et blandt ni partier i en ny alliance, der blot en time før statsministeren indtog talerstolen, så dagens lys.  

Samtlige partier til både højre og venstre for regeringen er nemlig gået sammen i en protest mod SVM-regeringen og en fælles klar afvisning af afskaffe store bededag som en helligdag. 

Samlet opposition: Det er urimeligt

Det, der binder dem alle sammen, er utilfredsheden over regeringens fremgangsmåde. 

I sidste uge meddelte regeringen, at partierne fik syv dage til at beslutte, om de enten ville acceptere store bededagforslaget eller ej. Ellers vil de ikke få indflydelse på rammerne for det danske forsvar i et kommende forlig, som ventes at strække sig over de næste seks år.  

Og det mødte altså tidligere på dagen kritik.

"Det er urimeligt at stille en samlet forligskreds overfor én eneste mulig finansiering, som de fleste af partierne er imod. Derfor afvises krydset mellem afskaffelse af en helligdag og adgang til forligskredsen," fremgik det af en fælles pressemeddelelse fra oppositionen.

I sit regeringsgrundlag har SVM-regeringen besluttet, at udgifterne til forsvaret i 2030 skal udgøre to procent af bnp, som er den forpligtelse, Nato-landene tidligere er blevet enige om. Det er tre år tidligere end det 2033-mål, som partierne bag det nationale kompromis blev enige om for ti måneder siden, og derfor har regeringen været på jagt efter yderligere finansiering, som altså nu skal skaffes ved at få danskerne til at arbejde en dag ekstra om året. 

Åbnede en dør på klem 

Efter sin tale åbnede statsministeren dog en dør på klem: Oppositionspartierne er velkomne til at fremvise deres alternativ til finansieringen af de øgede forsvarsudgifter. 

Det blev vel modtaget af SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, som kaldte det for “gode og kloge takter” og erklærerede sig klar til at gå langt for at finde en alternativ finansiering, som et parti som Liberal Alliance også kan se sig selv i. 

“Vi vil være villige til at kigge på mange forslag til finansiering, og vi vil også være lidt mere åbne, end vi plejer at være, fordi det er en vigtig opgave,” sagde hun. 

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, kunne endnu ikke pege på, hvordan de ni partier – med vidt forskellige ideologiske ståsteder – vil finde et fælles løsningsforslag. Men han er optimistisk: 

“Jeg synes, at det er forsøget værd.” 

“Der er nærmest ikke den offentlige udgift, vi ikke gerne vil skære ned på. Så det er nemt nok for os at finde penge nok til det. Men nu må vi også lige snakke sammen med de forskellige partier i den samlede opposition,” tilføjede han. 

EL vil finde pengene i råderummet

SF var en del af det nationale kompromis, som i første omgang besluttede at øge forsvarsbudgettet, sammen med de to regeringspartnere Venstre og Socialdemokratiet samt Konservative og Radikale.  

Derudover er Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige også en del af det eksisterende forsvarsforlig. Enhedslisten skiller sig ud ved ikke at være en del af det nuværende – og partiet har umiddelbart heller ikke de store ambitioner om at blive det denne gang. 

Alligevel har Pelle Dragsted et bud på, hvor pengene kan findes uden at afskaffe store bededag: i råderummet.

“Jeg tror, at hele den her kreds kunne blive enige om at bruge råderummet, som regeringen i øvrigt gør ude på den anden side af 2030. Det er klart, at der så er færre penge i råderummet til andre ting, men det må vi slås om bagefter.” 

Krav om folkeafstemning 

Sideløbende med det massive pres fra oppositionen søsatte Fagbevægelsens Hovedorganisation, som repræsenter over en million danske lønmodtagere, tirsdag morgen sin storstilede kampagne mod afskaffelse af store bededag. 

Kampagnen består af en hjemmeside, hvor der tirsdag aften var indsamlet over 220.000 underskrifter, og en varsling om kommende store demonstrationer. Og det står ikke alene, for fagbevægelsens frontperson, Lizette Risgaard, kræver desuden, at spørgsmålet bliver sendt til folkeafstemning. 

Det samme gør en række partier i Folketinget: Nye Borgerlige, som foreslog det tilbage i december, Dansk Folkeparti og Enhedslisten samt løsgængeren Mette Thiesen.

Det kræver dog mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, der svarer til 60 mandater, hvis vælgerne skal en tur i stemmeboksen. Fortalerne udgør 20 mandater.

Underskrifter gør indtryk på SF-formand

De to store oppositionspartier SF og Liberal Alliance afviser begge forslaget. Selvom de begge er imod at afskaffe af store bededag, mener de ikke, at den type spørgsmål bør være genstand for en folkeafstemning.

“Vi skal passe på med at skabe en præcedens for, at et mindretal i Folketinget kan sende alle mulige ting til folkeafstemning hele tiden og på den måde obstruere regeringens arbejde,” sagde Alex Vanopslagh. 

SF-formand Pia Olsen Dyhr smækkede dog ikke døren helt og aldeles i. 

“Det gør også indtryk på mig, at så mange danskere allerede nu har skrevet under på, at de ønsker en folkeafstemning. Hvis det betyder, at vi pludselig får et massivt folkekrav, vil jeg også lytte til det.” 

SF-formanden ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt gå i detaljer om, hvor mange personer det kræver, før der er tale om et “massivt folkekrav”. 

Forslaget om en folkeafstemning får også en kold modtagelse hos regeringen.

"Der har aldrig været afholdt en folkeafstemning om et konkret politisk emne før,” sagde Mette Frederiksen.