Orbans migrationsblokade og vokseværk mod øst giver europæisk hovedpine

Polen og Ungarn blokerede endnu engang for fælles EU-ståsted på migration ved et topmøde i Granada, hvor Unionen tog hul på svære fremtidsdiskussioner.

Er det med vilje, at statsminister Mette Frederiksen står med ryggen til Ungarns Viktor Orbán?
Er det med vilje, at statsminister Mette Frederiksen står med ryggen til Ungarns Viktor Orbán?Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

GRANADA: Udadtil virkede det vældigt højtideligt. EU’s 27 ledere forsamlet i Palacios del Congresos-marmorbygningen i Granada vedtog en erklæring, der fremover vil bære byens navn. Den skal kickstarte både det arbejde, EU står over for på den korte bane med at udpege en ny strategisk dagsorden for de næste år, og det mere længeresigtede, der skal gøre Unionen klar til udvidelse med op til ni lande.

”Vi, lederne af den Europæiske Union, er samlet i Granada for at markere starten på den proces, der skal definere vores Unions generelle politiske retning og prioriteter for årene, der kommer,” lød det alvorstungt fra statsminister Mette Frederiksen (S) og de 26 kolleger.

Skrabede man lidt i fernissen, så det dog noget mindre poleret ud. Og det gælder ikke kun kulisserne, som bogstaveligt talt faldt fra hinanden kort før mødets afslutning, da varme sydlige kastevinde splittede den blå baggrund med spanske EU-formandskabslogoer ad, som statsministeren og hendes kolleger skulle have stået op ad, når de gav interviews på deres vej ud af bygningen.

Foto: Rikke Albrechtsen

Man burde nok have set problemerne komme, da Ungarns premierminister, Viktor Orbán, allerede på vej ind på mødet i den sydspanske by truede med at stille sig i vejen for, at den nye erklæring kom til at nævne migration, som ellers er et af de spørgsmål, som optager EU-lederne allermest.

Det skyldtes, at Ungarn og Polen tidligere på ugen blev udsat for det, Orbán beskrev som ”juridisk voldtægt”, da de blev nedstemt af de øvrige lande, der blev enige om det sidste led i den reform af EU’s interne asylregler, som har været undervejs i tre år.

Resultatet blev, at der nu ikke står et eneste ord om, hvordan de 27 tænker at reagere på det eksterne pres, som et stigende antal migranter og flygtninge med retning mod Unionen lægger på en række EU-lande..

Det er dermed andet topmøde i streg, at EU-lederne må opgive at lægge en fælles holdning for dagen på det vigtige område, efter Polen og Ungarn også blokerede for konklusioner, da landene mødtes i Bruxelles i juni.

{{toplink}}
Læs også

0:000:00