Ikkevestlig indvandring koster på de offentlige finanser

Der var indkaldt til pressemøde i Finansministeriet torsdag, og målet for Kristian Jensen (V) var at give en opdatering på statistikken om indvandreres betydning for de offentlige finanser, som regeringen en gang tidligere har udformet.

Og der var et par klare konklusioner, som finansministeren mente at kunne drage fra den opdaterede statistik, som ministeriet har udgivet. Og de nye tal indeholder både "udfordringer og positive tendenser", som finansministeren udtrykte det. 

For det første var det måske ikke overraskende ikkevestlige indvandrere og efterkommere af disse, som udgjorde det største træk på de offentlige finanser i perioden. Og dermed blev det også den gruppe som blev det største opmærksomhedspunkt for finansministeren på pressemødet.

"Ikkevestlig indvandring har haft et meget stort negativt bidrag til de offentlige finanser i 2015," fastslog Kristian Jensen.  

Disse udgjorde således en nettoudgift på 19 milliarder kroner i 2015 – blandt andet fordi mange i gruppen modtog overførselsindkomst i den opgjorte periode.

"Beskæftigelsen for de her grupper er lav, endda ekstremt lav," konstaterede Kristian Jensen.

Fremgang i beskæftigelse
Men Kristian Jensen fremhævede også på den positive side, at det var lykkedes at hæve beskæftigelsen for gruppen en smule. Det har, ifølge finansministeren, betydet en mindre udgift på omkring to milliarder, end det ellers ville have været tilfældet.

"Billedet er ret entydigt – der er en større fremgang i beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere, end der er for de øvrige grupper," konstaterede Kristian Jensen.

Den udvikling tilskriver finansministeren regeringens initiativer på området. 

Og ifølge den rapport, som Finansministeriet har udgivet i forbindelse med pressemødet, kan det selvfølgelig også betale sig at øge beskæftigelsen for gruppen endnu mere.

En stigning i beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere ville i 2015 have styrket de offentlige finanser med cirka en milliard kroner for hvert 1,5 procentpoint, beskæftigelsesfrekvensen var blevet øget for de 25-64-årige, ifølge rapporten.

"Selv det at få flyttet ikkevestlige indvandrere ind på lavtlønsområdet betyder, at de går fra at være et træk til at give et bidrag til de offentlige kasser," forklarede Kristian Jensen.

Fokus på en gruppe
En række spørgsmål til finansministeren på pressemødet kredsede om, hvorfor regeringen overhovedet vælger at lave en analyse af en separat gruppe af borgere i samfundet, og om dette ikke kan virke stigmatiserende.   

Kristian Jensen forklarede, at han ikke havde noget problem med at udpege en afgrænset gruppe, som ikkevestlige indvandrere og efterkommere og foretage en selektiv analyse på gruppens bidrag til de offentlige finanser.

"Jeg har det rigtigt godt med at have viden," forklarede Kristian Jensen.

Og regeringen lægger op til at forsætte med at udforme analysen på gruppen fremadrettet, og finansministeren lovede da også en opdateret statistik, så snart regeringen ligger inde med tallene for 2016. 

Læs rapporten, som er udgivet i forbindelse med pressemødet, her.