J. Fock: Danmark - fra humanitær stormagt til nærigt navlepilleri

Regeringens finte med at bruge en større og større del af udviklingsbistanden på asyludgifter i Danmark har store konsekvenser i de fattige lande, der ikke længere modtager pengene. Alternativets nye finanslovsudspil beviser, at vi sagtens kan finde penge til begge dele.

I en tid hvor store dele af verden lider under krig, fattigdom og globale klimakatastrofer, er det helt hen i vejret, at regeringen insisterer på at bruge store dele af udviklingsbistanden i Danmark, så der er færre penge i udviklingsbistand til de lande, der har allermest brug for hjælp.

Det er ikke bare usolidarisk, det har også vist sig, at regeringens kreative fortolkning af OECD-reglerne for, hvad man må bruge bistandsmidlerne til, har været i strid med internationale bistandsregler, hvilket både Rigsrevisionen og helt nye OECD-regler fastslår.

Det er så ærgerligt, at et rigt land som Danmark – en tidligere humanitær stormagt – er gået hen og blevet så navlepillende og nærigt, at vi tager fra de fattige lande og giver til os selv.

Hvorfor pokker skal pengene tages fra de lande, der kæmper allermest med krig, fattigdom og klimaforandringer?

Josephine Fock (Alt.)

Regeringens forklaring er, at vi står i en ekstraordinær situation med øgede asyludgifter. Jeg er helt indforstået med, at vi skal afsætte flere penge til asylbehandling og integration i en tid, hvor der kommer ekstra mange mennesker til Danmark, som har brug for hjælp og tryghed. Men hvorfor pokker skal pengene tages fra de lande, der kæmper allermest med krig, fattigdom og klimaforandringer?

Det er fuldstændigt unødvendigt. Og det kan jeg sige med sikkerhed, for i fredags kunne Alternativet præsentere et visionært og grønt alternativ til regeringens finanslov, hvor der både er fundet penge til at betale for asyludgifterne i Danmark og penge til at hæve udviklingsbistanden fra 0,7 til 1 procent af BNI. Altså samme niveau som vi havde tilbage i år 2000.

Hvis vi vil undgå en fremtid med flere hundrede millioner klimaflygtninge, er det helt afgørende, at vi begynder at give klimabistand som supplement til udviklingsbistanden.

Josephine Fock (Alt.)

Faktisk er der i Alternativets finanslovsudspil ’En fremtid i balance’, også afsat penge til at supplere udviklingsbistanden med yderligere 10 milliarder i klimabistand over de næste fire år. Og hvis regeringen reelt ønsker at mindske de danske asyludgifter, vil jeg foreslå dem at gøre det samme. Allerede i dag er millioner af mennesker over hele verden tvunget til at forlade deres hjem, fordi klimakatastrofer river deres eksistensgrundlag væk under dem. Hvis vi vil undgå en fremtid med flere hundrede millioner klimaflygtninge, er det helt afgørende, at vi begynder at give klimabistand som supplement til udviklingsbistanden. Både for de katastroferamte landes og for Danmarks skyld.

Der er altså ingen grund til at lade de danske asyludgifter gå ud over udviklingsbistanden til de lande, der har allermest brug for hjælp. Vi kan sagtens finde pengene til begge dele. Det eneste, det kræver, er politisk vilje. Derfor håber jeg snart, at regeringen finder ud af, at udviklings- og klimabistand i virkeligheden er en investering i en fremtid med mindre krig, fattigdom, ulighed og klimakrise. Og det betyder altså også færre mennesker på flugt og mindre asyludgifter i fremtiden.

Hvis regeringen mangler forslag til finansiering, er de meget velkomne til at kigge vores finanslovsudspil ’En fremtid i balance’ igennem, hvor vi omfordeler over 150 milliarder fra sort til grøn og fra rig til fattig. Udover at være fuldt finansieret er vores finanslovsudspil også, som noget helt nyt, blevet konsekvensvurderet ud fra 18 konkrete indikatorer til at bidrage positivt på både den økonomiske, den grønne og den sociale bundlinje. De 18 indikatorer indgår i vores udspil ’De tre bundlinjer’ og er et solidt alternativ til det ensidige BNP, der kun fokuserer på den økonomiske bundlinje.

De 18 indikatorer må regeringen også meget gerne tyvstjæle fra os, så de ligeledes fremadrettet kan konsekvensvurdere deres politik på alle tre bundlinjer. Og hvis de mangler lidt plusser på den sociale og grønne bundlinje, kan jeg afsløre, at det vil hjælpe en hel del, hvis de giver udviklingsbistanden tilbage til de fattige lande og supplerer den med klimabistand. Det koster selvfølgelig umiddelbart på den økonomiske bundlinje, men på længere sigt er det en investering, der vil betyde mindre krig, klimakrise og færre mennesker på flugt. Så lad os nu give udviklingsbistanden tilbage til dem, der har allermest brug for den.

----------

Josephine Fock er medstifter af partiet Alternativet. Hun er Alternativets finansordfører og ordfører for mennesker på flugt. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.