Ære være store bededags minde: En blåøjet idé gjorde dig til et meningsløst offer

I år skal vi tage afsked med store bededag. Helligdagen har ellers været med os længe, ja, lige siden 1686.

Store bededag har således været med os under Store Nordiske Krig, under Englandskrigene, under de slesvigske krige, under to verdenskrige, under besættelsen, under den kolde krig og under krigen mod terror, men store bededag skulle ikke overleve krigen i Ukraine. Da blev Danmark for fattig og verden for farlig til at beholde store bededag som national helligdag.

Store bededag måtte ofres og lade sit gamle liv for den fælles sikkerhed i en usikker tid, som det hedder i regeringsgrundlaget: ”Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag”.

Det blev så store bededag, og man må konstatere, at ikke alene er russerne rykket ind i Ukraine, de har også gjort deres indtog i den danske Helligdagslov og Alterbog. Det lykkedes dem alligevel aldrig under kommunismen.

Et meningsløst offer 

Men er det ikke en ædel sag, som store bededag går i graven for? Er det ikke forsvarligt at stryge en helligdag for et styrket forsvar?

Afskaffelsen af store bededag kommer jo ikke til at redde det danske forsvar. En helligdag mindre er ikke nok til at rette op på årelange nedskæringer, selv om de sidste dages hellige forsvarsvenner, nu er så ivrige for rette op på deres forsømmelser

Jesper Bacher
Sognepræst

Det er Jesus selv, som siger: ”Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner”. Kunne man ikke sige, at store bededag sættes til af kærlighed til land og rige og vores fælles sikkerhed?

Men er det nu også så sikkert? Det er smukt og bevægende med meningsfulde ofre, men det er trist med meningsløse ofre.

Afskaffelsen af store bededag kommer jo ikke til at redde det danske forsvar. En helligdag mindre er ikke nok til at rette op på årelange nedskæringer, selv om de sidste dages hellige forsvarsvenner, nu er så ivrige for rette op på deres forsømmelser.

Havde politikerne gået mere i kirke på store bededag, hvor der prædikes anger, bod og bøn, fordi vi er syndere, og verden ligger i det onde, så havde de måske aldrig fået den blåøjet idé, at man bare kunne høste fredsdividenden, fordi krig var en saga blot i vores fredelige og velstående del af verden.

Men nu er det snart slut, ikke just med krig og aggression i den faldne verden, derimod rinder tiden ud for store bededag.

Et vink med en bispestav

Det er trist, og dog er det ikke forgæves, at store bededag går bort.

Afskaffelsen af store bededag fik mange til at vågne op til dåd. Protestanterne protesterede, og de danske biskopper lavede en fælles udtalelse, hvor de forsøgte at give Folketinget et vink med en bispestav.

”Vi henstiller til, at indre kirkelige anliggender, hvorunder bestemmelse om helligdag hører, ikke gøres til genstand for afstemninger i Folketinget” lød det fra de ti danske biskopper og den grønlandske.