Interview: "Det Tyrkiet, der engang bare fulgte efter Vesten, findes ikke mere"

"Dette valg foregik ikke på en fair måde"

Amanda Paul har mange års erfaring med at analysere tyrkisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke mindst under Erdogans 20 år ved magten – først som landets regeringsleder, og siden 2014 som præsident.

For nogle af de europæiske ledere er det formentlig en lettelse, at han blev genvalgt.

Amanda Paul
Senioranalytiker, European Policy Centre (EPC)

Hun føler sig ikke overbevist om, at det var et helt retfærdigt valg, der i søndags gav Tyrkiets stærke mand fem år mere.

"Sammenlignet med tidligere valg klarede oppositionen sig egentlig relativt godt, i betragtning af at banen i den grad var indrettet til Erdogans fordel," siger Paul.

Erdogan vandt med 52 procent af stemmerne på trods af voksende kritik og en dårlig økonomisk situation for landet.

"Dette valg foregik ikke på en fair måde. Erdogans parti dominerer medierne og udnytter de politiske institutioner. Hvis det ikke havde været tilfældet, så ville oppositionen sikkert have klaret sig endnu bedre," siger hun.

Erdogan er blevet et ikon for mange

Amanda Paul kritiserer dog samtidig, at oppositionsleder Kemal Kilicdaroglu efter hendes opfattelse ikke var stærk nok i valgkampen.

"Oppositionen var ikke god nok til at nå ud til de fattige vælgere i de store landområder, hvor folk er lavt uddannede, og hvor vælgerne er blevet stadig mere konservative og religiøse. Det er typisk der, de fleste af Erdogans vælgere er," siger hun:

"Og så skal man bare ikke undervurdere, hvor populær Erdogan faktisk er i Tyrkiet. Han er nærmest blevet et ikon for en stor del af det tyrkiske samfund – alle de mange mennesker, der ikke følte sig repræsenteret af politikerne, før han kom til. De føler, at han forstår dem, deres religion og deres livsstil."

Den erfarne Tyrkiet-ekspert noterer sig en slet skjult lettelse i nogle europæiske hovedstæder, selv om Recep Tayyip Erdogan er en både autokratisk og i stigende grad EU-fjendtlig leder. Den tyrkiske præsident har samtidig været nyttig set med ikke mindst tyske øjne, fordi Erdogan har taget imod flere millioner flygtninge fra Syrien.

Nogle EU-ledere er lettede, men ikke USA

For nogle af de europæiske ledere er det formentlig en lettelse, at han blev genvalgt, vurderer Amanda Paul.

"Ikke alene på grund af flygtningekrisen, men også fordi der ikke findes nogen ægte appetit på at genoplive forholdet til Tyrkiet. Især i forhold til potentielt medlemskab af Den Europæiske Union," siger hun.

Hvis rivalen Kemal Kilicdaroglu havde vundet valget for derefter at ville genoplive de fastfrosne optagelsesforhandlinger, kunne det være blevet akavet for EU, argumenterer hun. Her har USA imidlertid nogle andre interesser på spil:

"Biden ville gerne have set et magtskifte i Tyrkiet nu. Hvis Kilicdaroglu var kommet til magten, ville det have skabt et mere normalt forhold mellem USA og Tyrkiet, mere ro i Nato, og helt sikkert en hurtig optagelse af Sverige i Nato."

Ifølge Amanda Pauls analyse slår dette tyrkiske præsidentvalg nu i stedet det sidste søm i ligkisten for drømmen om et mere pragmatisk, demokratisk og vestligt orienteret Tyrkiet. I stedet vil konservative, nationalistiske og traditionelt muslimske kræfter vinde stadig mere frem.

Det selvhævdende Tyrkiet er kommet for at blive

"Dette valgresultat er et signal om, at det Tyrkiet, der eksisterede tidligere, nu er forsvundet for altid. Det Tyrkiet, der engang bare fulgte efter Vesten, findes ikke mere," siger hun:

"Det her er et nyt og meget mere uafhængigt tænkende Tyrkiet. Erdogan gør, hvad han vil i forhold til omverdenen. Sådan vil det fortsætte, sikkert også den dag, han er borte. Jeg tvivler på, at Tyrkiet nogensinde vil blive Vestens eftergivende ven igen."

Senioranalytikeren fra EPC tror, at Vesten skal berede sig på en endnu mere enerådig tyrkisk præsident i den kommende tid.

Ganske vist har Erdogan ikke nogen interesse i at kaste sig i armene på Rusland og Kina – men han vil fortsat gå egne veje og udnytte sin unikke position som mægler mellem øst og vest, nord og syd.

Det betyder ifølge Amanda Paul også, at den styrkede Recep Tayyip Erdogan stadig vil være en lige dele uundværlig og besværlig partner i den vestlige forsvarsalliance.

Præsidenten vil tage sig betalt for Sverige i Nato

"Han vil nok blive endnu mere selvhævdende i Nato. Tyrkiet vil fortsat være et irritationsmoment i alliancen," siger hun.

Derfor kan man ikke være sikker på, om Erdogan hurtigt giver sig i spørgsmålet om Sveriges indlemmelse i Nato:

"Jeg vil ikke udelukke, at Sverige godt kan blive optaget inden topmødet i Vilnius til sommer – men der er en lige så stor mulighed for, at Sverige stadig ikke er med efter det topmøde."

EPC-analytikeren tror dog på, at Erdogan i sidste ende vil godkende Sverige, fordi et stærkt Nato trods alt er det vigtigste også for Tyrkiet. Men han vil tage sig godt betalt politisk – måske ved at kræve en tyrkisk næstkommanderende i alliancen.

"Man skal huske, at tyrkerne som regel er virkelig gode til at forhandle aftaler, hvor de selv får noget ekstra ud af det. Jeg har hørt, at Erdogan måske går efter et løfte om, at Natos næste vice-generalsekretær skal være en tyrker," siger Amanda Paul.

Kan tyrkerne acceptere en dansk generalsekretær?

Den tyrkiske præsident vil ikke gå så vidt som at kræve topposten som generalsekretær til sit land – men han vil med sikkerhed gøre sin indflydelse gældende, når jobbet skal besættes her til sommer.

Tilbage i 2009 var Recep Tayyip Erdogan – der dengang var tyrkisk regeringsleder – den sidste til at give sig, så Anders Fogh Rasmussen kunne blive chef for Nato.

Det er et åbent spørgsmål, om Erdogan også denne gang ville kunne acceptere en dansker, hvis statsminister Mette Frederiksen skulle komme i spil for alvor.

"Jeg ved det virkelig ikke. Men hvorfor ikke, kan man sige. Så vidt jeg ved, er der ikke noget stort udestående problem mellem Tyrkiet og Danmark i øjeblikket," siger Amanda Paul.